Catalonien (, , ) er en autonom region beliggende i det nordøstlige Spanien, ved Middelhavskysten, ved siden af grænsen til Frankrig og Andorra. Det består af provinserne Lleida (Lérida), Girona (Gerona), Barcelona og Tarragona. Dens hovedstad og vigtigste by er Barcelona, som også er den næststørste by i Spanien efter Madrid.
Regionen grænser op til Aragonien mod vest og Valencia-regionen mod syd.
Det mest talte sprog er spansk, men det har også sit eget regionale sprog: catalansk. Og i Arán-dalen amtet taler man aranansk, som er en dialekt af occitansk. De tre sprog er officielle i regionen.
Ifølge den spanske forfatning betegnes Catalonien som en af flere "historisk nationaliteter" i Spanien. Catalonien er en relativt velhavende del af Spanien med en stor industriproduktion og turisme.
Historie
thumb|left|Cort General del Principat de Catalunya (catalanske parlament), 15. århundrede. Området, der i dag kendes som Catalonien, lå i romersk tid i den romerske provins Hispania Tarraconensis. Under Folkevandringstiden blev området besat af alanerne og fra begyndelsen af 5. århundrede af vestgoterne, der skal have givet det sit navn (Gothalonia). I begyndelsen af det 8. århundrede blev hele den iberiske halvø erobret af araberne, men under Karl den Stores delvise generobring kom den nordlige del af det nuværende Catalonien til at danne hovedkernen i det af ham erobrede landskab og blev styret af frankiske grever, som efter Karl den Tykkes død i 888 gjorde sig uafhængige og kaldte sig markgrever af Barcelona eller fyrster af Catalonien.
I 1137 forenedes dette fyrstendømme med Aragonien. I det nye Aragoniens krone udvikledes Catalonien til fyrstendømmet Catalonien med betydende handelsinteresser i hele Middelhavsområdet. Barcelonas voksende betydning understregedes af, at to vigtige institutioner blev dannet i denne tid: Et af de første egentlige parlamenter i Europa (Corts Catalanes), også den Generalitat og byforsamlingen Consell de Cent i byen Barcelona. Krisen i det 14. århundrede, slutningen af Barcelonas hus og en borgerkrig (1462-1472) svækkede fyrstendømmets rolle i kronen og internationale anliggender.
Og ved Ferdinand af Aragoniens ægteskab med Isabella af Kastilien i 1469 blev Catalonien en del af det spanske rige. Under 30-årskrigen udbrød en konflikt mellem Castilien og Catalonien som følge af, at spanske tropper var udstationerede i Catalonien under krigen mellem Spanien og Frankrig. Konflikten udbrød Den pågik 1640–1652 og fik navnet høstfolkskrigen (catalansk: Guerra dels Segadors), efter revolten indledtes af utilfredse landarbejdere. Det var modviljen mod centralmagtens krigspolitik og centraliseringsforsøg, som gav oprindelsen til konflikten. En catalansk republik blev udråbt i Barcelona under beskyttelse af den franske konge Ludvig XIII. Langsomt vandt spaniolerne terræn i Catalonien og gik til angreb på Barcelona i 1652. Freden blev siden indgået i forbindelse med Pyrenæerfreden i 1659. Spanien afstod den nordligste del af fyrstendømmet (kaldet Roussillon) til Frankrig. Catalonien beholdt dog sin egen forfatning og sine egne institutioner og privilegier lige til begyndelsen af 18. århundrede, da Filip 5. ophævede dem, fordi catalonerne under den Spanske Arvefølgekrig (1701-1714) havde været ivrige tilhængere af Østrig.
left|thumb|Proklamation af republikken i Plaça de Sant Jaume, Barcelona, den 14. april 1931. Trods Napoleon- og carlistkrigene oplevede Catalonien en stærk økonomisk vækst og industrialisering. Under anden halvdel af 1800-tallet oplevede regionen en kulturel renæssance, som udvikledes parallelt med en begyndende catalansk nationalisme. I stedet etablerede de fire catalanske provinser 1914 et "forbund". Efter Primo de Rivera-diktaturets (1923–30) fald oprettedes den Anden spanske republik og Generalitat de Catalunya blev genoprettet, hvilket omfattede et catalansk parlament. I 1930'erne var Francesc Macià og Lluís Companys de catalanske præsidenter (1931-1933 og 1933-1940).
Den spanske revolution 1936–39 havde sit stærkeste fæste i Catalonien, som senere overgik i den spanske borgerkrig. Catalonien forblev trofast til Republikken. Efter tre års krig sejrede imidlertid de spanske fascister i 1939. Dette førte til afskaffelse af catalanske institutioner og et forbud mod officielt at anvende det catalanske sprog.
Efter Francos død i 1975 og den spanske overgang til demokrati i perioden frem til 1982 fik Catalonien genoprettet sin politiske og kulturelle autonomi, og området blev et af de mest økonomisk udviklede regioner på den iberiske halvø.
I 2006 vedtoges under den spanske socialdemokratiske regering en lov, der gav de catalanske myndigheder udvidet regionalt selvstyre. I 2010, da Spanien havde en konservativ regering, blev dele af denne lov underkendt af forfatningsdomstolen, og det gav vind i sejlene til en selvstændighedsbevægelse, der nu havde støtte blandt et flertal af parlamentsmedlemmerne i det catalonske selvstyre. I 2014 og igen i 2017 gennemførte man derfor folkeafstemninger om Cataloniens løsrivelse fra Spanien, der begge viste flertal for uafhængighed, men med valgdeltagelse på kun lidt over 40 %. Ved afstemningen i oktober 2017 stemte ca. 92% af de deltagende vælgere stemmer for Catalonien som en selvstændig republik.
Terræn
thumb|Kort over Cataloniens geomorfologi:
thumb|Kysten ved Tossa de Mar.
Catalonien omfatter det nordøstlige hjørne af den Iberiske halvø og har nærmest form af en triangel, som med sin base hviler på Pyrenæerne i nord langs grænsen til Frankrig, og i syd kiler sig ind mellem Aragonien og Middelhavet, til dets spids berører Valencia. Det samlede areal er omkring 32.197 km2, hvortil kan føjes en mindre enklave på 14 km2 i det franske departement Pyrénées-Orientales.
Størstedelen af Catalonien optages af terrasser, udgående såvel fra Pyrenæerne som fra de langs kysten løbende catalonske bjerge. Lavland forekommer kun i form af mindre kystpartier ved Figueres, Tarragona og Ebro-deltaet samt Lleida-sletten i det indre af landet.
Vandløb De mest fremtrædende vandløb er Ebro (), som på en kort strækning gennemstrømmer det sydlige Catalonien, samt dennes biflod Segre med tilløbene Noguera Ribagorçana, grænseflod mod Aragonien, Noguera Pallaresa, Cervera med flere. Af kystfloderne Fluvià, Ter, Tordera, Llobregat er den sidst nævnte størst. Den lille flod Sènia danner grænsen i syd.
Plantevækst Ved kysten og i de lavere dale forekommer både oliven- og orangetræer, ris og daddelpalmer. I det indre af landet er plantevæksten langt mere afvekslende, og der forekommer næsten alle det tempererede plantebæltes træer og frugter. Kork-eg vokser frodigt. Jorden er i temmelig frugtbar og vel opdyrket, og den egner sig godt for dyrkning af alle de almindelige kornsorter. Kunstvanding er bragt til et veludviklet stade. Påfaldende er fraværet af betydelige skovområder.
Råstoffer Blandt de minerale råstoffer kan nævnes jern, kobber, bly, stenkul og bjergsalt.
Klima
Catalonien har et typisk middelhavsklima, men med store forskelle i temperaturen mellem kystområderne med et mildt klima om vinteren og stærk varme om sommeren, indlandet med et kontinentalt middelhavsklima med kolde vintre og meget varme somre, og bjergområderne nær Pyrenæerne, som har et bjergklima med en minimumstemperatur på under nul grader og sne om vinteren, en årlig nedbør på over 1.000 mm året og somre, som er mindre varme.
Befolkning
Regionen har 7,4 millioner indbyggereCataloniens statistiske institut http://www.idescat.cat/territ/BasicTerr?TC=8&V3=863&V4=435&ALLINFO=TRUE&PARENT=1&V0=3&V1=0&CTX=B&VN=3&VOK=Confirmar, og hovedbyen er Barcelona.
Indbyggertal Antal 1877 1.749.710Nordisk familjebok, 1800-talsutgåvan, bind 8 (1884), sp. 483; opslag: Katalonien 1908 2.057.597Nordisk familjebok, Uggleupplågan, bind 13 (1910), sp. 1259; opslag: Katalonien 1924 2.401.910Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XXVI (1930), s. 585; opslag: Katalonien 1960 3.925.779 2017 7.496.276
Sprog
thumb|catalansk-talende områder i Europa.
Catalansk er Catalonias officielle sprog sammen med castiliansk (eller spansk), som er officielt i hele Spanien. Aranesisk, som er en variant af sproget occitansk, er også officielt i området Val d'Aran. La Generalitat arbejder for at fremhæve og beskytte den sociale brug af catalansk, hvilket betyder, at det er førstesprog i undervisningssystemet, selvom der tales både spansk og catalansk i området.
Sprog som folk identificerer sig med i Catalonien Sprog som catalanerne identificerer sig med (2003) Modersmål Eget sprog Brugssprog Catalansk 40,4 % 48,8 % 50,1 % Castiliansk 53,5 % 44,3 % 44,1 % Begge sprog (catalansk og castiliansk) 2,8 % 5,2 % 4,7 % Aranés 0,1 % 0,0 % 0,0 % Andre sprog 3,2 % 1,7 % 1,1 %
Kundskab om catalansk i Catalonien Kundskab om catalansk i Catalonien (2001) Grad af kundskab Indbyggere Andel Kan forstå det 5 872 202 94,5% Kan tale det 4 630 640 74,5% Kan læse det 4 621 404 74,4% Kan skrive det 3 093 223 49,8% Antal indbyggere over to år6 215 281
Forfatningsforhold
Generalitat er selvstyreinstitutionen i Catalonien. Den består af et parlament, en præsident og et udøvende råd. Størsteparten af den juridiske magt er alligevel underlagt Spanien. Da Franco i 1975 døde, fik Spanien en demokratisk forfatning, som Catalonien tilsluttede sig ved en folkeafstemning i 1978. Særligt i nyere tid har Catalonien kæmpet for en højere grad af selvstyre, til trods for at den har det tredje højeste niveau af selvstyre af alle de autonome enheder i Spanien, efter Navarra og Baskerlandet. La Generalitat bestemmer selv i sager som gælder kultur, miljø, kommunikation, transport og offentlig sikkerhed, men når det gælder ting som uddannelse, socialvæsen og retsvæsen, må Catalonien underordne sig resten af Spanien.
Politik thumb|Demonstration for catalansk selvstændighed.
Catalonien har, som alle Spaniens regioner, en relativt vidtgående autonomi. De catalanske krav om selvbestemmelse er imidlertid mere højlydte end mange andre steder og kan kun sammenlignes med kravene i Baskerlandet. I begge regioner har den regionale kultur dybe rødder, og både baskisk og catalansk er del af regionernes respektive særpræg. Den catalanske regionsregering – Generalitat de Catalunya – anser sig som en efterfølger til hertugdømmet Cataloniens styre, hvilket afskaffedes i 1714. Regionsregeringens leder – undertiden kaldet Cataloniens præsident – hedder siden 2010 Artur Mas)."Biografia". President.cat. Læst 19 september 2014. Artur Mas repræsenterer partiet Convergència i Unió. Partiet har siden sin dannelse i 1978 været en ledende politisk kraft i Catalonien, først som en koalition mellem to separate partier (Convergència Democràtica de Catalunya og Unió Democràtica de Catalunya) og fra 2001 som en fastere føderation."Convergència i Unió". Historiaelectoral.com. Læst 19 september 2014.
Selvstændighed fra Spanien Den 11. september 2013 – på Cataloniens nationaldag – gennemførtes en stor politisk manifestation, da en 48 mil lang menneskekæde, Via Catalana, dannedes gennem regionen til støtte for selvstændighed fra Spanien. Kæden af mennesker, som var inspireret af den baltiske kæde strakte sig fra Cataloniens sydlige grænse (til Valenciaregionen) til Cataloniens nordlige grænse (til franske Pyrénées-Orientales).Viusà, Joana (2013-09-12): "Catalogne : l'indépendance à portée de mains (VIDEO)". Lindependant.fr. Læst 18 september 2014. Tidlige rapporter angav antallet af mennesker i kæden til 1,6 mio., men en senere omregning justerede tallet til cirka 800.000 personer – hvoraf omkring 130.000 mindreårige.Ferrer, Bernat (2014-07-24): "El recompte unionista xifra en 800.000 els participants a la Via Catalana". Naciodigital.cat. Læst 18 september 2014.