Henning Bolvig Moritzen (født 3. august 1928 i Taarbæk, død 11. august 2012 på Frederiksberg Hospital) var en dansk skuespiller og instruktør, som var kendt fra en lang række film- og teaterroller.
Efter at have læst hos Blanche Funch og gennemført skuespilleruddannelsen fra Privatteatrenes Elevskole i 1948 debuterede Moritzen på Det Ny Teater i 1950. Fra 1955 til 1975 og igen fra 1980 til 1998 var han fastansat ved Det Kongelige Teater. Her blev det til op mod 60 hovedroller, blandt andet som Billy Jack i Ernst Bruun Olsen og Finn Saverys Teenagerlove i 1962, i Brechts Svejk i Anden Verdenskrig og Holbergs Erasmus Montanus. Moritzens sidste teaterrolle var Jeronimus i Holbergs Mascarade i 2001.
Som film- og tv-skuespiller blev det til næsten 70 produktioner; begyndende i 1950 og med Det gælder livet som et første højdepunkt i 1953. Han brændte igennem som Poeten i de tre film om Poeten og Lillemor fra 1959 til 1961, hvor han spillede over for en anden af tidens yngre danske stjerner, Helle Virkner. Blandt senere markante roller var faderen i Thomas Vinterbergs Festen (1998). Hans sidste filmrolle var i Alting bliver godt igen fra 2010.
I Danmarks Radio spillede Moritzen sammen med Lise Ringheim hovedrollerne i hørespillet Karlsens Kvarter. Der blev indspillet 26 afsnit i årene 1967-1984.
Henning Moritzen var gift med skuespillerinden Lise Ringheim fra 1971 til hendes død i 1994. Sammen fik de datteren Marianne Moritzen, der er produktionsleder i filmbranchen. Udover datteren havde Henning Moritzen en søn, skuespiller og instruktør Michael Moritzen, fra et tidligere ægteskab med kassererske Betty Krohn.
Blot tre uger før sin død gav Henning Moritzen sit sidste interview.BT, fredag den 20. juli 2012: Jeg har spillet min sidste rolle
Tildelte priser og andre anerkendelser 1961: Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle – for Forelsket i København 1962: Bodilprisen for bedste mandlige birolle – for Harry og kammertjeneren 1964: Teaterpokalen 1990: Bodilprisen for bedste mandlige birolle – for Dansen med Regitze 1994: Lauritzen-prisen 1998: Kommandør af Dannebrog 1999: Æres-Robert 2011: Æres-Bodil
Filmografi ÅrTitelRolleNoter1950Susanneung mand1951Vores fjerde farmand på bænkDortedoktor Sørensen1952Kærlighedsdoktorenførste kontorist1953Vi som går køkkenvejenDickDen gamle mølle på MolsFløgstrupAdam og EvatoldbetjentDet gælder livetsanglærer Stefan Korsby1954Himlen er blåslagterens datters kæresteEt eventyr om treKjeld1955Bruden fra DragstrupWalter Brandt1956KispusJakobTante Tut fra ParisBent Larsen1958Mariannes bryllupJørgen von HejdenMor skal giftesOve Bang1959Poeten og Lillemorpoeten1960Poeten og Lillemor og LotteForelsket i KøbenhavnJan ScharfBodilprisen for bedste mandlige hovedrolle1961Jetpiloterkaptajn Tom JessenHarry og kammertjenerenfyrst IgorBodilprisen for bedste mandlige birollePoeten og Lillemor i forårshumørpoetenEventyr på Mallorcajournalist Michael Bolberg1962Det tossede paradisfortællerenDen kære familieAlex MaagenhjelmDet stod i avisenJohan JespersenSvinedrengen og prinsessen på ærtenhar lagt stemme til PrinsenVenus fra VestøJohn Morland1963StøvsugerbandenPeter Park1964Alt for kvindenGrev Ditlev Liljenborg / Grev Peder Joachim Liljenborg1969Stine og drengeneStines farTænk på et talFlemming Borck1972Viskningar och ropJoakim, Marias mand1982Pengene eller livetPoul Kristiansen1987Peter von Scholtenkong Christian VIII1989Dansen med RegitzeBorgeBodilprisen for bedste mandlige birolle1992SofieFrederick Philipson1993Roser & persilleWilly Larsen1998Baby DoomHolsteinFestenHelge, Christians far1999Dybt vandborgmester Knud Engdahl2000Her i nærhedenbaronen2001Grev Axelfortæller (i prologen)2004Visions of Europesegment "Europe Does Not Exist"2005AllegroTom2008Headhunterdirektør N.F. Sieger
Serier ÅrTitelRolleNoter1972Livsens ondskabfortællerminiserie1977-80En by i provinsenkriminalinspektør Eriksen1984SK 917 har nettopp landetpurser Palleminiserie1996Renters rentedirektør Nicolaj 'Nic' Holm1996Madsen og Co.Ejnarafsnit 51997BryggerenC. A. Reitzelafsnit 2 & 52002RejseholdetBertel Kjeldsenafsnit 232004Krønikenhr. StokmandForsvarEwald Borkafsnit 23
Stemme til tegnefilm ÅrTitelRolleNoter1988Landet for længe sidenfortæller2008Kung Fu PandaMester Oogway
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Skuespillere fra Danmark Kategori:Instruktører fra Danmark Kategori:Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle Kategori:Bodilprisen for bedste mandlige birolle Kategori:Robertprisen for årets mandlige birolle Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Kommandører af Dannebrog Kategori:Modtagere af Ole Haslunds Kunstnerfonds legat Kategori:Modtagere af Teaterpokalen