Cosimo di Lorenzo Filippi Rosselli (født 1439 i Firenze, død 1507 sammesteds) var en italiensk maler.

Rosselli var først elev af den ubetydelige maler Neri di Bicci, arbejdede derefter i Benozzo Gozzolis atelier. Ganske uselvstændig som Rosselli var, afspejler hans i opfattelse og udførelse lige nøgterne værker kun de skiftende forbilleder, først hans læreres, senere og Domenico Ghirlandaios.

Som Rossellis bedste arbejder gælder den store fresko: "Processionen med den undergørende kalk" (1486) i . Dér findes også hans alterbillede med Marias himmelfart. Andre værker findes i Annunziata, i S. Spirito (Tronende Madonna), i akademiet (den hellige Barbaras Apoteose), i Uffizi og i S. M. Maddalena de’ Pazzi (Marias kroning).

Mellem 1480 og 1484 var Rosselli i Rom, hvor han sammen med Botticelli, Ghirlandajo, , Luca Signorelli og Pinturicchio deltog i udsmykningen af Det Sixtinske Kapel med fresker fremstillende scener af Moses og Kristi liv. Af de 12 derhen hørende arbejder udførte Rosselli (og hans elever) de tre: Det ret monumentale: Kristi Bjergprædiken, Nadveren og Lovgivningen på Sinai tillige med israelitternes tilbedelse af Guldkalven.

Billeder

Eksterne henvisninger

bind 20, side 423, skrevet af amtsforvalter Axel Holck (artiklens tekst)

Kategori:Malere fra Italien Kategori:Italienere i 1400-tallet Kategori:Italienere i 1500-tallet