Eduard Wilhelm Freiherr von Schoen (Schön) (født 3. juni 1851 i Worms, død 24. april 1933 i Berchtesgaden) var en tysk diplomat. Han var især kendt som tysk ambassadør i Paris i begyndelsen af første Verdenskrig, og som udenrigsminister i Det Tyske Kejserrige.
Schoen, var oprindelig officer, men overgik i 1877 til diplomatiet og var bl.a. tysk ambassaderåd i Paris 1888–95. Efter nogle års hoftjeneste i Coburg var han i 1900–05 envoyé i København og i 1905–07 ambassadør i Sankt Petersborg. thumb|left|upright|Jean-Baptiste Bienvevu-Martin (i forgrunden), Wilhelm von Schoen (til højre), og Philippe Berthelot. Schoen rejste i 1905 med kejser Wilhelm II ved dennes politisk betydningsfulde besøg i Tanger og var i oktober 1907 til juni 1910 statssekretær for udenrigsanliggender (tilsvarende udenrigsminister). Fra oktober 1910 til 1. Verdenskrigs udbrud i 1914 var han ambassadør i Paris.
Schoen fik i 1909 titel af friherre.
Noter Der Nationalismus im Leben der Dritten Republik, Berlin 1920. (Mitautor) Erlebtes: Beiträge zur politischen Geschichte der neuesten Zeit, Stuttgart 1921. The Memoirs of An Ambassador. A Contribution to the Political History of Modern Times, London 1922, Mémoires (1900-1914), Paris 1922. Deutschland und die Schuldfrage, Berlin 1924. Kleiner Führer durch das Berchtesgadener Land, Berchtesgaden 1925. The German Declaration of War on France: The Question of Telegram Mutilations. Premier Poincaré versus Ambassador von Schoen, USA 1927.
Eksterne links Works by or about Wilhelm von Schoen at Internet Archive Biografi i Nordisk Familijebok fra 1916 Wilhelm von Schoen biografi i det Tyske Nationalbibliotek
Kategori:Politikere fra Tyskland Kategori:Udenrigsministre fra Tyskland Kategori:Personer fra Worms