Carsten Bo Eriksen (født 2. oktober 1973 i København) er en dansk komponist, pianist og billedkunstner.
Biografi
Han er uddannet som komponist på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (1997-2003), med professor Ib Nørholm, Ivar Frounberg og Hans Abrahamsen som lærere. Han har desuden studeret på Berklee College of Music i USA, og balinesisk gamelan-musik i Ubud på Bali, Indonesien. I 2004 blev han tildelt Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat.
Musik
Eriksen udgiver musik under eget navn samt kunstnernavnene My Beautiful Decay 1973 og Secretly Dead. Hans produktion spænder fra neo-klassisk og elektronisk musik til post-punk-æstetik. I anmeldelsen af hans arbejde beskriver Passive Aggressive værket Bloom af My Beautiful Decay 1973 som 'neoklassicistisk ambientmusik, der smukt besynger forgængelighedens uundgåelighed', hvilket understreger hans fokus på atmosfære og tidslighed. Hans eksperimenterende udgivelser har opnået en betydelig eksponering på streaminingplatforme, hvilket er omtalt i Politiken som et eksempel på, hvordan streamingtjenester ændrer landskabet for ny klassisk musik. Han har udgivet album på pladeselskaber som DaCapo Records, Naxos og Cosmopol Music.
Diskografi (udvalg) Bloom, My Beautiful Decay 1973 (2019, Cosmopol Music) Skin, Melonheads (2002, Sony music / Tame music)
Nordlys, (2002, DaCapo Records / Naxos)
Kilder
Eksterne henvisninger Officiel hjemmeside My Beautiful Decay 1973 Officiel hjemmeside Secretly Dead Naxos.com. Komponist biografi; Eriksen, Carsten Bo Pryn, Christine. "Hvis der er noget, jeg ikke kan, så gør jeg det bare alligevel" Dansk Musik Tidsskrift; 2003-2004 - 02, side 52-55
Kategori:Klassiske komponister fra det 20. århundrede Kategori:Klassiske komponister fra det 21. århundrede Kategori:Komponister fra Danmark