Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) har til formål at tilvejebringe et sagkyndigt grundlag for en oplyst og effektfuld forsknings- og innovationspolitik. Rådet har ansvar for at give regeringen, herunder især uddannelses- og forskningsministeren, samt Folketinget uafhængig og sagkyndig rådgivning om dansk forskning, teknologiudvikling og innovation på et overordnet niveau.

Rådet består af en formand og otte medlemmer, som alle er udpeget af Uddannelses- og Forskningsministeren i deres personlige egenskab. Beskikkelsesperioden er tre år med mulighed for genudpegning i endnu én treårig periode. DFIR's formand er professor Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i Villum Fonden.

Rådet sekretariatsbetjenes af en særlig enhed, der er placeret i Uddannelses- og Forskningsministeriets departement. Sekretariatet bemandes af sekretariatschef Thomas Trøst Hansen. thumb|Lene Tanggaard er næstformand i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd Rådet skal inddrage relevante nationale og internationale erfaringer og tendenser i sin rådgivning, der skal være baseret på dokumentation, undersøgelser, analyser og evalueringer.

Rådsmedlemmer

Det nuværende råd er udpeget pr. 1. april 2026.

Formand; Professor og forskningsdirektør, Thomas Bjørnholm, Villum Fonden Næstformand; Professor, Lene Tanggaard, Aalborg Universitet Prorektor, Christine Nellemann, Danmarks Tekniske Universitet CPO, Søren Nedergaard, Novo Nordisk Fonden Professor, Søren Hvidkjær, Copenhagen Business School Direktør, Steffen Bohni, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Principal Scientist, Poul Toft Frederiksen, Grundfos Centerleder, Marie Louise Conradsen, Aarhus Universitet Professor og centerleder, Tine Jess, Aalborg Universitet

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Danske råd