Purpurbroget skørhat (Russula undulata) er en middelstor svamp med markant purpurrød til sortviolet hatfarve - ofte med uregelmæssige grågule til gule pletter.Vesterholt: Danmarks Svampe, Gyldendal 2004, Stok og lameller er kridhvide, med alderen grånende. Hatten er op til 10 cm bred, stok op til 2 cm bred og 3-6 cm høj. Også kødet er hvidt, evt. grånende. Svampen har en behagelig duft men skarp til brændende smag. Selvom den ikke er giftig, gør den ubehagelig smag den uspiselig.

Voksesteder Purpurbroget skørhat danner mykorrhiza med eg hvor den kan optræde talrigt, desuden kan den også findes (sjældnere) under bøg eller endog nåletræer. Den kan findes i det meste af landet fra juli til oktober, dog sjælden vest for Jyske højderyg. Forekommer i øvrigt almindeligt i store dele af Europa, Nordamerika og Rusland.

Kilder

Kategori:Svampe i Danmark Kategori:Skørhat-familien