Ejvind Larsen (også kaldet "Ejvind Mangeord"), (født 29. april 1936) er en dansk journalist og forfatter, som siden 1955 har skrevet for dagbladet Information. 1966-68 og 1979-83 chefredaktør sammesteds.

Ejvind Larsen, der forener grundtvigianske højskoletanker med humanistisk socialisme, har gennem årene præget samfundsdebatten i almindelighed og Information i særdeleshed.

1964-66 redaktør af Studenterkredsens tidsskrift Kredsen og 1968-70 redaktør af Radioens Kulturmagasin, s.m. Thorkil Kemp. 1969-73, s.m. Jørgen Bonde Jensen og Hans Erik Avlund Frandsen, redaktør af Gyldendals litterære tidsskrift Vindrosen.

I 1989 tildelte Det Danske Akademi ham Otto Gelsted-prisen og i 1991 modtog han Egholtprisen.

Den 1. marts 2015 udnævntes han til æresmedlem i foreningen Informations Venner.

Ejvind Larsen var 1965-1979 gift med Gunvor Auken. Han er far til to børn og morfar til tre børnebørn.

Barndom og ungdom Åndens løsen er bedrifter Ejvind Larsen blev født i København, som søn af værkfører Bent Larsen (-1954) og kontorassistent Ragna Larsen f. Svendsen (-1993).Kraks Blå Bog (2014-15)

Han voksede op på Jansvej ved Sundbyvester Plads på AmagerLarsen, Ejvind: Samtaler med tidsånden og opråb imod den. Fra Ejvind Larsens 50 år på Information. Forord af Rune Lykkeberg, s. 9 (2005) i et grundtvigsk hjem præget af Vartov Valgmenighed og Højskoleforeningen, Højskolesangbogen, B.S. Ingemanns romaner, Dansk Kirketidende, Kristeligt Dagblad og Berlingske Tidende. Senere gjorde Dagbladet Information sit indtog i hjemmet og den dengang blot 12-årig Ejvind Larsen begyndte at interessere sig for den modstandsavis, som ville vise sig at blive hans skæbne. Omtrent på samme tidspunkt stiftede han ligeledes bekendtskab med Shakespeare, som ville forblive en væsentlig inspirationskilde livet igennem. Det gik tidligt op for barnet (den unge) Ejvind Larsen, at forskellen imellem ham og de fleste af hans kammerater var forældrenes grundtvigske holdning til livet: De levede på den overbevisning, at åndens løsen er bedrifter og mennesket ikke kan blive bevæget af ånden med mindre den omsættes i handling, socialt eller politisk. Mennesket er forpligtet til at tage ansvar for egne handlinger og må altid træffe enhver beslutning direkte over for Gud, frem for at tørre ansvaret af på staten, markedet eller en hvilken som helst anden myndighed over sig.Weis, Palle: "Af en utilpassede borgerligs bekendelser". Interview med Ejvind Larsen. I: Information, 3/9-2005

Efter folkeskoleårene, tilbragte på Skolen ved Sundet, gik Ejvind Larsen på Christianshavns Gymnasium og hans interesse kredsede især omkring skønlitteratur. Han læste ung dansk poesi og entusiasmen for teatret udmøntede sig i skuespillet ”Vi, der er unge”, der blev opført som årets skolekomedie i 1953. Det var første gang i skolens historie man veg bort fra at opsætte et allerede kendt og prøvet sceneværk og valgte i stedet at opføre et spil skrevet af en af skolens egne elever. I stykket proklameres: Vi der er unge, vi skal også være unge. Vi der er unge, skal ikke bare overtage de gamle sandheder om alt muligt, også om livet, uden at efterleve dem og se, om de holder. Og stykkets instruktør, lektor og senere rektor Gustav Tolderlund-Hansen, udtalte: Stykket er vokset ud af den unge forfatters indgående beskæftigelse med moderne litteratur. Dels møder man den type, som vender hele den besværlige problemdebat ryggen ud fra den følelse, at både med hensyn til politik og livsanskuelse er problemerne blevet så overvældende, at almindelige små mennesker gør klogest i ikke at beskæftige sig med dem. Dels møder man nogle, som har indset, at idealisme kan være farlig, idet den ofte er et dække over egoistiske tilbøjeligheder. Først når man erkender det, kan man i ydmyghed møde sit medmenneske.En skole midt i byen. Christianshavns Gymnasium 75 år. Red. Jens Pedersen m.fl., s. 95-96, s. 127-128 (1999)

Efter studentereksamen i 1955 begyndte Ejvind Larsen at komme i den grundtvigske Studenterkreds i Vartov, fandt en plads i den daværende Tidehvervbevægelse og funderede samtidig over, om han skulle læse litteratur på universitetet eller gå journalistikkens vej. Midt i tvivlen var han dog afklaret med, at skulle han være journalist, skulle det være på Børge Outzes modstandsavis Information. Han mødte derfor op på bladets adresse i Store Kongensgade, hvor han over for daværende redaktionschef Ove Martin forklarede, at til november skulle han ind som soldat, men da han ikke rigtig vidste, hvad han ville bagefter, ville han gerne prøve at være journalist de næste par måneder. Dagen efter, den 1. september 1955, fik han lov til at starte på ”Politiredaktionen” som ulønnet medarbejder. Mødetidspunktet var klokken halv seks om morgen og arbejdet bestod i at telefonere til samtlige politi- og brandstationer i hele Storkøbenhavn, samt Falck- og Zonen-stationerne og de større stationer i Århus, Ålborg og Odense.Larsen, Ejvind: "Valgt af Information", s. 62-63. I: På nært hold af Information 1943-1993 (1993) Men allerede kort tid efter fik han lejlighed til at interviewe digteren og højskolelæren Erik Knudsen. Artiklen udkom den 6. oktober 1955 under rubrikken ”Børnene kan meget mere end læreren”.Larsen, Ejvind: Samtaler med tidsånden og opråb imod den. Fra Ejvind Larsens 50 år på Information, s. 31-33 (2005)

I årene 1957-58 gik Ejvind Larsen på Askov Højskole og blev ansat på Information. I 1959 kom hans interesse for digterkredsen omkring det litterærtidsskrift Heretica til udtryk med redigering og udgivelse af bogen "Møde med fragmenterne. Om Paul la Cour: Fragmenter af en dagbog", som forinden havde været bragt som artikelserie i Information.

I 1960 fik Ejvind Larsen lejlighed til at interviewe den daværende statsminister Viggo Kampmann. ”Jeg interesserer mig faktisk ikke saa voldsomt meget for politik” udtalte statsministeren i en samtale om kultur, religion, moral og Danmarks stilling i verden, hvor han samtidig påpegede vigtigheden af opbygning og opretholdelse af en myndig og samtalende offentlighed, som formåede at udviske skellet mellem kultur og politik.Larsen, Ejvind: Samtaler med tidsånden og opråb imod den. Fra Ejvind Larsens 50 år på Information, s. 39-44 (2005) Interviewet gav genlyd og inspirerede Ejvind Larsen til, sammen med forfatter og kulturkritiker Bjørn Poulsen og digteren Ole Wivel, at organisere en konference i samarbejde med kunstmuseum Louisiana og Krogerup Højskole. Mødet stod på i tre dage i efteråret 1960 og blev startskuddet til oprettelse af Ministeriet for kulturelle anliggender (senere Kulturministeriet), Statens Kunstfond og Sekretariatet for teknisk samarbejde med udviklingslandene (senere Danida).Larsen, Ejvind: "Modernismens 25 års jubilæum". I: Vindrosen, Årg. 17, nr. 4 (1970)

I 1961 begyndte Ejvind Larsen at læse historie på Københavns Universitet. I 1962 udkom han med digtsamling ”Kryptofoni”, hvor digtenes til dels kodet sprog forsøger at sprænge frygtens, mistillidens og de sproglige grænser, som lægger hindringer i vejen for den sande samtale mennesker imellem. Et vigtigt tema er ligeledes forholdet til barndommen, som for ham ikke blot skal gennemskues psykologisk, men tilmed historisk, i det mennesket hverken kan vælge sine forældre, sin tid eller sit land. Disse ikke selvvalgte forudsætninger må mennesket vedkende sig, dog uden at opgive valget af de forhold man ønsker at udvikle under disse påtvungne forudsætninger.Aabenhus, Ole: "Kryptofonisk samtale?". Interview med Ejvind Larsen. I: Information, 17/11-1962

I 1963 afbrød Ejvind Larsen sine studier på Københavns Universitet, da Informations (anden) chefredaktør Erik Seidenfaden opfordrede ham til at vende tilbage til avisen, denne gang som skole- og kirkemedarbejder, hvilket ”på sand grundtvigiansk vis” viste sig at omfatte ”det historiske-universale”, herunder u-landsstof, natur og miljø, videnskab og forskning, humaniora og teologi.Larsen, Ejvind: Samtaler med tidsånden og opråb imod den. Fra Ejvind Larsens 50 år på Information. Forord af Rune Lykkeberg, s. 14 (2005) Larsen, Ejvind: "Information om Information". I: Information, 31/8-2010

Dagbladet Information (for livet) og det levende ord I Børge Outzens ånd og som ny udnævnt chefredaktør i 1966 mente Ejvind Larsen at avisen burde give spalteplads til samfundets mange og modsatrettede tendenser/stemmer, frem for at føre kamp for eller imod en bestemt holdning eller ideologi. Samtidig var det vigtigt for ham på den ene side at tydeliggøre og skærpe, hvad der skilte ideologierne og på den anden side at afdække partiernes taktiske tendenser i retning af afideologisering og centralisme i kamp om den politiske magt. USAs øget involvering i Vietnamkrigen udfordrede Dagbladet Informations borgerlige udgangspunkt og konsensus blandt skribenterne om avisens indtil da ubetingede støtte til USA og NATO kunne ikke længere opretholdes. Holdningerne skærpedes og med sin kommentar ”Er danske studenter for sløve til at gøre oprør mod systemet?” (20. marts 1968) var Ejvind Larsen med til at positionere bladet som talerør og kampplads for ungdomsoprøret og venstrefløjen.Larsen, Ejvind: Samtaler med tidsånden og opråb imod den. Fra Ejvind Larsens 50 år på Information. Forord af Rune Lykkeberg, s. 14-18 (2005)

30 års jubilæum Mangeord Ejvind Larsens 30 års jubilæum på Dagbladet Information og efterfølgende 50 års fødselsdag blev fejret med udgivelsen "Mangeord" – et udvalg af ledere skrevet gennem 20 år (1965-1985) og underskrevet med den berømte signatur "el". Redigeret af Dorrit Kampmann og med forord af Vibeke Sperling. Kritisk, klogt og kærligt tager "el" fat på det hele: ungdomsoprør og børnepolitik, LO, ØD og kvindefrigørelse, Marx, Mao, Marcuse, merværdi og moral, karneval og højredrejning, landbrugsbeskatning, narcissisme, religion og overenskomstsituation. For "el" er det politik alt sammen, og det hænger sammen, alt sammen.Bagsiden af Mangeord (1986)

Otto Gelsted-prisen Samtalens mulighed og nødvendighed Den 28. november 1989 fik Ejvind Larsen, som den første journalist, tildelt Otto Gelsted-prisen af Det Danske Akademi og i overrækkelsestalen ”Samtalens mulighed som alternativ til formynderi” udtalte Villy Sørensen: Utrætteligt at kunne gentage sig selv – uden at det trætter – så det tværtimod bliver mere og mere spændende som en feuilleton-roman (af de spændende) – det vil jeg fremhæve som karakteristik for Ejvind Larsen (…). Angrebspunktet har (…) været formynderiet, undertrykkelsen hvad enten den øves i kristendommens eller i marxismens eller liberalismens eller statens navn, hvad enten den har karakter af ydre tvang eller af selvundertrykkelse, som syndsbevidsthed eller lønmodtagerbevidsthed, altså bevidsthed om at man selv ikke er god nok til at tage ansvaret for sit eget liv. Og det positive budskab har hele tiden været samtalens mulighed og nødvendighed. Samtale i bogstavelig og udvidet betydning som alternativ til undertrykkelse, aftale som alternativ til diktat. Den måde mennesker klarer problemer i dagligdagen på, gjort til norm for hele samfundet.Sørensen, Villy: "Samtalens mulighed som alternativ til formynderi". I: Information, 29/11-1989 Rungstedlund Billeder. Det Danske Akademi 1988-1995 (1995)

Egholtprisen Tradition og fornyelse I 1991 modtog Ejvind Larsen Egholtprisen og ved overrækkelsesceremonien udtalte Ebbe Lundgaard: