Jon Fosse (født 29. september 1959 i Haugesund) er en norsk forfatter og dramatiker. Han har udgivet romaner, skuespil og digtsamlinger og modtaget en række hædersbevisninger, og ikke mindst Nobelprisen i litteratur i 2023.

Opvækst og uddannelse Jon Fosse er uddannet cand.philol. med litteraturvidenskab som hovedfag fra universitetet i Bergen. Med en opvækst blandt pietistiske forældre og en pacifistisk bedstefar har religionen spillet en stor rolle under Jon Fosses opvækst, til han som teenager meldte sig ud af den norske folkekirke og flyttede til Bergen for at læse på universitetet. Efter omtrent 20 års pause meldte Fosse sig dog ind i folkekirken igen og konverterede senere til katolicismen. Fosse bor i den norske stats æresbolig i Oslo.

Forfatterskab Jon Fosses forfatterskab er rigt og mangfoldigt og rummer både romaner, essays, digte, skuespil, børnebøger og billedbøger. Han skaber med sin sproglige rytmik og musikalitet blandet med en syntaktisk og semantisk gentagelsesteknik en særegen og karakteristisk litterær stil, som på tværs af genrer er genkendelig og går igen i samtlige værker. Flere af hans romaner er karakteriseret ved ikke at indeholde punktummer (Andrake, Septologien).

Ligesom Fosse selv voksede op i en lille bykommune på den norske vestkyst, udspiller hovedparten af værkerne sig også i mindre byer og randområder på vestkysten.

Forholdet til religionen præger forfatterskabet. Navnlig spørgsmålet om troen og Guds væsen optager flere af Fosses romankarakterer som lavmælte tankeprocesser i hverdagens konkrete og almindelige livssituationer.

Mange af hans mere end 50 værker er oversat til over 40 sprog, og hans skuespil er blevet opført over det meste af verden.

Udvalgte værker Romaner Melancholia I-II (1995-1996, dansk: 2003) Vinter (2000, dansk: 2013) Morgen og aften (2000, dansk: 2001) Det er Ales (2006) Bådehuset (2007) Andvake (tre fortællinger) Andvake (2007, dansk: 2010) Olavs drømme (2012, dansk: 2015) Kveldsvævd (2012, dansk: 2015) Septologien Det andet navn (2019, dansk to bind: 2019) Jeg er en anden (2020, dansk tre bind: 2020) Et nyt navn (2021, dansk to bind: 2021) Hvidhed (2023, dansk: 2023)

Jon Fosse udgives i Danmark af forlaget Batzer & Co.

Skuespil Danske opførelser i parentes. Nogen vil komme (CaféTeatret, 1998) En drøm om efteråret (Odense Teater, 2000) Vinter (Rialto, 2001) Navnet (Katapult, 2003) Sa ka la (Aarhus Teater, 2004) Besøg (2013) Mor og barn (2013) Jeg er vinden (Aalborg Teater, 2021)Aalborg Teaters ”Jeg er vinden” sender hilsner til Samuel Beckett. Artikel på jp.dk 1. december 2021.

Priser 1992, 1998 & 2003: Nynorsk litteraturpris 1996: Ibsenprisen 1997: Aschehougprisen 1999: Doblougprisen 2003: Norsk kulturråds ærespris 2005: Brageprisen 2007: Svenska Akademiens nordiske litteraturpris 2010: Den internationale Ibsenpris 2014: European Prize for Literature 2015: Nordisk Råds Litteraturpris 2023: Nobelprisen i litteratur

Referencer

Eksterne henvisninger Jon Fosse på Forfatterweb.dk

Kategori:Romanforfattere fra Norge Kategori:Novelleforfattere fra Norge Kategori:Det Norske Akademi Kategori:Modtagere af Nordisk Råds Litteraturpris Kategori:Personer fra Oslo Kategori:Norsksprogede forfattere fra Norge Kategori:Dramatikere fra Norge Kategori:Digtere fra Norge Kategori:Modtagere af Ibsenprisen Kategori:Modtagere af Aschehougprisen Kategori:Nobelprismodtagere i litteratur Kategori:Nynorsksprogede forfattere Kategori:Nobelprismodtagere fra Norge