Sonja Hauberg (født 5. marts 1918 på Frederiksberg, død 2. august 1947) var en dansk forfatter. Den 15. juli 1945 blev hun gift med maleren Richard Mortensen.
Liv og virke Hauberg voksede op i Nordsjælland og derefter i Skovshoved. Hendes mor var billedvæver og søster til Harald Giersing.http://www.kvinfo.dk/side/171/bio/115/ I 1937 blev hun student fra Ordrup Gymnasium og studerede derefter litteratur ved Københavns Universitet.
I 1942 debuterede hun med romanen Hvad vil du mig!Hvad vil du mig! - Sonja Hauberg - Google Books I 1944 udgav hun romanen Syv Aar for Lea, belønnet med Politikens kunstnerpris.Modtagere af Politikens Kunstnerpris Bogen omhandler gymnasieskolens pres og terperi og ungdomstidens oplevelse af meningsløshed, vakte debat i skolekredse og opnåede stor anerkendelse. Romanen er blevet læst af generationer af unge i puberteten og har haft stor gennemslagskraft; den blev genudgivet i midten af 1980'erne.
Fik kort efter befrielsen i 1945 udgivet og opført teaterstykket Ebbe Skammelsøn,Ebbe Skammelsøn - Sonja Hauberg - Google Books som Richard Mortensen udførte den nonfigurative scenografi til.
Hauberg var medlem af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). I 1947 var hun medarrangør af et forfattermøde i Finland med sovjetiske og nordiske kolleger, hvor hun pådrog sig en smitte med tyfus, som hun efter et længere hospitalsophold døde af.
Hun efterlod sig romanen April, som først blev udgivet i 1961.
Fra mindedigtet Sommermorgen thumb|350px|Ørstedsparken danner ramme om Johannsens mindedigt om Sonja Hauberg. Tidligt en sommermorgen gik hun bort gennem gader tomme som muslingeskaller belagte med grå perlemor.
I Ørstedsparken sov svanerne som hobe af sne i græsset. Tommetykt dækkede søvnens sølvstøv alle bænke.
Sonja skrev med fingeren mørke tegn i duggen som hundrede andre morgener, men der var intet mærke.
Tøvende løfted' hun hånden, hun søgte sit levende ansigt, men fandt blot kraniets skøre kalkskal under håret.
Som gråt støv var himmelen. Ingen engel fulgte dig, ikke en herreløs hund med mit hjerte mellem tænderne.
Iljitsch Johannsen (1925-57)Uffe Andreasen: Iljitsch Johannsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292223https://www.information.dk/2000/02/gennemlyste-sanselighed
Bibliografi Hvad vil du mig! Jespersen & Pio, 1942 Syv Aar for Lea. Roman. Westermann, 1944 (udgivet i serien Danske Klassikere, tekstudgivelse og noter ved Lasse Stein Holst og efterskrift af Søren Schou, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab/Gyldendal, 2019) Ebbe Skammelsøn. Tragedie i tre Akter. Westermann, 1945 April. Roman. Gyldendal, 1961
Noter
Eksterne henvisninger
Kategori:Studenter fra Ordrup Gymnasium Kategori:Romanforfattere fra Danmark Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Kommunister fra Danmark Kategori:Forfattere i Nordisk Kvindelitteraturhistorie