Ravnsby Bakker er et bakkelandskab mellem landsbyen Birket og Lollands nordvestkyst ud mod Smålandsfarvandet. Området er meget atypisk for øen,Ravnsby Bakker. fredninger.dk. Hentet 2/5-2017 der ellers er meget fladt og har flere store inddæmmede områder under havets overflade, og kaldes derfor også for De lollandske Alper og Det lollandske Schweiz.Ravnsby Bakker. VisitLolland-Falster. Hentet 2/5-2017 392 ha. blev i 1977 fredet. Der findes flere store dødishuller, som i dag er vandhuller og moser, heriblandt Lyngmose, Uglemose og Møllelung. Sidstnævnte måler omkring 900 x 300 meter.

På toppen af flere af bakkerne er der anlagt gravhøje. Disse tæller bl.a. og på Lollands højeste punkt Bavnehøj (20 m.o.h.), hvorpå der er en 7 meter høj gravhøj.LOLLAND-FALSTERS ALPE D'HUEZ. danskebjerge.dk. Hentet 2/5-2017 Helt ude ved kysten ligger det fredede voldsted Ravnsborg, der stammer fra 1300-tallet.

I Ravnsby Bakker findes også kunstværket Dodekalitten, bestående af tolv store stenskulpturer, der blev opført 2010-2026. Det har ifølge Lolland-Falsters Folketidende over 100.000 besøgende om året og omtales ofte som Lollands svar på Stonehenge.

I 2012 fik Natur- og Miljøklagenævnet fredet Ravnsby Bakker, så det ikke længere er tilladt at grave efter råstoffer i området.400 hektar fredet ved Ravnsby Bakker . TV Øst. Hentet 2/5-2017 I den forbindelse fik Dodekalitten dispensation fra samme styrelse.Stenfigurer får lov at trone på Ravnsby Bakker . Lolland-Falsters Folketidende. Hentet 2/5-2017

Se også Kragenæs lige nord herfor Referencer

Kategori:Bakker i Danmark Kategori:Lolland Kategori:Lolland Kommunes geografi