thumb|right|Dennis Rommedahl i kamp med Nigel de Jong () under EM i fodbold 2012 Dennis Rommedahl (født 22. juli 1978) er en tidligere professionel fodboldspiller fra Danmark, der senest spillede for RKC Waalwijk. Han har siden 2000 spillet for Danmarks fodboldlandshold. Han blev i 2010 den blot sjette spiller, der nåede 100 kampe på landsholdet. Samme år blev han desuden valgt til årets danske fodboldspiller. Dennis Rommedahl var med 126 kampe i lang tid den markspiller, der har optrådt flest gange for landsholdet – kun overgået af målmand Peter Schmeichel med 129. Simon Kjær har dog overtaget rekorden.
Karriere Dennis Rommedahl besluttede sig for at satse på elitefodbold i en tidlig alder. Han var 19 år da han flyttede til Holland. I sin tid hos PSV Eindhoven stod han for mange oplæg (bl.a. til Ruud van Nistelrooy og Mateja Kezman). På landsholdet fik han under Morten Olsens ledelse ofte fast spilletid, når han var skadesfri. I perioder var han meget udskældt for tekniske mangler.
Rommedahl havde det hårdt i det engelske bundhold Charlton, som rykkede ud af Premier League efter sæsonen 2006-2007. Rommedahl havde problemer med at komme på holdet, hvilket måske kan forklares med en række skader som ødelagde hans form. I efteråret 2006 kom Rommedahl dog atter i rampelyset efter udmærkede præstationer for landsholdet. Efter Charltons nedrykning valgte Dennis at søge nye udfordringer i Holland og Ajax Amsterdam, hvor han spillede indtil 2010, da han skiftede klub til græske Olympiakos FC. Rommedahl brød dog aldrig igennem her, og efter nogen tids tovtrækkeri, blev han enig med Olympiakos om at annullere kontrakten et år før tid. Herefter skrev han en to-årig kontrakt med Brøndby IF fra den danske Superliga.
Ved kontraktudløbet med Brøndby i juni 2013 skiftede Rommedahl til den hollandske æresdivisionsklub RKC Waalwijk på en toårig kontrakt, der også indebar en fremtidig rolle i klubben, når Rommedahl valgte at indstille sin karriere. Rommedahl kom dog aldrig i kamp for klubben, og valgte at indstille sin professionelle karriere i 2015.
Titler Æresdivisionen: 1997, 2000, 2001, 2003 KNVB Cup (Hollandske Cup): 2010 Johan Cruyff Shield: 1998, 2000, 2001, 2003, 2007
Landsholdskarriere Dennis Rommedahl kom med på landsholdet, da Morten Olsen tiltrådte i 2000, og siden da var han en af Olsens foretrukne spillere. Rommedahl spillede i alt 126 landskampe. Han scorede det afgørende mål i Danmarks 2-1 sejr over ved VM i fodbold 2010 i Sydafrika, som sikrede Danmarks eneste sejr ved denne slutrunde. Han spillede sin landskamp nummer 100 11. august 2010 mod , hvor han i øvrigt scorede det første danske mål i en kamp, der endte 2-2. Rommedahl indstillede officielt sin landsholdskarriere i 2015.
Noter
Eksterne henvisninger
Profil på danskfodbold.com
Kategori:Personer fra København Kategori:Fodboldlandsholdsspillere fra Danmark Kategori:Fodboldspillere fra Lyngby Boldklub Kategori:Fodboldspillere fra AFC Ajax Kategori:Fodboldspillere fra Charlton Athletic F.C. Kategori:Fodboldspillere fra PSV Eindhoven Kategori:Fodboldspillere fra RKC Waalwijk Kategori:Fodboldspillere fra Brøndby IF Kategori:Fodboldspillere fra NEC Nijmegen Kategori:Fodboldspillere fra Olympiakos Kategori:Årets Fodboldspiller i Danmark Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2002 Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2004 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2010 Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2012