Et direktiv er en blandt flere typer af retsakter, som Den Europæiske Union udsteder for at håndhæve sine beføjelser i henhold til EU- og EUF-traktaterne.Direktiv / Folketingets EU-Oplysning
Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen, jf. artikel 288 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.EUR-Lex - 12016E288 - EN - EUR-Lex (TEUF artikel 288)
Direktivimplementering
Generelt om direktivimplementering i national ret Direktiver skal gennemføres i national ret for at overholde de EU-retlige krav herom.Fra EU-regler til dansk lov på eu.dk
I Danmark sker dette som udgangspunkt ved vedtagelsen af relevante lovbestemmelser eller ved udstedelse af en bekendtgørelse. Dog kan et direktiv efter omstændighederne også gennemføres ved at medtage det som bilag til en bekendtgørelse, der fastslår, at direktivet skal overholdes.Generelt om implementering af EU-regulering på lovkvalitet.dk
Da et direktiv skal gennemføres i national ret vil det være utilstrækkeligt blot at ændre myndighedspraksis til at afspejle direktivets indhold. Det er ligeledes utilstrækkelig implementering blot at gennemføre direktivets indhold i bemærkningerne til et lovforslag.
Som nævnt indebærer et direktiv per definition, at gennemførslen heraf er overladt til medlemsstaten for så vidt angår form og midler. Ved eventuel fortolkningsforskel mellem et direktiv og en national implementering, vil selve direktivet dog stå ved ret, hvorfor gennemførslen at et direktiv bør holde sig så tæt op ad formuleringen af direktivets bestemmelser som muligt.
Maksimums- og minimumsharmonisering Når et direktiv har karakter af minimumsharmonisering indebærer det, at medlemsstater kan fastsætte strengere standarder end dem fundet i direktivet. Har det derimod karakter af maksimumsharmonisering, er dette ikke tilladt.Den Europæiske Unions direktiver | EUR-Lex
Manglende implementering Et direktiv skal implementeres inden den i direktivet fastsatte frist. Sker dette ikke, kan medlemsstaten indbringes for EU-domstolen og kan blive pålagt bøder for den manglende gennemførsel. Forsinket implementering kan også indebære, at berørte personer kan have krav på kompensation fra staten, ligesom det efter omstændighederne kan indebære, at direktivet i mellemtiden har direkte virkning (se nedenfor).
Direkte virkning af et direktiv Direktiver - modsat forordninger - skal som udgangspunkt være implementeret i en medlemsstat for at have virkning. Det betyder, at man som borger som udgangspunkt ikke kan støtte ret direkte på et direktiv, men kun på den nationale implementering heraf.
EU-domstolen har dog fastslået, at et direktiv kan have direkte virkning, hvor direktivet ikke er blevet implementeret i tide eller er blevet implementeret forkert, hvor bestemmelserne i direktivet er ubetingede, tydelige og præcise, og hvor disse giver enkeltpersoner rettigheder. I så fald, kan en borger påberåbe sig direktivet direkte på trods af den mangelfulde eller manglende implementering.
Eksempler på direktiver
ServicedirektivetDirektiv om tjenesteydelser i det indre marked på eur-lex.europa.eu NitratdirektivetDirektiv om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget på eur-lex.europa.eu HabitatdirektivetDirektiv om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter på eur-lex.europa.eu FuglebeskyttelsesdirektivetDirektiv om om beskyttelse af vilde fugle på eur-lex.europa.eu
Se også Den Europæiske Unions retsakter Den Europæiske Unions Tidende Den Europæiske Unions traktatgrundlag
Eksterne henvisninger Folketingets EU-oplysning: "Hvad er et direktiv?"
Referencer
Kategori:EU-ret Kategori:Juridiske begreber Kategori:Retskilde