Alexia Putellas (født 4. februar 1994) er en spansk fodboldspiller, der spiller som angriber og midtbane for FC Barcelona i Primera División Spaniens kvindefodboldlandshold.
Putellas har spillet for Barcelona siden 2012, efter at have tilbragt det meste af sin ungdomskarriere i Espanyol. Siden hun kom til Barcelona, har hun vundet fem spanske mesterskaber, seks Copa de la Reina de Fútbol og én UEFA Women's Champions League-titel. I Barcelonas sæson 2020-21 spillede hun en væsentlig rolle, da FC Barcelona vandt UEFA Women's Champions League 2020-21 for første gang. Putellas modtog senere også prisen som UEFA Europas bedste kvindelige fodboldspiller, Ballon d'Or Féminin og The Best FIFA Women's Player i 2021, og blev den dermed den første spiller til at vinde alle tre priser samme år. Hun modtog Ballon d'Or Féminin igen i 2022.Bank, F.M. (2022) Spansk stjerne genvinder prisen som verdens bedste kvindelige fodboldspiller. DR, 17. oktober 2022. Hentet 18. oktober 2022.
På den internationale scene havde Putellas succes med Spaniens ungdomslandshold, idet hun vandt to U/17-EM i fodbold i 2010 og 2011 og sølv 2012 ved U/19-EM i fodbold. Hun fik sin officielle debut for Spaniens a-landshold den 29. juli 2012 og har siden deltaget ved VM i fodbold i 2015 og 2019 samt EM i fodbold 2017.
Hun var med til at vinde UEFA Women's Champions League 2020-21 sammen med FC Barcelona for første gang.
Referencer
Eksterne henvisninger
Profil hos FC Barcelona
Kategori:Kvindelige fodboldlandsholdsspillere fra Spanien