USS Gerald R. Ford (CVN-78) er et hangarskib i Gerald R. Ford-klassen i United States Navy. Skibet er navngivet efter den 38. amerikanske præsident Gerald R. Ford, der selv gjorde tjeneste i flåden under 2. verdenskrig på hangarskibet USS Monterey.Navy Names New Aircraft Carrier USS Gerald R. Ford - Officiel udtalelse fra US Navy's minister] Hun er pr. 2023 verdens største hangarskib og målt på deplacement det største krigsskib, der nogensinde er bygget.
Teknisk set udgør USS Gerald R. Ford en ny generation af hangarskibe, da hun er udrustet med elektromagnetiske katapulter, hvilket sammen med en række øvrige forbedringer giver mulighed for op til 25% flere flystarter og samtidig kræver 25% færre besætningsmedlemmer.USS Gerald R. Ford: New aircraft carrier with 25 percent more flights per day - CSMonitor.com
Hun blev efter en længere serie af tests indsat i aktiv tjeneste den 4. oktober 2022, hvor hun afløste det tidligere hangarskib USS Enterprise (CVN-65), der efter 51 år i tjeneste var taget ud af tjeneste i december 2012.
Der er planlagt i alt yderligere ni søsterskibe i Gerald R. Ford-klassen.Aircraft carrier Gerald R. Ford officially christened Hun forventes at være i aktiv tjeneste i 40 år.
Bygning og tests Bygning af skibet blev påbegyndt den 11. august 2005, da Northrop Grumman ved en ceremoni foretog den første udskæring af en 15 tons tunge plade, der indgår i skibssiden. Gerald R. Ford blev køllagt den 13. november 2009 og blev døbt den 9. november 2013. Efter søsætning den 13. november 2013 blev skibet den 14. november 2013 navngivet af Gerald Fords datter Susan Ford Bales.USS Gerald Ford: America Chistens 13bn super aircraft carrier, Daily Mail Hangarskibet skulle oprindeligt have været leveret til flåden i 2015, men blev efter forsinkelser overtaget af den amerikanske flåde den 31. maj 2017 og formelt kommissioneret af præsident Donald J. Trump den 22. juli 2017.
Operationel historie thumb|Gerald R. Ford vender tilbage Naval Station Norfolk den 26. november 2022 efter at have gennemført sit første besøg i Storbritannien. Gerald R. Fords første besøg i fremmed havn fandt sted den 28. oktober 2022, da hun lagde til i havnen i Halifax i Nova Scotia, der er hjemsted for Canadas atlanterhavsflåde. Den 14. november 2022 ankom hun til Storbritannien, hvor hun i nogle dage var ankret op ved Stokes Bay nær Gosport. Hun vendte tilbage til Norfolk den 26 November 2022.
Den 3 maj 2023 forlod Gerald R. Ford Naval Station Norfolk på hendes første længere tur og indsættelse, hvor skibet skal indgå i den 2. og 6. flådes ansvarsområde. Gerald R. Ford ankom den 22. maj 2023 til den danske del af NordsøenRusland kalder hangarskib i Nordsøen for "skadeligt", tv2 nyheder, 23. maj 2023 og lagde den 24. maj 2023 til i Oslo havn i bunden af Oslofjorden, for senere at deltage i flådeøvelser i Norge,Tusindvis af nordmænd bød verdens største krigsskib velkommen, MSN News, 24. maj 2024"World’s Biggest Aircraft Carrier “USS Gerald R. Ford” Docks in Oslo, Norway". The Norway Guide. 25. maj 2023. og tilsvarende skete i september 2025.
Galleri
Referencer
Eksterne henvisninger
Præsentation af USS Gerald R Ford på værftets hjemmeside
Kategori:Hangarskibe fra USA