thumb|Før omstilling. Det tyske kraftværk Jänschwalde i Brandenburg ses her bag sit store åbne brud med brunkul. Effekt: 3.000 MW, årlig CO2-udledning: 24 mio. tons.Deutsche Kraftwerke gehören zu den schädlichsten in ganz Europa, artikel i Süddeutsche Zeitung 1. april 2016, af Jan Schmidbauer og Vivian Timmler thumb|Efter omstilling. Nysted havvindmøllepark syd for Lolland set fra luften. Effekt: 166 MW, ingen CO2-udledning.Nysted Offshore Wind Farm, på C4Offshore thumb|Størrelsen af solcelleanlæg i Sahara, som kan dække behovet for elektricitet i, fra venstre, hele verden, EU og Tyskland (fra tysk afhandling fra 2005)Nadine May: Eco-balance of a Solar Electricity Transmission from North Africa to Europe, 17. aug. 2005, TECHNICAL UNIVERSITY OF BRAUNSCHWEIG. Grøn omstilling er den danske betegnelseMiljøministeriets nyhedsbrev, oktober 2012 , for alle de tiltag rundt om i verdenfra såvel det offentliges, erhvervslivets og fra privat sidesom har til formål at afværge, begrænse eller udskyde følgerne af den globale opvarmning (på engelsk tales om climate change mitigation, på tysk om Klimaschutz).Bæredygtighed og grøn omstilling.Faktalink 2013-2019En bæredygtig grøn omstilling. Regeringsgrundlag 2020
Omstillingen drejer sig hovedsagelig om at nedbringe den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, dels især ved at udfase brugen af fossile brændstoffer og i stedet basere energiforsyningen på vedvarende energi, og dels ved at fjerne kuldioxid og andre drivhusgasser fra atmosfæren, fx ved skovrejsning. Men grøn omstilling omfatter også ændringer i adfærd mht. forbrug, fx mere genbrug eller mere skånsom produktion, samt en ændret indstilling til vækst, foruden tilpassede beskatningsregler.Bæredygtighed og grøn omstilling, artikel af Peter Bjerregaard, iBureauet/Dagbladet Information, august 2013Hvad er grøn omstilling? artikel i Information 15. juni 2013Erhvervspanelet for Grøn Omstilling: Bæredygtig vækst med færre ressourcer, oktober 2012
Som succeskriterie for grøn omstilling regnes for tiden en global temperaturstigning på maksimalt 2° C, og meget gerne 1,5° C, som vedtaget af et stort antal lande på Klimakonferencen i Paris i 2015. En verdensomspændende vellykket grøn omstilling vil nedsætte risikoen væsentligt for, at den globale opvarmning kommer til at ødelægge menneskenes livsbetingelser på jordkloden. Den grønne omstilling anses af mange for at være det 21. århundredes største udfordring for menneskeheden.Sabine Mathesius et al.: Long-term response of oceans to CO2 removal from the atmosphere. i: Nature Climate Change. Bind 5, 2015, s. 1107–1113, doi:10.1038/nclimate2729.
Da kuldioxid ikke nedbrydes naturligt i atmosfæren, vil vor tids høje koncentrationer medføre langvarige og uoprettelige forandringer af klimaet, medmindre der gøres noget. Arten og omfanget af de politiske tiltag, som gennem de næste få år eller årtier gennemføres inden for grøn omstilling, vil derfor få vidtrækkende betydning for Jordens klima de næste tusind til titusinder år.Peter U. Clark et al. (2016): Consequences of twenty-first-century policy for multi-millennial climate and sea-level changeNature Climate Change, Bind 6, s.360-369
Rammer for omstillingen
thumb|310px|Kulstofkredsløbet. Den globale opvarmning skyldes, at atmosfærens indhold af kuldioxid er steget pga. afbrænding af fossilt brændstof, fra et indhold omkring 280 ppm i 1750 til 406 ppm i begyndelsen af 2017.Trends in Atmospheric Carbon Dioxide, fra esrl.noaa.gov Hvis den globale opvarmning skal standses, må nettoudledningen af kuldioxid til atmosfæren i praksis reduceres til nul. Hvis grøn omstilling skal virke, er det derfor ikke tilstrækkeligt blot at nedsætte nettoudledningen, endsige fastholde den på det nuværende niveau. I stedet skal nettoudledningen af ikke blot kuldioxid, men alle drivhusgasser sænkes til nul.H. Damon Matthews, Ken Caldeira: Stabilizing climate requires near-zero emissions. I: Geophysical Research Letters. Band 35, 2008, doi:10.1029/2007GL032388., se også Kai Niebert, Der Klimawandel lässt nicht mit sich verhandeln, i: Jörg Sommer, Michael Müller (red.): Unter 2 Grad? Was der Weltklimavertrag wirklich bringt. Stuttgart 2016, 255-265, s. 260f. Den globale opvarmning er et eksempel på det man kan kalde fælledens tragedie, nemlig at forringelsen af den naturressource som atmosfæren er, rammer alle lande, og ikke blot de lande som har forringet den ved at udlede kuldioxid. Den grønne omstilling er derfor ikke et anliggende, som hvert individ eller institution eller firma eller land kan gennemføre hver især, omstillingen kræver samarbejde på tværs af landegrænser for at blive effektiv.Social, Economic, and Ethical Concepts and Methods, Executive Summary , kap 3, s. 211 i: Mitigation of Climate Change, IPCC AR5 WG3, 2014 Med et alternativt udtryk udgør udledningen af drivhusgasserne en negativ global eksternalitet. left|thumb|300px|Denne figur viser de hastigheder, hvormed den globale CO2-emission skal falde efter 2024 for at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5, 1,7 eller 2,0 grader Celsius uden at være afhængig af netto-negative emissioner. lang=da|left|thumb|Installeret ny vindenergi i hele verden 1996-2015.|link=Fil:Global_Wind_Power_Cumulative_Capacity.svg%3Flang=da Der er i dag en mængde tekniske løsninger til rådighed til sænkning af atmosfærens indhold af drivhusgasser.Pacala, Stephen und Robert Socolow (2004):Stabilization Wedges: Solving the Climate Problem for the Next 50 Years with Current Technologies, in: Science 305, 14. August, S. 968–972 (engl.) (PDF; 181 kB) Uanset om man beslutter sig for at fastholde den globale opvarmning på 1,5°, 2° eller 3° C, vil en vellykket grøn omstilling kræve gennemgribende omlægninger af energiforsyningen; spørgsmålet går kun på den hastighed, omlægningen foretages med, ikke om omlægningen er nødvendig eller ej. Jo senere og jo langsommere omstillingen iværksættes, jo dyrere og mere teknologisk krævende bliver den. Hvis man ingenting gør, vil CO2-udledningen i perioden 2016-2040 vokse med 46%.[https://www.statista.com/statistics/271748/the-largest-emitters-of-co2-in-the-world/ Largest producers of CO2 emissions worldwide in 2016], fra statista.com Denne udvikling vil få den globale temperatur til at stige med 4° C eller mere i løbet af det 21. århundrede, hvilket vil få uoverskuelige klimatiske følger.Pacala, Stephen og Robert Socolow (2004): Stabilization Wedges: Solving the Climate Problem for the Next 50 Years with Current Technologies, in: Science 305, 14. August, S. 968–972 (PDF; 181 kB)
Skal denne situation undgås, må der kun indvindes en vis del af de nuværende reserver af fossile brændstoffer. Hvis man ønsker mere end 50 % sikkerhed for at nå 2°-målet, må der ifølge IPCC i tidsrummet 2011-2050 maksimalt udledes mellem 870 og 1.240 Gt (mia. tons) CO2, svarende til at en tredjedel af oliereserverne, halvdelen af naturgasreserverne og 80% af kulreserverne ikke må indvindes, men skal blive liggende nede i jorden.Christophe McGlade, Paul Ekins (2015): The geographical distribution of fossil fuels unused when limiting global warming to 2 °C. Nature 517, (2015), 187-190, doi:10.1038/nature14016.
Som et ikke uvæsenligt kuriosum kan nævnes, at den menneskelige krop via vejrtrækningen også bidrager til CO2-udledning, med gennemsnitligt ca. 0,9 kg CO2 pr individ pr dag.Release of carbon dixoide by individual humans Med en befolkning i april 2019 anslået til 7,7 mia. mennesker svarer dette til 6,9 mio. tons CO2 om dagen.
Hvis man først for alvor går i gang med omstillingen en gang i løbet af 2020-erne, må energiforsyningen meget hurtigt omlægges radikalt, hvis 2°-målet skal nås med mere end 50% sandsynlighed. Samtidig øges omkostningerne til omlægningen, alt imens investeringer i den fossile branche går tabt (såkaldte stranded costs), hvilket nemt får politiske tiltag til at fremstå som tvivlsomme.Gunnar Luderer et al.: Implications of weak near-term climate policies on long-term mitigation pathways, i: Climatic Change, bind 136, nr. 1, 2016, s. 127–140, doi:10.1007/s10584-013-0899-9. Det må også erindres, at selv hvis omstillingen går over al forventning mht. hastighed og omfang, vil processerne i atmosfæren foregå med en sådan træghed, at klodens temperatur vil blive ved med at stige i årtier efter at de menneskeskabte udledninger af drivhusgas er bragt helt til ophør.
Energiforsyning er i dag stadig i høj grad opbygget omkring infrastruktur, som ikke i sig selv forældes eller nedslides. Samtidig har brugen af fossile brændstoffer helt til nu været en fast forankret del af moderne livsstil. En fuldstændig omstilling til bæredygtig energi kan ikke gennemføres her og nu, men er en proces som vil komme til at vare årtier, selvom de nødvendige teknologier allerede er kendte.Volker Quaschning (2013): Regenerative Energiesysteme. Technologie – Berechnung – Simulation. 8. opdaterede udgave, München, s. 53. En vigtig faktor for at nå målet er en korrekt prissætning af fossile brændstoffer. Prisen bør afspejle alle miljø- og samfundsmæssige omkostninger ved afbrænding af dem, sådan at man ikke tilskyndes til at fortsat at bruge, endsige udbygge brugen af fossile brændstoffer, fx med kulfyrede kraftværker.Ottmar Edenhofer (2015): King Coal and the queen of subsidies. I: Science 349, Issue 6254, 1286f, doi:10.1126/science.aad0674.
Historie thumb|left|Siden 1958 er atmosfærens CO2-indhold løbende blevet målt på Hawaii (Keeling-kurven). Den amerikanske kemiker Charles David Keeling opdagede omkring 1960, at atmosfærens indhold af CO2 ikke er konstant, men øges gradvist år for år.Jack C. Pales og Charles D. Keeling (1965): The concentration of atmospheric carbon dioxide in Hawaii, Journal of Geophysical Research Denne opdagelse og dens betydning for drivhuseffekten blev startskuddet til den grønne omstilling, om end der skulle gå flere årtier, før opdagelsens konsekvenser for alvor gik op for verdenssamfundet.
I 1972 vedtog man i Stockholm på FN's første miljøkonference en erklæring med 26 punkter om verdens udvikling, vækst og miljø. Stockholm-konferencen og dens tilknyttede videnskabelige konferencer var sandsynligvis medvirkende til oprettelsen i 1973 af det daværende EF's miljøagentur (i dag EEAEuropean Environment Agency).Björn-Ola Linnér og Henrik Selin (2003): The Thirty Year Quest for Sustainability: The Legacy of the 1972 UN Conference on the Human Environment, artikel ved Annual Convention of International Studies Association, Portland, Oregon, USA, i forbindelse med paneldiskussionen “Institutions and the Production of Knowledge for Environmental Governance” (co-author Henrik Selin), s. 3
Stockholm-konferencen banede også vejen for en større forståelse af global opvarmning, og inspirerede forfatterne bag Brundtland-rapporten fra 1987, officielt kaldet Vores Fælles Fremtid. Rapporten påpegede, at hvis man skulle passe på jordklodens miljø, måtte man først begynde med at bekæmpe fattigdom og kønslig og økonomisk ulighed, samt erkende at der er grænser for, hvor meget økonomisk vækst et område kan bære uden at tage skade. Fattigdom hæmmer muligheden for bæredygtig udvikling og sætter miljøet under pres, og man må derfor finde en balance mellem økonomi og økologi.Panayiota Pyla (2012): "Beyond Smooth Talk". Design and Culture. 4 (3): 273–278.
+USAs energiforbrug 1950-2016 fordelt på type (enhed EJ = 1018 J) EIAUS Energy Information Administration ÅrFossilA-kraftVedvarendeI alt195033,40,03,136,5196044,50,03,147,5197067,00,34,371,6198073,72,95,782,3199076,36,46,489,1200089,48,36,4104,1200590,48,66,6105,6201085,38,98,5102,7201583,78,810,0102,5201683,08,910,7102,6
Brundtland-rapporten efterfulgtes af en FN-konference i Rio de Janeiro i 1992, hvor deltagerne underskrev Agenda 21, en 300-siders plan for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, og hvor FN's kommission for bæredygtig udvikling (CSD) blev grundlagt.