Flemming Jensen (født 1. februar 1959 i Fuglebjerg) er en dansk erhvervsmand, pilot og nuværende administrerende direktør hos DSB.

Flemming Jensen er uddannet pilot i Flyvevåbnet og fløj mellem 1978 og 1986 Lockheed F-104- og General Dynamics F-16-flyene. Derefter fortsatte han som pilot hos Sterling Airways og SAS.

Efter udnævnelse til kaptajn og chefpilot, blev han i 2008 basechef i København og senere koncerndirektør for SAS. I oktober 2014 fik han stillingen som administrerende direktør hos DSB, hvor han tiltrådte den 1. maj 2015.

Privat er han bosat i Holte med sin kone og har 2 voksne børn.

Referencer

Kategori:Erhvervsfolk fra Danmark Kategori:Piloter fra Danmark Kategori:DSBs generaldirektører Kategori:Personer i Kraks Blå Bog Kategori:Personer fra Fuglebjerg Kategori:Personer fra Haslev Kategori:Personer med tilknytning til SAS Group