Vibe Klarup (født 13. marts 1969 på Bornholm) er generalsekretær for Amnesty International Danmark. Hun er kendt for sit medlemskab af regeringens Ytringsfrihedskommission.
Vibe Klarup er uddannet cand.scient.adm. fra RUC i 1996 og var formand for Frivilligrådet (2012-18), næstformand i Børns Vilkår (2014-17) og for RUC's bestyrelse (2014-17), medlem af repræsentantskabet for Kofoeds Skole (2008-11), bestyrelsesmedlem i Foreningen Folkemødet (siden 2016, formand siden 2020) og i Dan Uzans Mindefond (siden 2016). Derudover har hun været direktør i Psykiatrifonden (2012-13) og organisationen Danner (2005-11).
Hun er medforfatter til bogen Rodskud. Venligboere, nærvarme og trivselstanter - hvordan lokale fællesskaber genskaber velfærden (Gyldendal 2017).
Referencer
Kategori:Personer fra Bornholm Kategori:Ledere Kategori:Alumni fra Roskilde Universitet