Cirkumflekscirkumfleks | lex.dk – Den Store Danskecirkumfleks — Den Danske Ordbogcirkumfleks — sproget.dk (lat. circumflexus "bøjet rundt") er et accenttegn, der ligner et lille tag over bogstavet (f.eks. â) eller en bølgelinje ( ~, tilde) over bogstavet (f.eks. ã).

Cirkumfleksen sættes normalt over en vokal for at vise, at den udtales med en anden kvalitet end den ikke-accentuerede vokal, eller for at angive at stavelsen udtales med en særlig tone.

Tegnet benyttes bl.a. i fransk, græsk, italiensk, kasjubisk, rumænsk, slovakisk, vietnamesisk, portugisisk, esperanto og japansk skrevet med latinske bogstaver.

På græsk (oldgræsk) angiver cirkumfleks (περισπωμένη προσῳδεία), at den musikalske accent stiger og falder inden for den samme stavelse i modsætning til accent aigu, der betegner en uophørt stigning: οἶκοι / oĩkoi "huse" ~ οἴκοι / oíkoi "hjemme". På græsk (nygræsk) er disse toneforskelle opgivet, og man skelner derfor normalt ikke længere mellem akut, gravis og cirkumfleks i skriften. På fransk betegner cirkumfleks (accent circonflexe) som regel, at et oprindeligt (latinsk) s er faldet bort , f.eks. bête "dyr" < latin bestia, hôte "vært, gæst" < latin hospis. På esperanto sættes der et cirkumflekslignende tegn (ĉapeleto) over visse konsonanter: ĉ (tsj), ĝ (dzj), ĥ (hh), ĵ (zj), ŝ (sj). På de oldindiske sprog sanskrit og pāli i transskription til det latinske alfabet angives en lang vokal ofte med cirkumfleks i stedet for overstillet streg (fx ā), fordi tegnet ^ umiddelbart er tilgængeligt på tastaturet. Der skrives altså pâli i stedet for pāli.Oplyst af indologen, dr.phil. Chr. Lindtner (1949-2020)

Andre anvendelser som eksponentialoperator, når man skriver matematik på computere, fx 5^2 som svarer til bruges i statistik til at angive, at der af tale om et estimat af en ukendt parameter eller en prædiktion (forudsigelse). i nogle smileyer, fx :^) og ^_^ i programmeringssproget Pascal til pointerreferencer. kaldes også tophat

Kildehenvisning/Reference

Kategori:Tegnsætning