Hospital Syd Station er en kommende letbanestation på Odense Letbane, beliggende ved det kommende Odense Universitetshospital i Odense Kommune. Stationen blev bygget sammen med letbanen, men da letbanen åbnede 28. maj 2022, var byggeriet af hospitalet stadig i gang.Eventyrbyen fik endelig sin letbane af Erik Wilhelmsen. NYtrafik 3/2022, s. 8. Stationen vil derfor først åbne, når hospitalet gør. Det forventes at ske i 2027.
Letbanen ligger i et område, hvor der tidligere lå marker, men som blev ryddet med henblik på bebyggelse. Stationen ligger i den sydlige ende af området ved et sted, hvor en sti tidligere gik på skrå gennem området. Stationen består af to spor med hver sin sideliggende perron. Derudover bliver der anlagt en supercykelsti langs med letbanen gennem hospitalets og Syddansk Universitets område. Stationen kommer til at ligge ved hospitalets hovedindgang.Placeringen, Nyt OUH, 10. marts 2017.
På trods af at stationen endnu ikke er i daglig brug, har det enkelte gange været muligt at benytte stationen i forbindelse med åbent hus på byggepladsen. Første gang var således nogle timer 4. september 2022. Også 3. september 2023 og 6. september 2026 var det muligt.Med letbanen til Åbent Hus på det nye OUH, Odense Letbane, 3. september 2026.
Eksterne henvisninger Odense Letbane
Referencer
Kategori:Odense Letbane