John William "Long John" Baldry (født 12. januar 1941, død 21. juli 2005) var en engelsk-canadisk bluessanger og stemmeskuespiller. Han samarbejdede med mange britiske musikere, og blandt andre Rod Stewart og Elton John optrådte i bands ledet af Baldry i 1960'erne. Han opnåede succes i Storbritannien, hvor Let the Heartaches Begin nåede førstepladsen i 1967, og i Australien, hvor hans duet med Kathi McDonald "You 've Lost that Lovin' Feelin'" blev nummer to i 1980. Baldry boede i Canada fra slutningen af 1970'erne og frem til sin død; han fortsatte med at indspille musik, og lave voiceover arbejde. To af hans mest kendte roller i stemmeskuespil var som Dr. Robotnik i Adventures of Sonic the Hedgehog, og som KOMPLEX i Bucky O'Hare and the Toad Wars.
Tidlige liv Baldrys fødsel blev registreret i Brixworth Registreringsdistrikt i Northamptonshire i første kvartal af 1941. Han var søn af William James Baldry (1915-1990), en metropolitan-politibetjent og hans kone, Margaret Louisa (født Parker) (1915-1989). Hans tidlige liv blev tilbragt i Edgware, Middlesex , hvor han gik på Camrose Primary School, indtil han var 11 år, hvorefter han gik på Downer Grammar School, nu Canons High School. Kort før sin død deltog han i skolens 40 års jubilæumfestlighederne.
Blues bands i 1960'erne Baldry voksede til en højde på 2,01 m, hvilket resulterede i øgenavnet "Long John". Han var en af de første britiske sangere til at synge blues på klubber. Baldry optrådte ganske regelmæssigt i begyndelsen af 1960'erne i Gyre & Gimble coffee lounge, lige rundt om hjørnet fra Charing Cross station, og på Brownsville R. & B. Club, Manor House, London, og også "Klooks Kleek" (Railway Hotel, West Hampstead). Han optrådte ugentligt i nogle år på Eel Pie Island på Themsen ved Twickenham og optrådte også på Station Hotel i Richmond, en af Rolling Stones' tidligste spillesteder.
I begyndelsen af 1960'erne, sang han med Alexis Korners Blues Incorporated, med hvem han indspillede det første britiske blues album i 1962, R&B from the Marquee. På scenen var Mick Jagger, Jack Bruce og Charlie Watts medlemmer af dette band, mens Keith Richards og Brian Jones, spillede på scenen, selv om ingen af dem spillede på den R&B from the Marquee-albummet.Heckstall-Smith, Dick and Grant, Pete. Blowing the Blues: Fifty Years Playing The British Blues. Clear Press, 2004, page 241. . (R&B From The Marquee lineup) Da The Rolling Stones gjorde deres debut på the Marquee Club i juli 1962, sammensatte Baldry en gruppe for at støtte dem. Senere var Baldry speakeren der præsenterede Rolling Stones på deres USA-eksklusive live-album, Fik Got Live If You Want It!, i 1966.
Baldry blev venner med Paul McCartney efter et show på the Cavern Club i Liverpool i begyndelsen af 1960'erne, hvilket førte til en invitation til at synge med på en af The Beatles TV-optrædener i 1964, Around The Beatles. I programmet udfører Baldry "Got My Mojo Workin'" og et medley af sange med medlemmer af The Vernons Girls-trioen; i sidstnævnte, ses the Beatles synge med blandt publikum.Around the Beatles, Associated-Rediffusion Television (UK), first broadcast 6 May 1964; DVD release in several editions, including Beatles Around the World (RBC Entertainment, 2003)
I 1963, tiltrådte Baldry Cyril Davies R&B All Stars med Nicky Hopkins på klaver. Han overtog bandet i 1964 efter Cyril Davies døde, og gruppen blev Long John Baldry and his Hoochie Coochie Men med Rod Stewart på vokal og Geoff Bradford på guitar. Stewart blev ansat, da Baldry hørte ham busking en Muddy Waters sang på Twickenham Station efter at Stewart havde været til en Baldry koncert på Eel Pie Island."The Making of a Legend " by Rod Stewart at LongJohnBaldry.com, originally published in Reader's Digest, December 2004. Long John Baldry blev en stamgæst søndag aftener på Eel Pie Island derefter, som frontmand i en række bands.
I 1965, blev the Hoochie Coochie Men til Steampacket med Baldry og Stewart, som mandlige sangere, Julie Driscoll som den kvindelige sanger og Brian Auger på Hammond orgel. Efter Steampacket brød op i 1966, dannede Baldry Bluesology med Reg Dwight på keyboards og Elton Dean, senere medlem af Soft Machine, samt Caleb Quaye på guitar. Da Dwight begyndte at indspillesom en solo artist, tog han navnet Elton John, fornavnet fra Dean og efternavnet fra Baldry.Who's Who in Contemporary Gay and Lesbian History: From World War II to the Present Day: Elton John. Routledge UK, 2002, Page 214. .
Efter afgangen af Elton John og Bluesology, blev Baldry efterladt uden et backup band. Da han overværede et show i Mekka ved Shaftesbury Avenue, så han en kvintet-harmonigruppe kaldet Chimera fra Plymouth, Devon, der for nylig var blevet professionelle. Han gik hen til dem efter deres sæt, og fortalte hvor imponeret han var over deres vokale harmonier, og at de ville være ideelle til at bakke ham på sin cabaret-turné, han i øjeblikket var i gang med. Dette gjorde de.
Solo-kunstner I 1967 indspillede han popsangen "Let Heartaches Begin", der gik nummer et i Storbritannien, efterfulgt af et 1968 top-20-hit med titlen "Mexico", som var temaet for det britiske OL-hold det år. "Let Heartaches Begin" kom ind på den nederste del af Billboard Hot 100 i USA.
I 1971 producerede John og Stewart hver den ene side af It Ain't Easy, som blev Baldrys mest populære album og kom i top 100 på den amerikanske albumhitliste. Det nye album indeholdte "Don't Try to Lay No Boogie Woogie on the King of Rock and Roll", som blev hans mest succesfulde sang i USA. Baldrys første turné i USA var på dette tidspunkt. Bandet inkluderet Mickey Waller, Ian Armitt, Pete Sears, og Sammy Mitchell. Stewart og John ville igen co-producere hans album Everything Stops For Tea fra 1972, som nåede den nederste del af den amerikanske hitliste. Samme år arbejdede Baldry med ex-Procol Harum guitarist Dave Ball.
Baldry havde psykiske problemer og blev institutionaliseret i en kort tid i 1975. 1979-albummet Baldry's Out og blev optaget efter han kom ud igen.
Baldry optrådte på Zolly's Forum; en natklub i Oshawa, nedenunder Oshawa Shopping Center. Dette var kort tid efter udgivelsen af Baldry's Out.
I et interview fra 1997 med et tysk tv-program, hævdede Baldry at være den sidste person til at se sanger Marc Bolan, før Bolans død den 16. september 1977, at have foretaget et interview med ham til et amerikansk produktionsselskab lige før Bolan kørte derfra og havde sin ulykke.
Flytning til Canada, samt senere karriere Efter en tid i New York City og Los Angeles i 1978, bosatte Baldry sig i Vancouver, British Columbia, hvor han blev en canadisk statsborger. Han turnerede på vestkysten, samt det amerikanske nordvest. Baldry besøgte også den canadiske østkyst, herunder et show i 1985 Kingston, Ontario, hvor publikum flere gange opfordrede ham til at spille titelnummeret fra hans album fra 1979 Baldry's Out! – hvortil han svarede: "jeg vil sige, at det er han!"
I 1979 gik han sammen med Seattle-sangeren Kathi McDonald for at indspille en udgave af The Righteous Brothers' "You' ve Lost that Lovin' Feelin", hvorefter McDonald blev en del af hans turné-gruppe i to årtier. Den sang kom også ind på den nederste del af den amerikanske Billboard-hitliste, men var et top 5 hit i Australien i 1980. Hans 1997-album, Right to Sing the Blue vandt en Juno Award i Blues Album of the Year-kategorien ved Juno Awards i 1997.
Han spillede sit sidste live show i Columbus, Ohio den 19. juli 2004, på Barristers Hall med guitarist Bobby Cameron. Showet blev produceret af Andrew Myers. De spillede for en lille gruppe, hvor nogle kom fra Texas. To år tidligere havde de to en 10-steders udsolgt turné i Canada. I 2003 var Baldry hovednavn på British Legends of Rhythm and Blues UK-turneen, sammen med Zoot Money, Ray Dorset og Paul Williams. Baldry sidste turné i Storbritannien, som "Long John Baldry Trio", sluttede med en optræden lørdag den 13. november 2004 på King's Lynn Arts Centre, King's Lynn, Norfolk, England. Trioen bestod af LJB, Butch Coulter på harmonika og Dave Kelly på slide-guitar.
Personlige liv Baldry var åbent bøsse i begyndelsen af 1960'erne, i det mindste blandt hans venner og industrivenner. Men han kom ikke med en formel offentlig anerkendelse af dette indtil 1970'erne — muligvis fordi det indtil 1967 i Storbritannien, var kriminelt at være mandlig homoseksuel, der kunne føre til tvangsmedicinering og/eller fængsel.
I 1968 forsøgte Elton John at begå selvmord efter forholdsproblemer med en kvinde, Linda Woodrow. Bernie Taupin, tekstforfatter, og BaldryBurnett, Richard (20 July 2012), Three Dollar Bill (column), "Sugar Bear" (prior versions of 2007 and 2005 archived at hour.ca). Retrieved 4 November 2014. fandt ham og Baldry talte ham fra at gifte sig med hende, og hjalp Elton John med at blive komfortabel med sin seksualitet. Sangen "Someone Saved My Life Tonight" fra Captain Fantastic and the Brown Dirt Cowboy var om oplevelsen.
Baldry havde et kort forhold med lead-guitarist i The Kinks, Dave Davies, og støttede Elton John i at komme til rette med sin egen seksualitet. I 1978, meddelte hans på daværende tidspunkt kommende album Baldry's Out formelt set at han var sprunget ud af skabet, og han tog fat om seksualitetsproblemer med et cover af den canadiske sangskriver Bill Amesburys "A Thrills a Thrill".Mark Kowalk, Pioneering gay blues musician Long John Baldry dies Xtra! West 4 August 2005; http://www.xtra.ca ...
Død Baldry døde 21. juli 2005, på Vancouver General Hospital, af en svær brystinfektion. Han efterlod sig sin partner, Felix "Oz" Rexach,Rexach, a native of New York City, had been Baldry's partner for over 25 years. See Review of Paul Myers, It Ain't Easy: Long John Baldry and the Birth of the British Blues (Douglas & McIntyre). en broder Roger, og en søster, Margaret.
Diskografi
Albummer ÅrTitelPladeselskabKat. Nr.1964 Long John's Blues United Artists ULP 10811966 Looking at Long John United Artists ULP 11461968 Let the Heartaches Begin Pye Records NPL 182081968 Let There Be Long John Pye Records Unreleased1969 Wait For Me Pye Records NSPL 183661971 It Ain't Easy Warner Bros. WS 19211972 Everything Stops for Tea Warner Bros. WB 46 1601973 Good To Be Alive GM Records GML 10051976 Welcome To Club Casablanca Casablanca Records NBLP 7035-V1979 Baldry's Out! EMI Capitol ST 64591980 Boys In The Band Quality Records SV 20681980 Long John Baldry EMI Capitol SW 170381982 Rock With The Best EMI Capitol ST 64901982 The Best Of Long John Baldry EMI Capitol SN 661241986 Silent Treatment Musicline Records ML 000l1986 Long John Baldry & Friends Musicline Records ML 00021987 Live In Toronto Musicline Records Unreleased1989 A Touch of the Blues Musicline Records ML 00051991 It Still Ain't Easy Stony Plain Records / Hypertension-Music SPCD 1163 / HYCD 200 1221993 On Stage Tonight - Baldry's Out! Stony Plain Records / Hypertension-Music SPCD 1192 / HYCD 200 1351995 A Thrill's A Thrill: The Canadian Years EMI S22Z 296091996 Right To Sing The Blues Stony Plain Records / Hypertension-Music SPCD 1232 / HYCD 296 1671998 Let The Heartaches Begin: The Pye Anthology Sequel Records 422981999 Evening Conversation Stony Plain Records / Hypertension-Music SPCD 1268 / HYP 01912001 Remembering Leadbelly Stony Plain Records SPCD 12752004 Baldry's Back Stony Plain Records Unreleased2005 Boogie Woogie: The Warner Bros. Recordings Rhino Handmade RHM2 78962006 Looking At Long John Baldry: The UA Years 1964-1966 EMI 0946 3 5o8992009 Live - Iowa State University 1987 Angel Air Records SJPCD3102014 The Best Of The Stony Plain Years Stony Plain Records SPCD 1376
Singler