Albin Ekdal (født 28. juli 1989 i Stockholm, Sverige), er en svensk fodboldspiller (midtbane). Han spiller for Hamburger SV i Tyskland.

Klubkarriere Ekdal startede sin seniorkarriere hos Brommapojkarna i sin fødeby Stockholm, og var tilknyttet klubben frem til 2008, hvor han slog sit navn fast som et stort talent i svensk fodbold. Herefter blev han solgt for en pris svarende til fem millioner danske kroner til den italienske storklub Juventus. Han opnåede dog aldrig et gennembrud for Torino-klubben, og spillede kun tre Serie A-kampe for klubben.

Efter étårige ophold hos henholdsvis AC Siena og Bologna FC skiftede Ekdal i 2011 til Cagliari på Sicilien. Her spillede han i løbet af de følgende fire sæsoner mere end 100 ligakampe, før han i 2015 blev solgt til Hamburger SV i Bundesligaen for en pris på 4,5 millioner euro.

Landshold Ekdal har (pr. maj 2018) spillet 32 kampe for det svenske landshold, som han debuterede for 10. august 2011 i en venskabskamp mod Ukraine. Han var en del af den svenske trup til både EM 2016 i Frankrig samt til VM 2018 i Rusland.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Fodboldspillere fra Sverige Kategori:Fodboldspillere fra IF Brommapojkarna Kategori:Fodboldspillere fra Cagliari Calcio Kategori:Fodboldspillere fra Juventus F.C. Kategori:Fodboldspillere fra Bologna FC Kategori:Fodboldspillere fra AC Siena Kategori:Fodboldspillere fra Hamburger SV Kategori:Personer fra Stockholm Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2016 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2018 Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2020