Marco Asensio Willemsen (født 21. januar 1996) er en spansk professionel fodboldspiller, som spiller som fløjspiller for Premier League-klubben Aston Villa, hvor han er lånt til fra Paris Saint-Germain, og Spaniens landshold.

Klubkarriere

Mallorca Asensio begyndte sin karriere hos RCD Mallorca i sin hjemby, hvor han både spillede på ungdomsplan og i de første år af som seniorspiller. Han debuterede for klubbens førstehold i Segunda División i oktober 2013.

Real Madrid

Skifte og lejeaftaler Asensio blev i december 2014 solgt til Real Madrid for en pris på knap 4 millioner euro. Som del af aftalen ville han tilbringe resten af 2014-15 sæsonen med Mallorca.

Asensio blev i 2015-16 sæsonen udlejet til RCD Espanyol."Official Announcement: Marco Asensio" Real Madrid. 20. august 2015. Hentet 16. december 2022.

Real Madrid karriere Han debuterede i 2016-17 sæsonen for Real Madrid i UEFA Super Cuppen mod Sevilla FC. Sæsonen endte meget succesfuld for Asensio og Real Madrid, da klubben vandt både det spanske mesterskab, samt Champions League-finalen, hvor Asensio scorede det ene mål i Reals finalesejr på 4-1.Haslam, Andrew. (3. juni 2017) "Majestic Real Madrid win Champions League in Cardiff" UEFA. Hentet 16. december 2022.

Asensio spillede i 2017-18 sæsonen en vigtig rolle i at Real Madrid vandt Champions League for tredje sæson i streg."Madrid beat Liverpool to complete hat-trick" UEFA. 26. maj 2018. Hentet 16. december 2022.

Han led i juli 2019 en seriøs knæskade, som ville resultere i at han missede et helt år."Real Madrid confirm Asensio's ACL injury" Marca. 24. juli 2019. Hentet 16. december 2022.

Han scorede den 22. september 2021 sit første hattrick i sin karriere mod sin tidligere klub Mallorca.Ruthven, Graham. (23. september 2021) "Football News - Marcos Asensio and Karim Benzema star as Real Madrid rout Mallorca to go top of La Liga" Eurosport. Hentet 16. december 2022.

Paris Saint-Germain Asensio skiftede i juli 2023 til Paris Saint-Germain på en fri transfer, efter hans kontrakt med Real Madrid havde udløbet."Marco Asensio joins Paris Saint-Germain through to 2026" Paris Saint-Germain. 6. juli 2023. Hentet 13. august 2023. Han scorede sit første mål for klubben den 26. august i en kamp imod Lens."Marco Asensio Opens Scoring, Records First PSG Goal vs. RC Lens (Video)" OneFootball. 26. august 2023. Hentet 14. marts 2025.

Leje til Aston ViIla Asensio skiftede i februar 2025 til Aston Villa på en lejeaftale."Villa confirm Marco Asensio loan deal" Aston Villa. 3. februar 2025. Hentet 14. marts 2025.

Landsholdskarriere Ungdomslandshold Asensio har repræsenteret Spanien på flere ungdomsniveauer."Marco Asensio - National team" Transfermarkt. Hentet 16. december 2022.

Olympiske landshold Asensio var del af Spaniens trup, som vandt sølv ved OL 2020.

Seniorlandshold Asensio debuterede for Spaniens landshold den 29. maj 2016 i en venskabskamp mod Bosnien.

Privat Asensio er født i Palma de Mallorca til en spansk far og en hollandsk mor.Morley, Matt. "Marco Asensio could have played for Holland" BeSoccer. Hentet 16. december 2022.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Personer fra Palma de Mallorca Kategori:Fodboldspillere fra Spanien Kategori:Fodboldlandsholdsspillere fra Spanien Kategori:Fodboldspillere fra RCD Mallorca Kategori:Fodboldspillere fra Real Madrid CF Kategori:Fodboldspillere fra RCD Espanyol Kategori:Fodboldspillere fra Paris Saint-Germain Kategori:Fodboldspillere fra Aston Villa F.C. Kategori:Fodboldspillere ved sommer-OL 2020 Kategori:Deltagere for Spanien ved sommer-OL 2020 Kategori:Olympiske medaljevindere i fodbold Kategori:Olympiske sølvmedaljevindere fra Spanien Kategori:Medaljevindere ved sommer-OL 2020 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2018 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022