thumb|Nyborg Slot og voldgraven før nedrivning af de gule længer i 2017 og 2018.|alt= Nyborg Slot er et dansk kulturmindesmærke beliggende i Nyborg by. Slottet dateres til før år 1200 og kom hurtigt i kongens eje. Slottet er således Danmarks ældste, bevarede kongebolig og spillede en vigtig rolle i middelalderen og renæssancen. Nyborg Slot fik en central rolle i Danmarkshistorien som det lovfæstede årlige mødested for middelalderens danske parlament, Danehofet. Slotsanlægget afspejler skiftende tider med mode- og funktionsbetingede ændringer og udvidelser indtil 1800-tallet.
Siden grundlovens vedtagelse i 1849 har slottet været i statens eje. I dag er bygningen indrettet til museet Nyborg Slot, som er en del af Østfyns Museer. I øjeblikket (2019) er et større projekt i gang. Den bevarede kongefløj og den bevarede del af vagttåret restaureres, og der etableres en ny nordfløj, der kan skabe tilgængelighed til slottet og plads til udstillinger. Slottets vagttårn forhøjes, så man atter kan få et blik til Storebælt fra toppen og dermed forstå, hvorfor Nyborg Slot blev bygget, hvor det gjorde.
Historie Nyborg Slot blev opført omkring år 1170 af Knud Prislavsen, der var Valdemar den Stores (1157-1182) nevø. Allerede i 1193 var slottet dog kommet under kongens eje.
Under højmiddelalderen thumb|Nyborg Slot indgår i et system af volde og voldgrave, der omkranser den historiske Nyborg By. Her Dronningens Bastion, som er opført i 1660’erne med voldgraven foran. Anlægget er delvist opført oven på ældre bastioner fra Christian 3.s tid.
Knud 6. (1182-1202) iværksatte et omfattende byggeri, der blev færdiggjort under Valdemar Sejr (1202-1241). Knap 10 meter høje ringmure med udspringende flankeringstårne langs de lange mure og et stort fæstningstårn udgjorde sammen med to store stenhuse et imponerende og moderne borganlæg. For at vandforsyne slottet, slottets vandmølle og Nyborg by, blev et stort ingeniørprojekt udført i 1200-tallet med gravede kanaler, sluser og diger som førte vand fra 4 meter over havet i Kullerup Sluse ved Vindinge Å, 5 km fra Nyborg, gennem Hjulby Sø til voldgraven omkring slottet og byen, der voksede op i forbindelse med slottet.
Nyborg Slot blev anlagt strategisk ud til Storebælt, så borgen kunne kontrollere et af det danske riges trafikale knudepunkter: søvejen syd/nord gennem Storebælt, som bl.a. forbandt handelsbyen Lübeck med Danmark og Norge, og landvejen øst/vest, som forbandt Vestdanmark med Østdanmark. Formålet var dels at sikre den indre sikkerhed i riget efter årtier med indbyrdes kampe om magten, dels at sikre riget mod udefrakommende fjender. Samtidig fungerede de store kongelige borge som udgangspunkter for den danske ekspansion i Østersøen, hvor et stort dansk imperium blev grundlagt som følge af en stribe danske korstog i Østersøområdet, først mod de vendiske områder, siden mod Estland.
Nyborg Slot blev mødested for det danske parlament, Danehoffet, i perioden 12-1400-tallet. Selvom det danske parlament også mødtes andre steder, blev det fastslået ved lov, at Nyborg Slot var det faste årlige mødested for Danehoffet. Her blev Danmarks første grundlov, Håndfæstningen 1282, vedtaget i den oprindelige Danehofsal.
På Danehoffet på Nyborg Slot i 1377 fik Margrete 1. (1376-1412) stadfæstet valget af sin bare 6-årige søn Oluf, som konge af Danmark. Dermed blev Norge og Danmark forenet under en regent. Det var det første skridt mod dannelsen af det geografisk set største rige i Europa, Kalmarunionen, med foreningen af de tre nordiske riger, Danmark, Norge og Sverige. En senere præsteindberetning fra 1600-tallet fortæller, at Nyborg Vor Frue Kirke blev bygget af Margrete som tak til Gud for den militære sejr, der gjorde, at hun også kunne indlemme Sverige under sit herredømme (Slaget ved Åsle 1389).
Residensslot for kongemagten thumb|Mindeplade over Christian 2., der blev født og regerede på Nyborg Slot.
I 1481 tog Kong Hans og Dronning Christine mere permanent ophold på Nyborg Slot, og det kongelige mausoleum blev oprettet i Gråbrødreklostret i bispebyen Odense. Christian 2. blev født på Nyborg Slot i 1483. I 1525, efter han var blevet afsat som konge af det danske rigsråd, blev Nyborg Slot og by udpeget som residensslot for den nye konge Frederik 1. (1523-1533). Nyborg Slot blev transformeret fra middelalderborg til et mere moderne renæssanceslot med indsættelsen af nye store vinduer og en indre udsmykning med det karakteristiske bossemønster på væggen.
thumb|Christian 3.s anetavle på slottet.
Hans søn, Christian 3. (1536-1559) indførte Reformationen i Danmark efter hårde kampe om magten med udgangspunkt i tronfølgen og trosspørgsmålet under Grevens Fejde (1533-1536). Han udvidede Nyborg Slot med blandt andet anlæggelsen af en ny stor riddersal samt udbyggede og befæstede Nyborg by som et moderne fyrstespejl, hvor kongemagten i det nye protestantiske kongerige skulle iscenesættes. Projektet blev imidlertid ikke færdiggjort, før Christian 3. fattede større interesse for andre kongelige borge, blandt andet Koldinghus, der havde hans dronnings gunst.
Fra kongebolig til fæstning og garnison Efter Christian 3. samlede administrationen sig om Danmarks hovedstad, København. Den efterfølgende konge Frederik 2. fokuserede mere på sine ejendomme i Nordsjælland, bl.a. Frederiksborg, og Christian 4. fortsatte med begejstring de kongelige byggeprojekter på Sjælland. Nyborg Slot ombyggedes ikke desto mindre til et fyrsteligt renæssanceanlæg, hvilket kan ses på et kobberstik fra 1650'erne.
Under svenskekrigene blev Nyborg Slot imidlertid så hårdt medtaget, at det efter 1659 måtte opgives som værdigt residensslot for kongen. Det beskadigede slotsanlæg fik i stedet en vigtig funktion som militært knudepunkt i Danmark de næste 250 år.
Militærets fortsatte brug af Nyborg Slot efter svenskekrigene og en udvidelse af fæstningsværkerne efter nyeste italienske mode, er årsagen til, at slottet fortsat står i dag. Under Frederik 3. blev byens befæstning udbygget til et egentligt citadel. Med opførelsen af nye, avancerede bastioner og udvidelsen af Nyborg til en kongelig fæstning, var slottets mure og bygninger ikke længere af samme strategiske vigtighed. Det gamle slot overvandt derfor aldrig beskadigelserne fra svenskekrigene. I de efterfølgende år blev stedet på grund af mangel på teglsten offer for stenhugst. Den høje ringmur, resterne af nordfløjen og bygninger i borggården blev nedbrudt og blandt andet anvendt til at opmure poterner (gennembrudte porte) i de nye, brede jordvolde, der udgjorde den nye fæstning.Fonden for Nyborg Fæstning – om poternerne Tegl fra Nyborg anvendtes under Frederik 4. også ved opførelsen af flere rytterskoler og udvidelsen af det barokke Odense Slot. Slottet nordfløj blev derimod nedbrudt gradvist og forsvandt først endeligt i slutningen af 1800-tallet. Stenene herfra anvendt f.eks. til genopførelsen af flere huse i Nyborg efter de store bybrande i 1790’erne. Kongefløjen og den nederste del at det store vagttårn blev anvendt som oplagringsbygning og krudtmagasin for garnisonen i Nyborg. Siden 1660’erne var Nyborg en fæstningsby og udgjorde sammen med Fredericia og København rygraden i forsvaret af Danmark. Dette kapitel blev gradvist afviklet fra 1870'erne, hvor fæstningesvoldene blev gennembrudt mod syd for at give plads til byudvikling. Den militære forlægning, garnisonen, blev nedlagt i 1913.
Kulturarv og museum I slutningen af 1800-tallet havde man igen fået øjnene op for slottets antikvariske kvaliteter. Der blev i 1890'erne gennemført afgravning af borggården med henblik på arkæologiske undersøgelser. Da garnisonen forlod Nyborg i 1913, kom der endelig blik for Nyborg Slots værdi som kulturarvssmonument. Efter indledende undersøgelser ved Nationalmuseet, udført af Mogens Clemmensen, iværksattes omfattende arkæologiske undersøgelser og et omfattende restaureringsarbejde af Kongefløjen. Arbejdet varede 1920-25.
Slottet fungerer i dag som museum under navnet Nyborg Slot og ejes af Slots- og Kulturstyrelsen under Kulturministeriet.
Museet er en del af Østfyns Museer.
Den 1. september 2016 blev det offentliggjort, at hendes Majestæt Dronning Margrethe havde påtaget sig hvervet som protektor for Nyborg Slot – Middelalderens Christiansborg.Dronningen protektor for "Nyborg Slot - Middelalderens Christiansborg" nyborgslot.dk 7. september 2016
Arkæologi Fra 2009 til 2018 har der været udført omfattende arkæologiske undersøgelser på Nyborgs slotsholm.Arkæologi . Nyborg Slot Det er de første større moderne videnskabelige undersøgelser og udgravninger siden begyndelsen af det 20. århundrede.
I 2012 fandt man de hidtil ældste arkæologiske og naturvidenskabeligt daterede vidnesbyrd fra slottet. En egetræspæl fra sikringen af brinken har dateret færdiggørelsen af voldgravssystemet og det ældste borgbyggeri til 1209/10. Samtidig er det blevet fastslået, at borgen med ringmuren som udgangspunkt blev anlagt som et sammenhængende anlæg allerede i udgangspunktet. En helt ny nordfløj allerede i anlægstiden er også blevet konstateret.
I sommeren 2016 blev det offentliggjort, at man havde fundet rester af en hidtil ukendt bygning på slotspladsen.Ukendt bygning fundet i jorden ved Nyborg Slot. DR. Hentet 9/10-2016 I dag vurderer man, at bygningen var et midlertidigt køkken, opført som følge af en brand i borgens nordøstlige hjørne i 1300-tallet.Slotsbrand i 1300-tallet var større end hidtil antaget . Nyborg Slot. Hentet 18. maj 2018 Det er blevet dokumenteret, at det store vagttårn, hvoraf den nederste del er bevaret, stammer fra Erik Menveds tid.
En stor ukendt kloak fra første halvedel af 1500-tallet er ligeledes blevet opdaget. Den er både større og lidt ældre end den kloak, der blev konstateret i 2017 under nutidens Christiansborg, der var årets historiske fund i 2017.
Natur På nogle af voldene omkring slottet lever den sjældne edderkop Nordlig Fugleedderkop (Atypus affinis).
Slotsprojektet thumb|En af de to tidligere garnisonsbygninger på slotsholmen. Opført i 1850’erne – nedrevet i 2017. Fungerede tidligere som billetsalg, butik og café for museet.
Baggrund Nyborg Slot vidner om en vigtig, men ofte overset periode i danmarkshistorien. Målet er derfor, at slotsprojektet i en nutidig kontekst skal kunne formidle, hvordan byen og kongeborgen har spillet sammen fra middelalderen og frem til i dag endnu bedre. Samtidig vil projektet give helt nye og bedre muligheder for at formidle Nyborg Slot, Slotsholmen og hele slotskvarteret som ét stort sammenhængende område. Fra Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside om projektet .
Proces I foråret 2011 vedtager Nyborg Byråd visionsoplægget fra Østfyns Museer: "Nyborg som verdenskulturarv". I 2012-15 udvikles Slotsprojektet i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, Realdania og A.P. Møllerfonden.
Det færdige projekt er berammet til 2023.Byggeprojektet Nyborg Slot
Projektparter og finansiering Parterne bag projektet har fra starten været Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme og Nyborg Kommune, der ejer de berørte områder, henholdsvis Slotsholmen og Torvet (turneringspladsen), samt Østfyns Museer, der har leveret den nødvendige omfattende historiske og arkæologiske forskningsindsats bag projektet.
På et pressemøde i august 2013 blev det offentliggjort, at A.P. Møller-fonden og Realdania havde bevilget 10 mio. kroner til et omfattende forprojekt, hvorved man ved inddragelse af myndigheder og ekspertise på de forskellige fredningsmæssige, arkitektoniske, by- og trafikplanmæssige samt teknisk-økonomiske områder kunne kvalitetssikre projektet og forberede en international arkitektkonkurrence.Millionprojekt sætter Nyborg Slot og by på verdenskortet nyborgslot.dk 12. september 2013