Emiratet Granada, også kendt som Nasrid-kongeriget Granada, var et emirat beliggende på den iberiske halvø. Det blev regeret af Nasrid-dynastiet og blev grundlagt i 1230 af Muhammad I af Granada. I 1492 blev det erobret af Kongeriget Castilien.
Historie Fra 1236 begyndte Granada at betale tribut til kongerne af Kongeriget Castilien for at sikre gode relationer og undgå angreb. Betalingerne bestod hovedsageligt af guld fra nutidens Mali og Burkina Faso, som blev transporteret via handelsruter gennem Sahara. Derudover ydede Granada militær støtte til Castilien i dette riges erobringer af muslimsk kontrollerede områder på den iberiske halvø.
I 1305 erobrede Granada byen Ceuta, men mistede kontrollen til Kongeriget Fez i 1309 med hjælp fra Aragoniens krone. Byen blev genvundet af Granada i 1310, men gik igen tabt i 1314. Lignende mønstre gentog sig, og kontrollen over Ceuta skiftede flere gange frem til 1386, hvor byen endeligt faldt til Fez.
Granada havde dog ikke altid fred med Kongeriget Castilien. I 1330 blev der udkæmpet en krig, som Granada tabte, og de måtte afstå landområder. I 1340 støttede kong Yusuf I af Granada en invasion af Almohadekalifatet, som både Granada og deres allierede tabte til Portugal og Castilien.
Under Reconquistaen blev byen Granada i 1450 den mest befolkede by i hele Europa, da mange muslimer flygtede fra områder, der var blevet erobret af de kristne kongeriger. I disse områder blev de enten forfulgt eller udvist.
I 1491 blev Granada belejret af Isabella 1. af Kastilien og Ferdinand 2. af Aragonien. Belejringen sluttede den 2. januar 1492 med underskrivelsen af Granada-traktaten, hvor Muhammad XII af Granada overgav kontrollen over emiratet til de kristne konger. Efter Granadas fald flygtede op mod 200.000 muslimer fra den iberiske halvø til Nordafrika. Muhammad XII bosatte sig senere i Marokko.Emirate of Granada
Granadas hær og flåde Granadas hær bestod primært af to grupper: lejesoldater og adelsfolk. Adelen var opdelt i to grupper – de lokale, som stammede fra Granada, og flygtninge fra områder, der var blevet erobret af de kristne. De lokale adelige havde ofte bedre forhold end flygtningene. Lejesoldaterne, kendt som Muttavia, kom fra alle sociale klasser, og der var også frivillige fra Marokko.
Granada havde også en særlig enhed bestående af kristne, ofte fra Kongeriget Castilien. Disse kristne var enten flygtet, blevet bortvist eller taget som fanger. Denne praksis var blevet anvendt siden det 11. århundrede af både Umayyade-kalifatet og taifa-kongerne.
Granada havde en flåde, der var stationeret i havnen ved Almería. Flåden blev blandt andet brugt til at plyndre kystområder i Aragoniens krone. Emirer af Granada ÅrEmir1238–1272Muhammed I ibn Nasr1273–1302Muhammed II al-Faqih1302–1309Muhammed III1309–1314Nasr1314–1325Ismail I1325–1333Muhammed IV1333–1354Yusuf I1354–1359Muhammed V1359–1360Ismail II1360–1362Muhammed VI1362–1391Muhammed V1391–1392Yusuf II1392–1408Muhammed VII1408–1417Yusuf III1417–1419Muhammed VIII1419–1427Muhammed IX1427–1429Muhammed VIII1430–1431Muhammed IX1432-1432Yusuf IV1432–1445Muhammed IX1445–1446Yusuf V1446–1448Muhammed X1448–1453Muhammed IX1453–1454Muhammed XI1454–1461Sa'ad1462–1463Yusuf V1464–1482Ali Abu l-Hasan1482–1483Muhammed XII Abu ‘Abd Allah1483–1485Ali Abu l-Hasan1485–1486Muhammed XIII Abū ‘Abd Allāh1486–1492Muhammed XII Abu ‘Abd Allah
Kilder
Granada Granada Granada