The Lord of The Rings: The Third Age er et videospil udviklet og udgivet af EA-Spil til Gamecube, Playstation 2 og Xbox. Spillet er løst baseret på Peter Jacksons Ringene Herre-filmserie. Spilleren styrer en gruppe af figurer, der gennemlever et eventyr og udvikles gennem de erfaringer, de får ved at besejre fjender og fuldføre missioner.
Handling Handlingen i spillet er centreret omkring Berethor, kaptajn og vogter af fæstningen i Gondor, som er på rejse til Rivendell for at finde Boromir, en af de ni medlemmer af fællesskabet. På vej til Rivendell angrebes Berethor af en gruppe af ringånder, som næsten dræber ham. Han bliver reddet af elverkvinden Idrial, der er en af Galadriels tjenere. Sammen har de et syn, hvor Gandalf den Grå fortæller, at Boromir er en del af fællesskabet, og at de er på vej i retning af Moria. På vej til Moria møder Berethor Elegost, en jæger af Dúnedains-folket. Senere møder de dværgen Hadhod.
Efter Boromirs død får gruppen en mission om at gøre sit bedste for at hjælpe de medlemmer af fællesskabet, der stadig er i live. De hjælper Gandalf med at dræbe Balrogen på Khazad-dûms bro. De rejser gennem landet Rohan. På vejen møder de Morwen, en Rohan-kvinde, der har mistet sin familie i Sarumans angreb, og Éoaden, medlem af Théodens kongelige garde. De kommer op til Helms Kløft og hjælper Aragorn, Legolas og Gimli med at bekæmpe uruk-haierne, som stormer mod fæstningen. Efter dette drager de til Osgiliath, hvor de ved Faramirs hjælp dræber orken Gothmog og flere ringånder. Til sidst slås de også ved Minas Tirith og hjælper Éowyn med at dræbe Troldmanden af Angmar ved Pelennor-sletten. Efter at have slået de resterende otte ringånder ihjel drager selskabet til Mordor, hvor de møder Saurons øje og ødelægger det. Med dette er spillet gennemført.
Stemmeskuespillere
Rhys Lloyd - Berethor / Aranel / Gamling Lori Phillips - Idrial / Morwen / Karavanalv Chris Edgerly - Elegost / Aragorn / Éomers løjtnant Lewis Macleod - Hadhod / Sharku Charles Martinet - Éaoden / Gimli Ian McKellen - Gandalf Christopher Lee - Saruman
Stemmer til arkivmateriale
Sean Astin - Samvis Gammegod Sean Bean - Boromir Cate Blanchett - Galadriel Orlando Bloom - Legolas Billy Boyd - Peregrin Toker Jed Brophy - Sharku Brad Dourif - Gríma Bernard Hill - Théoden Ian Holm - Bilbo Sækker Dominic Monaghan - Meriadoc Brændebuk Viggo Mortensen - Aragorn John Noble - Denethor Miranda Otto - Éowyn John Rhys-Davies - Gimli Andy Serkis - Gollum Harry Sinclair - Isildur Liv Tyler - Arwen Karl Urban - Éomer Hugo Weaving - Elrond David Wenham - Faramir Elijah Wood - Frodo Sækker
Eksterne henvisninger
Officiel hjemmeside Kategori:Computerrollespil Kategori:Xbox-spil Kategori:PlayStation 2-spil Kategori:GameCube-spil Kategori:Computerspil fra 2004