Gårslev Sogn er et sogn i Vejle Provsti (Haderslev Stift).
Indtil 1883 var Gårslev Sogn anneks til Pjedsted Sogn, hvorefter de var to selvstændige pastorater. Begge sogne hørte til Holmans Herred i Vejle Amt. De var to selvstændige sognekommuner. Ved kommunalreformen i 1970 blev Pjedsted indlemmet i Fredericia Kommune, mens Gårslev blev indlemmet i Børkop Kommune, der ved strukturreformen i 2007 indgik i Vejle Kommune.
I Gårslev Sogn ligger Gårslev Kirke.
I sognet findes følgende autoriserede stednavne: Elbæk (bebyggelse) Gårslev (bebyggelse, ejerlav) Hvidbjerg (bebyggelse) Høl (bebyggelse) Hølsgårde (bebyggelse) Lundbjerg Gårde (bebyggelse) Mørkholt (bebyggelse, ejerlav) Mørkholt Strand (bebyggelse) Nebbegård (ejerlav, landbrugsejendom) Nebbegårds Mark (bebyggelse) Overhøl (bebyggelse) Rands (bebyggelse, ejerlav)
Noter
Eksterne kilder/henvisninger
Kategori:Sogne i Vejle Kommune Kategori:Sogne i Haderslev Stift Kategori:Sogne i Holmans Herred