Hedvig Wiedemann Høst (1887-1973) var en dansk kunstmaler. Gift i 1913 med sin studiekammerat Oluf Høst.
Opvækst Hedvig Wiedemann var datter af fødevarefabrikant Andreas Johannes Wiedemann og Anna Kirstine Wiedemann (f. Jørgensen)
Familien boede i en herskabslejlighed på Kalvebod Brygge i København og havde fra 1900 en stor sommervilla i Rungsted.
Kunstnerisk tid Familien Wiedemann var meget velhavende og Hedvig Wiedemann var således økonomisk uafhængig til at kunne forfølge sit talent og sine drømme om en uddannelse og karriere som billedkunstner.
Hedvig Wiedemann tog privattimer hos kunstmaleren Gustav Vermehren i København, og her mødte hun i 1908 en anden elev nemlig Bornholmeren Oluf Høst fra Svaneke. De to blev hurtigt stormende forelskede. Hedvig og Oluf tilbragte de studiefrie måneder sammen om sommeren på Bornholm med at male.
Hedvig Wiedemann ville gerne gå kunstnervejen, men kunne ikke optages på Kunstakademiet, fordi der ikke var adgang for kvinder på dette tidspunkt.
Hedvig og Oluf Høst udstillede sammen i 1908 på Håndværkerudstillingen i Svaneke på BornholmOluf Høst. Jeg blev væk i mig selv. En biografi. Gylddndal, 2012, isbn 9788702062274 og Hedvig Wiedemann udviklede hurtigt en eksperimenterende stil, hvor fladen, linjen og formen med brede penselstrøg og stærke farver var dominerende i et moderne udtryk.
Hedvig Wiedemann debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1910.
I 1911 blev Hedvig og Oluf forlovet, og Hedvig blev optaget som elev ved Kunstnernes Frie Studieskole i København, hvor Oluf også var elev 1911-12.
Giftemål og unge år Hedvig Wiedemanns far var charcuteri- og pølsefabrikant og en del af det københavnske borgerskab og bestemt ikke tilhænger af, at datteren havde kastet sin kærlighed på en ung, fattig bornholmer med kun syv års skolegang.
Ikke desto mindre blev Hedvig og Oluf gift den 5. april 1913, og tog på studie- og bryllupsrejse i 6 måneder til Italien.Julie Vöge, journalist: https://www.bolius.dk/oluf-hoest-oplev-malerens-hjem-paa-bornholm-99741 Hjemme igen bosatte de sig i et hus i Dragør, som Hedvigs forældre købte til dem.
Hedvigs forældre var ganske velhavende, og var derfor i stand til at understøtte deres datter og svigersøn. Hedvig skriver: ”mor og far havde givet os hus i Dragør”. De gav også det nygifte par mulighed for at ansætte hushjælp.
Malertalent Et af Hedvig Wiedemann Høsts malerier var med på udstillingen “Vintervisit”, som Bornholms Kunstmuseum skabte i 2020 i samarbejde med Oluf Høst Museet i Gudhjem. Udstillingen bød på Oluf Høst-værker side om side med andre kunstnere fra samme tid, her i blandt også Hedvig Wiedemann Høst. På udstillingen kunne man se to tidlige sarte malerier fra 1913. Det ene var af Hedvig Wiedemann Høst, et sceneri fra Italien, og det andet af Oluf Høst forestillende et bybillede i Dragør. Om dette udtalte kunstfaglig leder -og kurator på Bornholms Kunstmuseum Tine Nygaard, at man næsten kunne fristes til at tro, det er den samme kunstner der har malet billederne, for det støvede farvevalg og fornemmelsen af firkantede former er næsten ens. Parret var uddannet på den samme kunstskole og bevægede sig sammen i deres kunstneriske udvikling i retning af modernismen.
Hedvig Wiedemann Høst havde et stort maletalent og fortsatte sit kunstneriske virke som maler i nogle år efter at hun og Oluf Høst havde fundet sammen. Talentet blev dog aldrig udfoldet helt, fordi hun som mange andre kvinder i tiden tog sig af mand, børn og hjem fra den dag hun blev gift i 1913.
Familieliv i splittelse I 1915 fødte Hedvig deres første søn Ole, som blev døbt i Dragør Kirke.
I 1916 blev huset i Dragør skiftet ud med en lejlighed på Frederiksberg, hvor sønnen Niels kom til i 1919. Oluf Høst tjente dog ikke nok til selv at kunne forsørge sin familie, så Hedvigs forældre måtte understøtte det unge par.
Høst parret levede meget adskilt i årene 1911-1925, fordi Oluf ofte opholdt sig på Bornholm, nogle gange i 5-7 måneder ad gangen, for at male. Plus at han var optaget af rejser og udstillinger. Da Hedvig var på Bornholm for at besøge ham i 1911 og 1912, boede hun på pensionat, fordi Oluf boede på et kvistkammer i sin tante Lises lille hus i Gudhjem. Og senere da Hedvig og børnene om sommeren kom til Bornholm, var det kun på besøg.
At Oluf Høst var så meget væk, gjorde at det slog revner i ægteskabet. "Oluf er gift med sit arbejde og ikke mig", skriver Hedvig i et brev til Frithiof Kemp i 1921. Hedvig og børnene besøgte den sommer i 1921 ikke Oluf på Bornholm. Forbindelsen var mere eller mindre blevet afbrudt.
Desuden opstod der på et tidspunkt i disse år en eller anden form for forhold mellem Hedvig Wiedemann Høst og kunstmaleren Olaf Rude, der var en god ven af Høsts. Rude var netop i 1920 flyttet til Frederiksberg, hvor Høst familien også boede fra 1919, ligesom Rude fra 1919 kom til Gudhjem på Bornholm for at male om sommeren. Vennen Frithjof Kemp noterer i sin dagbog i februar 1921: "Høst drog afsted over Berlin, München til Rom og Neapel. Blot det ikke var så ulykkeligt med hans ægteskab.... Levede gamle Herr Wiedemann ikke, havde de forlængst været skilt, og hun formentlig gift med Rude." Oluf Høsts malerkunst gik nærmest i stå i disse år, og kom først igang igen i 1925.
I 1924 til starten af 1925 var ægteskabet så meget i krise, at Hedvig forlangte skilsmisse, de blev separeret, og Hedvig flyttede ind hos Olaf Rude. Men det varede dog kun i nogle uger. Skilsmissen blev ikke til noget, fordi Hedvigs far Johannes Wiedemann truede med at lukke pengekassen i og gøre hende arveløs, hvis en skilsmisse blev realiseret.
Hedvig Wiedemann Høst må have været presset i en helt usædvanlig grad i denne situation. Hun måtte formentlig vælge mellem en kærlighed til Olaf Rude, eller at bevare sin økonomiske og dermed personlige frihed, ved at prøve at normalisere sit forhold til Oluf Høst, for at forblive arving til Wiedemann familiens formue. Hun valgte det sidste.
Tante Lises hus i Gudhjem - fra storby til lille fiskerleje I 1925 døde Oluf Høsts tante Lise, og Oluf fik mulighed for at overtage hendes hus. Hedvigs forældre betalte for en ombygning af huset og det lille atelier i haven.
Ægteskabet synes da også her at være faldet til ro, og Hedvig og Oluf Høst tog til Paris sammen i foråret 1925 – endda med Olaf Rude som medrejsende i gruppen af kunstnere!
Hedvig og Oluf havde en meget forskellig bagrund, men man kan nok sige, at de havde brug for hinanden, og havde problemer hvis de var væk fra hinanden. Oluf Høst skrev: ”Hedvigs barndomsminder: svanerne i Ørstedsparken – mit barndomsminde: harmonikaspil ombord”
Da Hedvigs far Johannes døde i slutningen af 1926, arvede Hedvig Wiedemann Høst det der i nutidspenge svarer til 20 millioner kroner. De penge blev blandt andet brugt til at købe nabohuset i Gudhjem, for at sammenbygge og etablere det store hus, som i dag udgør Norrasân / Oluf Høst Museet. Ligeledes blev disse arvemidler i 1935 brugt til at erhverve gården Bognemark, der lå tæt ovenfor deres hus i Gudhjem. Selv skrev Høst om det: ”På Bognemark, der taler jeg min egen uro til ro”.
Fra maj 1929, hvor sammenbygningen med tante Lises hus og nabohuset var afsluttet, og familien Høst tog permanent bolig i Gudhjem, havde familien deres liv sammen på Bornholm. Man kan sige at Hedvig Wiedemann Høsts formue og væsen er en slags fundament for roen omkring Oluf Høsts kunstneriske udvikling og familiens nærhed og sammenhold fra dette tidspunkt. Det var også det Hedvig ønskede at opnå. To af Hedvigs søstre købte endda hus i Gudhjem som sommerhus.
Det var dog, i etablerings-årene i 1930’erne på Bornholm, en tid med belastninger for dem begge – med ombygninger og Olufs internationale udstillinger – så de var begge i flere perioder over årene indlagt på hospital og sanatorium med "dårlige nerver". Sønnen Niels husker at faderen spiste "både nervepiller, sovepiller, men aldrig om morgenen klagede over tømmermænd..." Ligeledes husker han også at Oluf Høst en dag slog Hedvig i gulvet, og sagde "og i morgen er jeg død."portrætfilm på Oluf Høst Museet.
Så både Oluf og Hedvig Høst havde sine problemer at kæmpe med, selvom det oftest fremstilles, at det blot var Hedvig der havde problemer med maniodepressivitet.
I et brev til kunstnerkollegaen Preben Hornung skriver Oluf Høst: " Kære Hornung. Tak for dit brev - et väldigt brev - det blev jeg glad for. Du er velkommen hertil, men på eget risiko, forhåbentlig holder Hedvig og jeg det gående. depression har listet sig i mig, og det kan slå Hedvig omkuld. Hun er det bedste jeg ved...Sendte nogle tegninger til den Frie, mer orker jeg ikke. har intet orkede länge."
Liv i Norrasân Høst-huset Norrasân var igennem årene et levende hus og samlingspunkt for mange gæster og tilrejsendeJo Dam Kærgaard og Oluf Høst museet, Hedvigs søde tand & bagværk, 2010 , og Hedvig, der jo var opvokset i storbyen med megen social aktivitet, holdt meget af det, medens Oluf nok mere så det, som en måde at holde samtalen igang med andre toneangivende kunstnere i tiden.
Blandt de mange genstande museet overtog med erhvervelsen af Norrasân, var Hedvig Wiedemann Høsts samling af opskrifter, som blev brugt til hverdag og fest, når de mange gæster skulle forplejes. Der er blevet udgivet hele 3 kogebøger med hendes opskrifter på mad og søde sager.
Sorte skyer i billedet Da Hedvigs ældste søn Ole, som hun var stærkt knyttet til, døde i nazistisk krigstjeneste på østfronten i 1943, tog det selvfølgelig hårdt på familien, der samtidig skulle kæmpe med den skam og lokale chikane, der lå i, at sønnen (måske? se referencerne) var nazist, - og for Oluf Høsts vedkommende, at det var ham der introducerede sønnen til den østrigske kunstkritiker Fritz Waschnitius, der var nationalsocialist og satte tanker igang hos Ole Høst, til at han ville kæmpe for Nazityskland på østfronten mod kommunismen. Det var en stor sorg for begge forældre, og i årene derefter tog Hedvig Wiedemann Høsts problemer til, og hun blev flere gange indlagt på sanatorium for at få hjælp mod maniodepressivitet.
Der findes adskillige malerier og tegninger fra Hedvig Wiedemann Høsts hånd, bl.a, det ekspressive portræt Høst udi Dragør, og portrætter af kvinder og piger, mange af værkerne i privateje og derfor ikke beskrevet i museums-sammenhæng.
Udstillinger
Håndværkerudstillingen i Svaneke på Bornholm, 1908 Kunstnernes Efterårsudstilling, 1910
Kendte værker
Gipshoved, tegning 1906, Oluf Høst Museet Nøgenstudie, Oluf Høst Museet Madam Andersen, Oluf Høst Museet Høst udi Dragør, Oluf Høst Museet Gammel mand, ca 1911, Oluf Høst Museet
Referencer
Kategori:Kvindelige kunstnere fra Danmark
Kategori:Malere fra Danmark