Skjelfjorden er en fjordarm på sydsiden af Flakstadøya i Flakstad kommune i Lofoten i Nordland fylke i Norge.

Fjorden går 7 kilometer mod nord fra Vestfjorden, fra indløbet mellem Vindnesskaftet i øst og Stor-Grimsholmen i vest til Skjelfjordeidet. Den inderste del af fjorden hedder Osen. Midt i indløbet ligger øen Kunna, på østsiden Sautinden (794 moh.), Stjerntinden (934 moh.) og Tønåsheia (769 moh.) og på vestsiden ligger Blåfjellkammen (482 moh.).Skjelfjorden på Norgeskart.no fra Statens kartverk

Fylkesvej 803 knytter bebyggelserne Indre og Ytre Skjelfjord på østsiden af fjorden til Europavej E10. En kommunal vej fortsætter mod syd langs hele fjorden.

2. verdenskrig - Norges Scapa Flow I april 1940 kom mange af de britiske krigsskibe som blev skadet i til Skjelfjorden og brugte den som reparationshavn. En improviseret flådebase blev oprettet i en måned, med tredive skibe det meste af tiden. Da dette blev opdaget af tyske styrker blev der iværksat et omfattende luftbombardement. Skjelfjorden bliver i enkelte sammenhænge omtalt som Norges Scapa Flow. Fem britiske soldater omkom under bombardementet. Der findes rester efter kanonstillinger, fangelejr og kajanlæg ved Ytre Skjelfjord.

Kilder og henvisninger

Skjelfjord.net Hjemmeside med fakta og krigshistorie fra fjorden og områderne rundt. Vi Menn 10.10.2009:«Da krigen kom til Skjelfjord» – Øyenvitneskildring. Skjelfjord Thorsnæs, Geir. (2016, 20. juli) i Store norske leksikon. Hentet 20. april 2019

Kategori:Fjorde i Nordland

Kategori:Flakstad Kategori:Lofoten