"Sexchikane" er en sang af den danske pop/rockgruppe Shu-bi-dua. Den blev udgivet som single i 1992 og kom på albummet Shu-bi-dua 13 fra samme år. Sangen omhandler sexchikane set fra en mands synspunkt. Nummeret blev et kæmpe hit og var med til at bringe bandet tilbage på hitlisterne. Ved Danish Music Awards i 1993 blev den "Årets Dansk Hit". Den har siden været med på de fleste af gruppens opsamlingsalbums og blev spillet flittigt ved koncerter.
Baggrund Sangen blev skrevet på en melodi af den sydafrikanske sanger og sangskriver Miriam Makeba kaldet "Pata Pata" fra 1967, som havde opnået en 12. plads på den amerikanske Billboard Hot 100. Oprindelig havde bandet planlagt at sangen skulle omhandle roehøstere på Lolland med omkvædet "Vi hiver dem lige op af jorden / Vi kommer fra syden op til Norden".Ærligt talt - Shu-bi-duas historie fortalt af Michael Bundesen 5:5. DR. Hentet 21/5-2019Da Shu-Bi-Dua fik hele Danmark til at synge med på »Sexchikane«. Berlingske. Hentet 15/5-2019 Sangen endte med at handle om sexchikane, som var begyndt at blive debatteret i begyndelsen af 1990'erne dog med det twist, at det her er mændene, der brokker sig over at blive taget på lårene, hvor det traditionelt har været kvinder, som har følt sig udsat for sexchikane.
Teksten handler om en postmedarbejder, hvis chef gør tilnærmelser og siger "Nu ska' vi frankere, og du ska' slikke". Herefter synges, at han trods flere job altid var udfordret af, at kvinder ville have hans krop.
Musikvideo Der blev indspillet en musikvideo til sangen. Den lagde ud med silhuetterne af bandets medlemmer, der synger det indledende kor, og silhuetten af en kvinde, der danser med månen som baggrund. Herefter ses en postmedarbejder der, som teksten beskriver det, sorterer pakker og en kvindelig chef, der lægger an på ham. Det krydsklippes med bandet, der synger sangen. Til slut kommer en gruppe kvinder ind og overtager instrumenterne og skubber bandmedlemmerne væk.Sexchikane. Shu-bi-dua på YouTube. Hentet 21/5-219
Liveoptrædener Den 8. august 2004 spillede Shu-bi-dua sangen på Smukfest i Skanderborg i forbindelse med festivalens 25 års jubilæum-jubilæumskoncert, kaldet Danmarks Smukkeste Koncert, hvor det største danske hit fra hvert år festivalen havde eksisteret blev opført med de oprindelige grupper, som havde fremført sangen. "Sexchikane" blev spillet for året 1992.One Two, Tøsedrengene m.fl. gendannes i Skanderborg. GAFFA. Hentet 18/6-2019Danmarks Smukkeste Koncert. dernice.dk. Hentet 18/6-2019
Spor Normal udgave "Familien Kom Til Kaffe" - 3:50 "Sexchikane" - 3:10
Lang udgave (Re-Mix) "Sexchikane" - 5:30 "Kære Lone" - 2:35
Medvirkende Shu-bi-dua Michael Bundesen - vokal Michael Hardinger - guitar, baggrundsvokal Claus Asmussen - guitar, baggrundsvokal Kim Daugaard - elbas, baggrundsvokal Jørgen Thorup - keyboards, baggrundsvokal Peter Andersen - trommer, baggrundsvokal
Gæster Jacob Andersen - percussion Moussa Diallo - afrikansk rap Jens Haack - saxofon
Sangskrivere Miriam Makeba - melodi Shu-bi-dua - tekst
Modtagelse Allerede da teksten var skrevet var gruppen enig om, at den havde noget humor og noget grotesk, som gjorde, at den havde potentiale til at blive et hit.Shu-Bi-Dua - Tanketorsk eller Stjerneskud Fra ca. 41:00-43:30. DR. Hentet 21/5-2019 Bandet var i Aarhus for at præsentere albummet på en café, og da de hørte personalet gå og synge "Sexchikane" hele vejen op til Store Torv, var de overbevist om, at sangen ville blive et hit.Bundesen og Hardinger fortæller om 13'eren. Shu-bi-dua på YouTube. Hentet 21/5-2019
Nummeret blev et kæmpe hit og blev årets mest populære sang på Dansktoppen det år. Sangens popularitet var med til at gøre Shu-bi-dua 13 til det bedst sælgende album i Danmark i 1992 med 240.000 solgte eksemplarer.Historien om Shubidua. Shubudua.ne. Hentet 21/5-219 Det har solgt over 300.000 eksemplarer,Stor-sælgende amatørband. BT. Hentet 16/5-2019 og sangen var med til at igangsætte endnu en storhedstid for bandet.
Gruppen modtog prisen for "Årets Dansk Hit" for "Sexchikane" ved Danish Music Awards i 1993.SHU-BI-DUA UDGIVER ÅRETS PLADE I DANMARK . Billed-Bladet. Hentet 15/5-2019
Ved Dansk Melodi Grand Prix 2019 medvirkede gruppen Humørekspressen med sangen "Dronning af Baren", hvis indledning blev sammenlignet med "Sexchikane".Kulturredaktøren vurderer alle sangene til årets Melodi Grand Prix . Fredericiaavisen. Hentet 21/5-2019
Referencer
Eksterne henvisninger "Fed Rock" på Discogs
Kategori:Sange fra 1992 Kategori:Singler fra 1992 Kategori:Shu-bi-dua-sange