James Alexander Stewart (født 15. december 1973 i Sydney) er en australsk tidligere roer og dobbelt olympisk medaljevinder, bror til Geoff Stewart og Stephen Stewart.

Hans første store konkurrence som seniorroer var OL 1996 i Atlanta. Her stillede han op i otteren sammen med blandt andet tvillingebroren Geoff, og australierne blev her nummer seks.

Ved VM 1997 var Geoff og han med til at vinde bronze i otteren. Fra 1998 stillede Geoff og James Stewart op i firer uden styrmand, og den australske båd blev firer ved VM dette år, mens den i 1999 vandt VM-sølv.

Ved OL 2000 i Sydney stillede han op i firer uden styrmand sammen med Geoff Stewart, Ben Dodwell og Bo Hanson. Her blev australierne nummer to i det indledende heat og vandt semifinalen, inden de i finalen vandt bronze, mens Storbritannien vandt guld og Italien sølv.

OL 2004 i Athen blev han sidste OL, denne gang som del af australiernes otter, hvor både Geoff og hans anden bror, Stephen Stewart, også var med i båden. Her satte australierne olympisk rekord i deres indledende heat, men i finalen vandt USA foran Holland, mens Stewart og resten af det australske hold vandt bronze.

OL-medaljer 2000: Bronze Bronze i firer uden styrmand 2004: Bronze Bronze i otter

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Roere fra Australien Kategori:Personer fra Sydney Kategori:Deltagere for Australien ved sommer-OL 1996 Kategori:Deltagere for Australien ved sommer-OL 2000 Kategori:Deltagere for Australien ved sommer-OL 2004 Kategori:Olympiske bronzemedaljevindere fra Australien