Xavier Dorfman (født 12. maj 1973 i Grenoble) er en fransk tidligere roer og olympisk guldvinder.

Rokarriere Dorfmans første store internationale resultat kom, da han i 1995 sammen med Sebastien Tel vandt VM-sølv i letvægtstoeren. Ved OL 1996 i Atlanta blev han nummer syv i letvægtsfireren, og i de følgende år roede han i den samme båd og var med til at vinde VM-sølv i 1997 og 1998 samt -bronze i 1999, i alle tre tilfælde med den danske firer som vinder. Han stillede sammen med Jean-Christophe Bette, Yves Hocdé og Laurent Porchier op i samme båd ved OL 2000 i Sydney, hvor den danske båd var favorit, men franskmændene vandt deres indledende heat og blev nummer to i deres semifinale, snævert besejret af australierne, og i finalen var franskmændene bedst og sejrede sikkert foran australierne, mens danskerne måtte nøjes med bronzemedaljerne.

Ved VM i 2001 var han med til at blive verdensmester i letvægtsotter samt få bronze i letvægtsfireren, og hans sidste store resultat kom året efter, da han var med til at vinde VM-bronze i fireren.

Senere karriere Dorfman har efter at have indstillet sin aktive karriere været rotræner, blandt andet for den japanske roer, Ryuta Arakawa.

OL-medaljer 2000: Guld Guld i letvægtsfirer

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Roere fra Frankrig Kategori:Personer fra Grenoble Kategori:Deltagere for Frankrig ved sommer-OL 1996 Kategori:Deltagere for Frankrig ved sommer-OL 2000 Kategori:Olympiske mestre fra Frankrig