Skarrild Sogn er et sogn i Herning Søndre Provsti (Viborg Stift).

I 1800-tallet var Arnborg Sogn anneks til Skarrild Sogn, men det blev et selvstændigt pastorat i 1897. Begge sogne hørte til Hammerum Herred i Ringkøbing Amt. Skarrild-Arnborg sognekommune blev senere delt så hvert sogn dannede sin egen sognekommune. Ved kommunalreformen i 1970 blev Skarrild indlemmet i Aaskov Kommune, der ved strukturreformen i 2007 indgik i i Herning Kommune.

I Skarrild Sogn ligger Skarrild Kirke. Karstoft Kirke blev i 1902 indviet som filialkirke til Skarrild Kirke, og Karstoft blev et kirkedistrikt i Skarrild Sogn. I 2010 blev Karstoft Kirkedistrikt udskilt som det selvstændige Karstoft Sogn.

I Skarrild og Karstoft sogne findes følgende autoriserede stednavne: Barslund (bebyggelse) Bredebjerg (areal) Clasonsborg (bebyggelse) Døvling (bebyggelse, ejerlav) Døvling Bæk (vandareal) Døvling Plantage (areal) Gejlbjerg (bebyggelse) Gråmose (areal) Hesselvig (bebyggelse) Hesselvig Plantage (areal) Karstoft (bebyggelse) Karstoft Å (vandareal) Lunen (areal) Lustrup (bebyggelse) Nørrelandet (areal) Ronnum (bebyggelse) Ronnum Bæk (vandareal) Ronnum Mose (areal) Silstrup (bebyggelse) Skarrild (bebyggelse) Skarrild Kratplantage (areal) Skarrild Nederby (bebyggelse) Skarrild Overby (bebyggelse) Stormose (areal) Troldbanker (areal) Øvig (bebyggelse)

I den fiktive landsby Skarrild foregår filmen "Frygtelig lykkelig" (2008), der dog i øvrigt har referencer til egnen omkring Tønder.

Noter

Eksterne kilder/henvisninger

Kategori:Sogne i Herning Kommune Kategori:Sogne i Viborg Stift Kategori:Sogne i Hammerum Herred