Feministisk filosofi er en gren af fagfilosofien, der undersøger spørgsmål om køn, ligestilling, magtforhold og sociale retfærdighed fra et feministisk perspektiv.Philosophical feminism | Gender Equality, Social Justice & Human Rights | BritannicaFeminist philosophy - Routledge Encyclopedia of PhilosophyFeminist Philosophy (Stanford Encyclopedia of Philosophy) Det stræber efter at udfordre og omdefinere traditionelle filosofiske begreber og teorier, der historisk set har været præget af en mandsdomineret tilgang. Feministisk filosofi opstod som en reaktion på kvindelige intellektuelles erkendelse af, at traditionel filosofi ofte havde overset eller marginaliseret kvinders perspektiver. Feministisk filosofi begyndte at udvikle sig som en identificerbar og systematisk gren af filosofien i midten af det 20. århundrede.

Der er flere tilgange og retninger inden for feministisk filosofi, og forskellige filosoffer har forskellige synspunkter. Samlet set stræber feministisk filosofi dog efter at udfordre normer, skabe opmærksomhed omkring undertrykkelse og arbejde hen imod mere inkluderende og ligestillede samfund.Hall, Kim Q., and Ásta, 'What Is Feminist Philosophy?', in Kim Q. Hall, and Ásta (eds), The Oxford Handbook of Feminist Philosophy (2021; online edn, Oxford Academic, 12 May 2021),

Retninger Den eksistentielle feminisme er en del af den eksistentielle filosofi. Den blev grundlagt af den franske filosof Simone de Beauvoir. Hun udgav bogen ‘Det andet køn’, der handler om kvindens eksistens i en mandsdomineret verden.Beauvoir 2019 Simone de Beauvoir lagde vægt på, at eksistens går forud for essens, og kvindens eksistens er derfor ikke bestemt på forhånd af hendes køn som en essens. Derfor kan hun også sige, at man ikke bliver født som kvinde men bliver gjort til kvinde gennem opdragelse og kultur. Den eksistentielle feminisme findes ikke kun inden for filosofi men også inden for litteratur hos forfattere som Kate Chopin, Doris Lessing, Joan Didion, Margaret Atwood, og Margaret Drabble.

Den spirituelle feminisme opstod i 1970'erne og omfatter filosofiske perspektiver på kvinders spiritualitet og forestillinger om, at feminisme og kvindefrigørelse må være spirituel. Gudindebevægelsen var fra og med 1970’erne med Marija Gimbutas og andre en vigtig del af den tidlige spirituelle feminismeGimbutas, Marija (1974). The Goddesses and Gods of Old Europe, 7000 to 3500 BC: Myths, Legends and Cult Images. London: Thames and Hudson.

Gimbutas, Marija (1989). The Language of the Goddess: Unearthing the Hidden Symbols of Western Civilization. San Francisco: Harper & Row.

Gimbutas, Marija (1991). The Civilization of the Goddess: The World of Old Europe. San Francisco: Harper.. Vicki Noble er en vigtig nulevende åndelig lærer og filosofThe Double Goddess: Women Sharing Power by Vicki Noble (June 19, 2003) Bear & Company. Anden spirituel feminisme, som hos den canadiske filosof Grace Marion Jantzen, har især været optaget af mysticismeJulian of Norwich: Mystic and Theologian(1987);

Power, Gender and Christian Mysticism(1995). Hun var især interesseret i de kvindelige mystikere, der var blevet overset i kristendommens idehistorie.

Den buddhistiske feminisme søger at forstå og fremme ligestilling på et buddhistisk grundlagBuddhism After Patriarchy: A Feminist History, Analysis, and Reconstruction of Buddhism. Rita Gross, 1993. Noget af den buddhistiske feminisme mener, at buddhismen oprindeligt var en filosofi, der var baseret på ideer om ligestilling mellem mænd og kvinder. Buddhismen kan både betragtes som en ikke-teistisk religion og som en spirituel filosofi“Livskunsten - filosofien om at vågne op til livet”. Akademisk Forlag 2018.

Den islamiske feminisme er en del af den islamiske filosofi, der søger at argumentere for kvinders ligestilling ud fra koranen. En vigtig repræsentant var den marokkanske filosof Fatema Mernissi, som hævdede, at der ikke var noget grundlag for undertrykkelse af kvinder i koranenMernissi 1975. Ifølge Margot Badron er det tilsvarende en patriarkalsk kultur blandt mænd og ikke Islam, der er problemet for muslimske kvinder. Efter som vesterlændinge ofte har fordomme om Islam, er de med til at forøge problemerne for muslimske kvinder.

Den kristne feminisme er en teologisk og filosofisk tilgang, der søger kvindelig spiritualitet eller ligestilling ud fra en kristen baggrund.Hassey, Janette (1989). "A Brief History of Christian Feminism". Transformation. 6 (2): 1–5. Tilgangen afviser essentialistiske forestillinger om, at biologisk køn bestemmer personlighedMcLeod-Harrison, Mark S. (September 2014). "Christian Feminism, Gender and Human Essences: Toward a Solution of the Sameness and Differences Dilemma". Forum Philosophicum. 19(2): 169–191. En kendt kristen feministisk filosof var Edith Stein . I 1942 blev hun arresteret og sendt til gaskammeret i Auschwitz. I 1987 blev hun helgenkåret. Desuden kan nævnes bell hooks.

Jødisk feminisme er en filosofi og teologi, der søger at gøre jødiske kvinders religiøse, juridiske og sociale status lig med jødiske mænds i jødedommenAdler, Rachel. Engendering Judaism: An Inclusive Theology and Ethics. Beacon Press, 1999..

Marxistisk feminisme en marxistisk filosofi, der ser på, hvordan kvindeundertrykkelse hænger sammen med kapitalisme og privat ejendomsretDesai, Murli (2014), "Feminism and policy approaches for gender aware development". Således er kapitalismen årsagen til undertrykkelsen af kvinder. Uligheden mellem kønnene dermed er ikke årsagen til, men en konsekvens af den økonomiske undertrykkelse af kvinderne. Af samme grund er frigørelsen af kvinderne baseret på en afskaffelse af kapitalismen.

Den anarkistiske feminisme opfatter patriarkatet og traditionelle kønsroller som undertrykkende hierarkier, der bør afskaffes. Den anarkistiske feminisme modsætter sig de hierarkiske strukturer i samfundet, der er sexistiske. Disse strukturer skal ikke overtages af kvinder men helt afskaffes. Et vigtigt navn er den amerikanske filosof Emma Goldman, der blev involveret i den amerikansk anarkisme i 1800-tallet. En vigtig nulevende filosof er L. Susan BrownThe Politics of Individualism: Liberalism, Liberal Feminism and Anarchism (1993). Montreal: Black Rose. ..

Den socialistiske feminisme hævder, at kvinder kun kan opnå ligestilling ved at man ophæver de markedsøkonomiske kilder til deres undertrykkelse. Den socialistiske feminisme hævder, at der er en sammenhæng mellem social ulighed mellem klasserne og uligheden mellem kønnene. Derfor er kampen for kvindernes frigørelse også en klassekamp.

Den liberale feminisme ser på, hvordan kvinder kan opnå og opretholde deres frihed. Mary Wollstonecraft regnes gerne for den førsteWollstonecraft 2012.En vigtig nyere repræsentant er Christina Hoff Sommers, der forsvarer lige rettigheder for mænd og kvinder. Hun kritiserer samtidig den mere radikale feminisme for at være præget af offer-mentalitet og fjendtlighed over for mænd1994). Who Stole Feminism?: How Women Have Betrayed Women. New York: Simon & Schuster.

(2000 and 2013). The War Against Boys. New York: Simon & Schuster. and . Den liberale feminisme er blevet kritiseret for kun at afspejle hvide middelklassekvinders interesserJackson, Stevi; Jones, Jackie (eds.). Contemporary feminist theories. Edinburgh: Edinburgh University Press. pp. 98–112..

Den radikale feminisme opfatter samfundet som et mandsdomineret patriarkat, der må fuldstændigt afskaffes. Således skal mænds dominans fjernes i alle områder af samfundet og kulturen. Det samme skal alle kønsforskelle. En vigtig repræsentant er filosoffen Grace AtkinsonRadical Feminism" (pamphlet, 1969, published by The Feminists). Den radikale feminisme er blevet kritiseret for at være af og for hvide middelklassekvinder, og for at have et for simpelt syn på mænd og samfundEllen Willis, "Radical Feminism and Feminist Radicalism", 1984, collected in No More Nice Girls: Countercultural Essays, Wesleyan University Press, 1992.

Den separatistiske og lesbiske feminisme er modstander af heteroseksuelle forhold. Tanken er at kvinder skal holde sig adskilt fra mænd, der ikke kan bidrage med noget positivt til kvinders liv. En vigtig repræsentant er filosoffen Marilyn Frye.Frye 1983 Hun er kendt for sine teorier om sexisme, racisme, undertrykkelse og seksualitet. Hun lever selv som lesbisk. Hun er blandt andet forfatter til bogenFrye, Marilyn (1983). The politics of reality: essays in feminist theory. Trumansburg, New York: Crossing Press. The Politics of Reality: Essays in Feminist Theory. Bogen viser, at kvinder bliver mødt med paradoksale krav, de skal fx både være seksuelt aktive og inaktive.

Som en slags del af den afroamerikanske filosofi, lægger den sorte feminisme vægt på sorte kvinders dobbelte udfordring med køn og race i de amerikanske samfund, Afrika eller den tredje verden. En vigtig repræsentant er Angela Davis, en anden bell hooksHooks, 1981. De afroamerikanske feminister vendte sig imod den klassiske feminisme, fordi den var formuleret af og for privilegerede hvide middelklassekvinder og derfor var båret af kapitalismen og racismen.

Analytisk feminisme anvender den analytiske filosofisk logiske begreber og metoder til at undersøge emner som sexisme. Kate Manne diskuterer i bogen Down Girl den grundlæggende ide, at sexisme er et trossystem, og at misogyni nedvurderer kvinderManne, Kate (2017). Down Girl: The Logic of Misogyny. Oxford University Press.. Den feministiske pragmatisme anvender pragmatismens begreber og metoder som perspektiv på feminismenDuran, Jane, 1993, “The Intersection of Pragmatism and Feminism”, Hypatia, 8(2): 159–171.. Her lægges således vægt på betydningen for feminismen af praktisk aktivitet og levet erfaring. Den postmoderne feminisme er baseret på postmodernismen, der afviser de store fortællinger og universelle sandheder. Målet at destabilisere de patriarkalske normer, der er forankret i samfundet, og som har ført til ulighed mellem kønneneEbert, Teresa L. (Dec 1991). "The "Difference" of Postmodern Feminism". College English. 53 (8): 886–904. Den poststrukturalistiske feminisme har sine rødder i fransk filosofi, især hos Michel Foucault. Her opfattes kønnet som en social konstruktion. Vigtige repræsentanter er Luce Irigaray og Judith Butler.Butler 2006

Økofeminismen lægger vægt på naturens og miljøets betydning for kvinders liv. Betegnelsen blev brugt første gang af Françoise d'Eaubonne i hendes essay Le Féminisme ou la MortLe féminisme ou la mort, 1974. Perspektiver tager udgangspunkt i, at der er en sammenhæng mellemmandssamfundets kvindeundertrykkelse og nutidens økologiske katastrofe. Det kvindelige perspektiv er derimod bedre i overensstemmelse med naturen.

Områder Den feministiske filosofi omfatter en række forskellige emner:

Der er et stærkt voksende fokus på kvindelig spiritualitet, og California Institute of Integral Studies har et Ph.d.-program for filosofi og religion på området. Den voksende interesse kan ses i sammenhæng med, at kvinder statistisk set er væsentligt mere interesserede i spiritualitet en mænd. Filosoffen Edith Stein var tidligt interesseret i kvindelig spiritualitet.

Den feministiske etik fremhæver det kvindelige som et modsvar til den traditionelle etiks fokus på mandlige normer. En vigtig tilgang er omsorgsetikken, der betoner omsorgens betydning for det gode. Den findes hos Nel NoddingCaring: A Feminine Approach to Ethics and Moral Education. Berkeley: University of California Press, 1984.

Den feministiske idehistorie omfatter: kønsidehistorie og de historiske ideer om kvinderAgonito, 1978. Desuden er der historien om de kvindelige filosoffer. Disse forbigås nemlig almindeligvis i den filosofiske kanon. Udgangspunktet er blandt andet, at kvinder er underrepræsenterede i en historisk, strukturel og undervisningsmæssig kontekst, hvilket der må rettes op på.