Om sommeren er alting anderledes er det første og eneste studiealbum af den danske gruppe The Beautifuls, der var et alias for den aarhusianske pop-/rockgruppe tv·2. Det blev udgivet i 1983 af Have A Cigar Records, der i virkeligheden var CBS, tv·2s daværende pladeselskab.
Albummet blev indspillet som en reaktion på den kritik gruppen fik, da de skiftede navn fra Taurus til tv·2 i forbindelse med udgivelsen af albummet Fantastiske Toyota i 1981. Forsanger Steffen Brandt udtalte i 2015: "Folk syntes, det var uærligt og uoprigtigt at skifte navn og stil, og opfattelsen var så, at man heller ikke kunne regne med det, vi sang om. [...] Så vi udsendte et nyt album, der var indspillet på en uge, under et helt nyt navn, for at se, hvad kritikerne så ville sige."
På albummet fortolker gruppen Brian Enos "Needles in the Camel's Eye" og The Beatles "While My Guitar Gently Weeps", begge med ny dansk tekst, samt tv·2-sangen "Bordeaux – Bilbao" fra Fantastiske Toyota.
Om sommeren er alting anderledes har solgt 1.800 eksemplarer.
Spor
Note Musikken til "Hvor er du nu" ("Needles in the Camel's Eye") var på albummet oprindeligt krediteret til Brian Eno alene.
Personel The Beautifuls Steffen Brandt – vokal, keyboards Hans Erik Lerchenfeld – guitar Georg Olesen – bas Sven Gaul – trommer Produktion Davi Duff – producer Per Leth-Nissen – teknik Jo Dam Kærgaard – cover Mogens Laier – coverfoto
Referencer
Eksterne henvisninger tv·2.dk: Diskografi "Om sommeren er alting anderledes" på Discogs.com
Kategori:Album fra 1983 Kategori:Tv·2-album