Dahlgårds Tivoli er en dansk tv-dokumentarserie på otte afsnit, der blev vist på DR1 i 1999. Programmet følger det daglige arbejde i Dahlgårds Tivoli, et omrejsende tivoli ejet af Leif Dahlgård, i løbet af en sæson, der for første gang indeholder et nyt koncept i form af koncerter med bl.a. Cartoons, Infernal og Hit'n'Hide.Danmarks 'bedste reality-show' fylder 20 år: 'Den slags var aldrig gået i dag' . DR. Hentet 9/4-2026

Serien har siden fået en revival, blandt andet i kølvandet på podcasten Dahlgårds Tivoli Podcast med Pelle Lundberg som vært. Programmet er i eftertiden blevet betegnet som kult.Kultfigur fylder rundt: Leif Dahlgårds fødselsdag må vente. TV Midtvest. Hentet 9/4-2026

Optagelser og produktion Optagelserne foregik henover otte uger, hvor fire tv-tilrettelæggere i to hold fulgte tivoliet en uge ad gangen. Ingen af optagelserne var planlagt eller havde manuskript, men fordi kameraholdet var til stede hele tiden lykkedes det at få flere episoder med som bl.a. da en medarbejder, Jan, bliver efter at have fået et hagl i øjet i skydeteltet og da en medarbejder nær mast til døde i en karrusel.Danmarks 'bedste reality-show' fylder 20 år: 'Den slags var aldrig gået i dag' . DR. Hentet 9/4-2026

Båndende med optagelserne blev sendt til TV Byen i Søborg hvorde løbende med klippet sammen, så programmet kunne sendes; første afsnit blev sendt 20. juni 1999.

Modtagelse Serien blev en stor seersucces og flere afsnit blev set af mere end 800.000 personer.

I 2017 tildelte Filmmagasinet Ekko retrospektivt programmet fem ud af seks stjerner og skrev, at der hverken før eller siden er blevet produceret bedre reality-tv i Danmark. Samme år skrev Kristian Lindberg i Berlingske Tidende, at det var "TV-historiens bedste realityshow", "noget af det bedste »doku-drama«, der nogensinde er lavet herhjemme" og kaldte serien for "en dansk realityserie der aldrig blev overgået.".TV-historiens bedste realityshow. Berlingske Tidende. Hentet 9/4-2026

Leif Dahlgård har siden tivoliet lukkede i 2012 fortsat taget rundt til markeder med en madvogn, og fra omkring 2019 har han oplevet at mange kommer forbi for at få taget selfie med ham.Tivoli-kongen Leif Dahlgård blev tv-stjerne: 'Jeg kan stadig ikke forstå, at der skulle være noget interessant ved mig'. DR. Hentet 9/4-2026

Der er også udgivet et brætspil om tivoliet kaldet Slaget om Dahlgårds Tivoli, som er blevet skabt af fans af serien.SLAGET OM DAHLGÅRDS TIVOLI. slagetom.dk. Hentet 9/4-2026

Citater som "Hvor fanden bli'r musikken af?!", "Fandme tak ska' du ha'." og "Høns ka' ikk' frys'." blevet en del af fans af seriens dagligdagssprog, og der er blevet produceret plakater med citater fra serien.Dahlgårds Tivoli plakat. citatplakat.dk. Hentet 9/4-2026

Dahlgårds Tivoli Podcast I 2020 lavede komikeren Pelle Lundberg en podcast, hvor de otte afsnit af serien blev gennemgået med skiftende gæster. Desuden var der en række interviews med de medvirkende og et liveshow.Dahlgårds Tivoli Podcast. pellelundberg.dk. Hentet 29/9-2023

Afsnit

Afsnit Titel Medvirkende 1 Sommertid Jacob Ege Hinchely, Jesper Simo og Thomas Klinkby2Ny by – nye kvinderJacob Ege Hinchely, Jesper Simo og Thomas Klinkby3Krig og KærlighedNikolaj Stokholm, Jasper Ritz og Jesper Groth4Ryg og rejsLisbet Barrett, Jasper Ritz og Jesper Groth5Al magt til folketMathias Helt og Jesper Groth6Venner eller ejJesper Simo, Heino Hansen og Anne-Kirstine Cramon7SvingdørenJacob Ege Hinchely og Jesper Groth8CirkushestenNikolaj Stokholm, Rasmus Brohave og Thomas Klinkby9Interview med KeldKeld Steenstrup10Interview med RaymondRaymond Pedersen11De 10 bedste scener12Liveshow fra Bremen TeaterLeif Dahlgård, Johnny Frandsen, Raymond Pedersen, Jesper Simo, Thomas Klinkby og Jesper Groth13Interview med Jan LundJan Lund

Referencer

Eksterne henvisninger Dahlgårds Tivoli på DR

Kategori:Realityshows fra Danmark Kategori:DR-programmer Kategori:Omrejsende tivoli Kategori:Frederiks