Police () er en by i det vestlige Polen, i Voivodskabet Vestpommern, der er hovedsæde for amtet Powiat policki. Police ligger på Police-sletten ved floder Oder (venstre bred) og Gunica, tæt på Szczecin (Stettin Byområdet) og har indbyggere samt et areal på 36,84 km².
Natur (by og omegn) Natur (by) floder: Oder og Gunica Wkrzanska Skoven (polsk: Puszcza Wkrzańska, tysk: Ueckermünder Heide) Parken i Gammelbyen Solidaritets Parken i Nybyen (Osiedle Anny Jagiellonki) Paves Johannes Paul 2. Anlægget i Nybyen (Osiedle Gryfitów)
Natura 2000 områder Police-Kanaler (polsk: Police-Kanały) – Flagermus i forhenværende benzin-fabrik (Hydrierwerke Pölitz – Aktiengeselschaft) – ruiner i Police Oders mundingen og Stettiner Haff (polsk: Ujście Odry i Zalew Szczeciński) – flod (Oder), Nedre Oder Dalen (polsk: Dolina Dolnej Odry)
Natur (omegn) thumb|Wkrzanskaskoven
flod (Oder med Oders mundingen – Roztoka Odrzańska ved Police – Jasienica, Uniemyśl og Trzebież),
Natura 2000 områder Wkrzanska Skoven (polsk: Puszcza Wkrzańska, tysk: Ueckermünder Heide), Swidwie Naturreservatet (polsk: Rezerwat przyrody Świdwie), Swidwie Søen (polsk: Jezioro Świdwie) Oders mundingen og Stettin-noret (polsk: Ujście Odry i Zalew Szczeciński) – flod (Oder), Nedre Oderdal (polsk: Dolina Dolnej Odry) ved Trzebież (tysk: Ziegenort) og Nowe Warpno (tysk: Neuwarp)
Historie thumb|Police i by 'Stor Stettin' under 2. verdenskrig Fra 1243 til 1259 ejedes byen af Bartłomiej Ridderen. Byen blev grundlagt i 1260. Under 2. verdenskrig og fra 1969 har Police været en vigtig industriel by.
Stadsret i 1260 (Prins Barnim 1. Stor af Pommern) 1898: Jernbane til Szczecin indvies. 1910: Jernbane til Trzebież indvies. 1906: Rådhuset opføres. 2. verdenskrig: kunstbenzin-fabrik (Hydrierwerke Pölitz – Aktiengeselschaft), Koncentrationslejrene (blandt andre Stutthof-filial), Luftbombardementet af Police 1944-1945 (Royal Air Force og United States Army Air Force) fra 1954: Mścięcino indlemmes som ny bydel i Police 1969: kunstgødning-fabrik (Zakłady Chemiczne "Police") indvies. 1970: Havnen indvies. fra 1973: Jasienica indlemmes som ny bydel i Police 1997: et lille museum (Galeria Historyczna Polic) oprettes.
thumb|left|Tavle til minde om tildelingen af byrettigheder i 1260 Bosættelsen blev nævnt første gang i 1243. Pommerns hertug Barnim af Pommern tildelte byen Magdeburgrettigheder i 1260. Rudolf Benl, Die Gestaltung der Bodenrechtsverhältnisse in Pommern vom 12. bis zum 14. Jahrhundert, Böhlau, 1986, p.240, : "Die deutsche Stadt Pölitz war 1260 von Barnim I. gegründet..."Thomas Gallien, Reno Stutz, Geschichtswerkstatt Rostock, Landesheimatverband Mecklenburg-Vorpommern, Landeskundlich-historisches Lexikon Mecklenburg-Vorpommern, Hinstorff, 2007, p.503 I slutningen af det 13. århundrede var byen blevet et len for et lokalt dynasti af riddere, Drake-familien. I 1321, med Otto Drakes død, blev byen en underlagt det nærliggende Stettin (nu Szczecin),Peter Johanek et al.: Städtebuch Hinterpommern Ausg. 2-3, Kohlhammer Verlag, 2003, p.268, hindrede dens vækst indtil midten af 1700-tallet.
Det nærliggende Jasienica Kloster, der nu ligger inden for bygrænsen, blev sekulariseret under den protestantiske reformation, som blev indført i Hertugdømmet Pommern i 1534. Efter dets sekularisering blev klostret en hertugelig domæne, og var stedet for den traktat, der for første gangopdelte hertugdømmet i en vestlig og østlige del i 1569.Dietmar Willoweit, Hans Lemberg, Reiche und Territorien in Ostmitteleuropa: historische Beziehungen und politische Herrschaftslegitimation, Oldenbourg Wissenschaftsverlag, 2000. s.96,
Fra Stettin-traktaten (1630) (Trediveårskrigen) indtil Stockholm-aftalen i 1720 (den store norddiske krig) var Pölitz en del af Svensk Pommern og af Preussisk Pommern derefter. I 1808 blev Pölitz igen uafhængig af Stettin. I 1815 blev Pölitz en del af den omstrukturerede Provinsen Pommern, administreret i Landkreis Randow. I 1939 blev dette amt opløst, og Pölitz blev gjort til en del af Groß-Stettin.Johannes Hinz, Pommern Lexikon, Kraft, 1994, s.236, Police var en del af Szczecin voivodskab fra 1946 til 1998. Siden 1999 har byen været en del af voivodskabet Vestpommern. Tysk syntetisk brændstoffabrik I 1937 blev en fabrik til fremstilling af syntetisk brændstof Hydrierwerke Pölitz AG grundlagt af IG Farben, Rhenania-Ossag og Deutsch- American Petroleum SocietyRainer Karlsch, Raymond G. Stokes, The Oil Factor: the Petroleum Industry in Germany 1859-1974, C. H. Beck, 2003, s.193ff, som i 1943 producerede 15 % af Nazitysklands syntetiske brændstoffer, 577.000 tons.Rainer Karlsch, Raymond G. Stokes, Factor Olie: mineralolieindustrien i Tyskland 1859-1974, C.H.Beck, 2003, s.196, Anlægget hentede sin arbejdsstyrke fra et tilstødende system af arbejdslejre (Pommernlager, Nordlager, Tobruklager, Wullenwever-lejren, Hägerwelle arbejdsuddannelseslejr, Dürrfeld-lejren) plus et skib fortøjet på Oder-floden, der tjente som lejr (Bremerhaven-omskolingslejren). Desuden var en underlejr til Stutthof koncentrationslejr placeret i Pölitz.
Under Anden Verdenskrig gjorde fabrikken Pölitz til et ni-dobbelt bombemål for de Allieredes oliekampagne fra slutningen af april 1943 og frem, hvilket førte til, at 70 % af byen blev ødelagt. Bydelen Gammelbyen thumb|Kapel (15. århundrede) i Centrum (Boleslav 1. af Polen Plads thumb|Gammeltorv (Boleslav 1. af Polen Plads) thumb|Kirke (19. århundrede) i Centrum thumb|En Hovedjernbanestation i Police Gammelbyen (Stare Miasto på polsk) er den gamle historiske bydel med en middelalderlig byplanlægning. Gammelbyen ligger på Police-sletten ved floden Oder.
Seværdigheder i Gammelbyen Kapel (15. århundrede) i Centrum (Gammeltorv, Boleslav 1. af Polen Plads, polsk: Plac Bolesława Chrobrego) Kirke (19. århundrede) i Centrum Police Lapidarium i Centrum Monumentet – Maria Skłodowska-Curie – i Centrum (Gammeltorv, ved Boleslav 1. af Polen Plads, polsk: Plac Bolesława Chrobrego) Sedina – springvandet – i Centrum (Gammeltorv, ved Boleslav 1. af Polen Plads, polsk: Plac Bolesława Chrobrego)
Hovedgader og pladser i Gammelbyen Ulica Grunwaldzka Ulica Generała Tadeusza Kościuszki Ulica Wojska Polskiego Ulica Józefa Piłsudskiego Plac Bolesława Chrobrego Plac Nieznanego Żołnierza
Bydelen Mścięcino Mścięcino (Messenthin på tysk) thumb|Wkrzanska Skoven på Warszewobakkerne i Police – Mścięcino Mścięcino (tysk: Messenthin) er bydelen i Police (Polen) på Warszewo-bakkerne ved floden Oder.
Seværdigheder i Mścięcino Warszewo-bakkerne Wkrzanska Skoven to monumenter til ære for ofrene for filialen af tysk Stutthof koncentrationslejr i Police - Mścięcino under 2. verdenskrig
Hovedgader i Mścięcino Ulica Asfaltowa Ulica Cisowa Ulica Dębowa Ulica Nadbrzeżna Ulica Palmowa
Bydelen Jasienica thumb|Kirke (14./18. århundrede) i Police - Jasienica thumb|Police - Jasienica, kloster (ruin)
Jasienica (Jasenitz på tysk) er en tidligere landsby og nu en bydel af Police på Police-sletten ved floden Gunica.
Seværdigheder i Jasienica Kirke (14./18. århundrede) i Police – Jasienica Kloster (ruin) (Augustinerordenen) (14. århundrede) i Police – Jasienica Kajak-vejen på floden Gunica Police Sletten Wkrzanska Skoven
Hovedgader i Jasienica Ulica Piastów Ulica Dworcowa Ulica Jasienicka
Bydelen Nybyen thumb|Police - Nybyen thumb|Teateret/biografen og et lille museum (Galeria Historyczna Polic) i MOK (Miejski Ośrodek Kultury), Police thumb|Det Pommerske Medicinske Universitet i Stettin, et sygehus i Police
Nybyen (Nowe Miasto på polsk) ligger på Police-sletten ved Wkrzanska Skoven og består af 4 dele: Osiedle Dąbrówka Osiedle Gryfitów Osiedle Księcia Bogusława X Osiedle Anny Jagiellonki
Universitetshospital i Police Et Universitetshospital (Pommersk Medicinsk Akademi i Stettin, PAM)
Seværdigheder i Nybyen Teateret/biografen i MOK (Miejski Ośrodek Kultury) Et lille museum (Galeria Historyczna Polic) i MOK (Miejski Ośrodek Kultury) Wkrzanska Skoven Hotel (Osiedle Gryfitów, ul. Wróblewskiego)
Hovedgader i Nybyen Ulica Tanowska Ulica Siedlecka Ulica Józefa Piłsudskiego Ulica Kardynała Stefana Wyszyńskiego
Universitetshospital i Police Et Universitetshospital (Det Pommerske Medicinske Universitet) i Nybyen
Transport
thumb|Oder i Police flodhavn og havehavn Szczecin-Police-Trzebież Jernbane (Ingen persontog efter 2002) Lufthavn i Goleniów ved Szczecin bybusser: 101 (fra Jasienica over Gammelbyen, Mścięcino, Przęsocin, Bukowo og Szczecin - Żelechowa til Plac Rodła i Szczecins centrum), 102 (fra Nybyen over PMU-Universitetshospital, Gammelbyen, Mścięcino og Szczecin – Skolwin til Szczecin – Gocław), 103 (fra Gammelbyen over Nybyen med PMU-Universitetshospital, Trzeszczyn, Tanowo og Pilchowo til Szczecin – Głębokie), 106 (fra Gammelbyen over Nybyen med PMU-Universitetshospital, Siedlice, Leśno Górne og Pilchowo til Szczecin – Głębokie), 107 (fra Nybyen (Osiedle Chemik) over Gammelbyen, Mścięcino, Przęsocin, Bukowo og Szczecin - Żelechowa til Plac Rodła i Szczecins centrum), 109 (fra Gammelbyen til Nybyen), 110 (fra Gammelbyen til Nybyen), 111 (fra Nybyen over Gammelbyen til Jasienica), F (hurtigbuser – højere takst) fra Nybyen (Osiedle Chemik) over Gammelbyen, Mścięcino, Bukowo og Szczecin - Żelechowa til Plac Rodła i Szczecins centrum), LS ("samorządowa" – billet-indkøb i bus) – fra Nybyen (Osiedle Chemik) over Gammelbyen, Jasienica, Dębostrów, Niekłończyca, Drogoradz og Uniemyśl til Trzebież) 524 (natlig) (fra Nybyen over Gammelbyen, Przęsocin, Bukowo, Szczecin - Żelechowa og Szczecins Centrum til Szczecin – Pomorzany) 526 (natlig) (fra Nybyen over Gammelbyen, Mścięcino, Szczecin – Skolwin, Szczecin – Gocław og Szczecins Centrum til Szczecin – Główny (den jernbanestation))
Hvor køre til Police fra Szczecin? Til eksempel: fra Szczecin – Główny (den jernbanestation) til Plac Rodła i Szczecin med sporvej nummer 3 og fra Plac Rodła til Police med bybus nummer 101, 107 eller hurtigbuser F.
Nutidig industri industri: nutidig kemifabrik: kunstgødning-fabrik (Zakłady Chemiczne "Police")
Turisme thumb|Forhenværende benzin-fabrik (Hydrierwerke Pölitz – Aktiengeselschaft) – ruin i Police
Seværdigheder (by) Kapel (15. århundrede) i Centrum (Boleslav 1. af Polen Plads, polsk: Plac Bolesława Chrobrego) Kirke (19. århundrede) i Centrum Police Lapidarium i Centrum Monumentet – Maria Skłodowska-Curie – i Centrum (ved Boleslav 1. af Polen Plads, polsk: Plac Bolesława Chrobrego) Kirke (14./18. århundrede) i Police - Jasienica (tysk: Jasenitz) Kloster (ruin) (Augustinerordenen) (14. århundrede) i Police - Jasienica (tysk: Jasenitz) Forhenværende benzin-fabrik (Hydrierwerke Pölitz – Aktiengeselschaft) (ruin) i Police
Teateret/biografen i MOK (Miejski Ośrodek Kultury) Et lille museum (Galeria Historyczna Polic) i MOK (Miejski Ośrodek Kultury) Wkrzanska Skoven
Łarpia Sail Festival Hotel (Nybyen: Osiedle Gryfitów, ul. Wróblewskiego)
Turisme (omegn) Stettin-noret (polsk: Zalew Szczeciński, tysk: Stettiner Haff) i Trzebież (tysk: Ziegenort) og Nowe Warpno (tysk: Neuwarp), Swidwie Naturreservatet (polsk: Rezerwat przyrody Świdwie), Swidwie Søen (polsk: Jezioro Świdwie) ved Tanowo (tysk: Falkenwalde) og Dobra (ved Police) (tysk: Daber), Bartoszewo Søen (Jezioro Bartoszewo) i Bartoszewo ved Police, Tanowo og Szczecin Kajak-vejen på floden Gunica Wkrzanska Skoven
Venskabsbyer Korinos (Grækenland) Korsør (Danmark) Nowyj Rosdil (Ukraine) Pasewalk (Tyskland)
Byer ved Police Szczecin Nowe Warpno Goleniów (bagved Oder) Stepnica (bagved Oder) Eggesin (Tyskland) Pasewalk (Tyskland) Penkun (Tyskland)
Landsbyer ved Police Trzebież Przęsocin Drogoradz Tatynia Wieńkowo Uniemyśl Niekłończyca Dębostrów Siedlice (ved Police) Leśno Górne Trzeszczyn Święta (bagved Oder) Tanowo Węgornik Pilchowo Bartoszewo Zalesie Dobieszczyn Dobra (ved Police) Stolec Lubieszyn (ved Police) Kołbaskowo
Se også