Danske-canadiere (engelsk: Danish Canadians, fransk Canadiens-danoise) er canadiske statsborgere med danske aner. I henhold til folketællingen i 2016 var der 207.470 canadiere med dansk baggrund, 12.370 af dem var født i Danmark.
Canada har i de sidste godt 100 år været en vigtig destination for danske udvandrere. Udvandringen fandt primært sted i tre bølger: Før første verdenskrig, i 1920'erne og igen i 1950'erne og 60'erne. På et tidspunkt kom det endog på tale, at oprette et canadisk immigrationskontor i København . Mens de fleste af indvandrerne før anden verdenkrig bosatte sig på landet, bosatte efterkrigstidens indvandrere sig fortrinsvist i de store byer og man kan i dag finde dansk-canadiske samfund i alle Canadas ti provinser. I 2020 var der i Federation of Danish Associations in Canada 36 medlemsforeninger.
Det ældste danske samfund i Canada er New Denmark, der først blev beboet af danske immigranter i 1872.
Bemærkelsesværdige danske canadiere Earl W. Bascom - rodeo-pioner, kunstner, opfinder, skuespiller, indskrevet i Canadas Sports Hall of Fame Karen Bulow - tekstil kunstner Erik Christensen - NHL-spiller fra New York Rangers Hayden Christensen - skuespiller (danske bedsteforældre) Scott Frandsen - olympisk atlet Ann Hansen - tidligere anarkist Glenna Hansen - Inuvialuit-politiker Rick Hansen - atlet Valdy - Valdemar Horsdal - Singer/Songwriter Carly Rae Jepsen - popsanger K.V. Johansen - forfatter Rasmus Lerdorf - programmør Erik Nielsen - Canadas vicepremierminister fra 1984 til 1986 Leslie Nielsen - skuespiller og komiker (dansk far) Robert Nielsen - journalist Alf Erling Porsild - botaniker Lauren Southern - politisk aktivist (dansk far) Jens Haven - Missionær og nybygger
Se også Dansk-amerikanere
Kilder
Kategori:Etniske grupper i Canada Kategori:Danskere