Første gang Divisionsforeningen arrangerede en turnering for divisionsklubberne var i 1973. Turneringen med navnet Divisionsturneringen var en træningsturnering med deltagelse af klubberne fra 1. division og 2. division.<p> Turneringen var den første fodboldturnering i Danmark, hvor klubberne kunne vinde pengepræmier. Vinderne af de indledende puljer vandt 10.000 kroner. Vinderen af turneringen vandt 50.000 kroner. Turneringen blev afviklet med indledende gruppespil i marts og juli.<p> I 1973 inviterede Divisionsforeningen klubberne fra 3. division til at deltage. Det betød, at de danske mestre Vejle B, og 1. divisionsklubberne B 1903, Hvidovre IF, Frem og KB meldte afbud, da de mente, at klubberne fra 3. division var for svage som træningsmodstandere. Efter at turneringen var afviklet for anden gang i 1974 blev turneringen stoppet. <p> Divisionsturneringen var tænkt som en Liga Cup-turnering efter engelsk forbillede. I 1980 blev ideen genoptaget med turneringen Carlsberg Cup.<p>
I finalen blev der efter amerikansk forbillede spillet med Golden goal. Dvs. i tilfælde af uafgjort efter 90 minutter, så vandt det hold, der scorede først i den forlængede spilletid. I finalen i 1973 blev B 1909 dermed det første hold, som vandt en fodboldkamp i Danmark på denne måde. Finaler Sæson Vinder Finalist Resultat 1972-73 B 1909 Næstved IF 3 - 2 1973-74 Esbjerg fB Randers Freja 1 - 2
Finale 1972/73
Finale 1973/74
Referencer
Kilder/eksterne henvisninger RSSSF Efbhistorik.dk
Se også Den danske Liga Cup Carlsberg Cup
Kategori:Fodboldturneringer