Lone Simonsen (født 17. april 1959Lone Simonsen | lex.dk – Den Store Danske) er en dansk professor og epidemiolog. Hun har siden starten af 2020 været centerleder for forskningscenteret PandemiX ved Roskilde Universitet, der siden 2023 har været et Center of Excellence støttet af Danmarks Grundforskningsfond.
Simonsen fik en kandidatgrad fra RUC i 1985 i biologi og kemi og fortsatte til USA, hvor hun i 1992 fik en ph.d.-grad fra University of Massachusetts, Amherst i populationsgenetik. Hun var derefter postdoc ved Danmarks Tekniske Universitet, hvor hun beskæftigede sig med mikrobiel økologi og kom derefter til Centers for Disease Control and Prevention. Her uddannede hun sig i epidemiologi.
Efter CDC arbejdede Simonsen ved WHO og senere ved det amerikanske , hvor hun forskede i influenzapandemierne. I 2014 kom Simonsen tilbage til Danmark, først ved Københavns Universitet, siden ved Roskilde Universitet.
I sit arbejde benytter Lone Simonsen historiske og nutidige sygdomsdata og matematiske modeller til at forudse, hvad der sker med nuværende og fremtidige epidemier. Tilbage i 2018 forudså hun det, der senere blev kendt som COVID-19.
COVID-19 Lone Simonsen var under coronapandemien en ofte benyttet epidemiologi-ekspert i medierne. Hendes store eksponering gav hende tilnavnet "Corona-Lone"..
Under sit medlemskab af blandt andet Referencegruppen i Sundhedsministeriet (2020-), Ekspertgruppen i Statens Serum Institut (2020-) og Sundhedsstyrelsens Advisory Board (2020-) rådgiver Lone Simonsen sundhedsmyndighederne og regeringen om pandemiens udvikling og pandemihåndtering.
Forskning Lone Simonsens primære forskningsfelt er inden for epidemiologi og pandemier. Hendes hovedudgivelser ligger inden for dette felt, men hendes publikationer dækker et bredt spektrum af temaer inden for historisk epidemiologi, sygdomsmodellering, global sundhedsepidemiologi, evaluering af vaccineprogrammer samt interdisciplinær forskning.
Hendes begreb “signature features” i influenzapandemier, der viste et signifikant aldersskifte mod høj dødelighed blandt unge voksne i det 20. århundredes influenzapandemier, var med til at ændre vaccinestrategier og medførte et øget fokus på genbrug af influenza A-antigener og naturlig immunitet blandt børn.
Under COVID-19-pandemien var Lone Simonsen en central figur inden for pandemiforskning. Blandt andet belyste hun superspredning; sammen med forskere fra Niels Bohr Institutet demonstrerede de gennem agentbaserede modeller, hvordan superspredning muliggjorde tidlig begrænsning af smitteudbredelse – noget, der tidligere var overset af traditionelle modeller.
Bibliografi (udvalgt)
Relationship dynamics and behavioral adaptations in the control of the 2022 mpox epidemic (2025),
A disease suppression strategy in action: The impact of non-pharmaceutical interventions in the COVID-19 pandemic in Denmark (2025),
Disentangling the relationship between cancer mortality and COVID-19 in the US (2024),
Identifying signature features of epidemic diseases from 19th century all-cause mortality data (2024), Overdispersion in COVID-19 increases the effectiveness of limiting nonrepetitive contacts for transmission control (2021), Comparing SARS-CoV-2 with SARS-CoV and influenza pandemics (2020), Cholera Epidemics of the Past Offer New Insights Into an Old Enemy (2018), Global Mortality Estimates for the 2009 Influenza Pandemic: A Modeling Study (2013), Demographic variability, vaccination, and the spatiotemporal dynamics of rotavirus epidemics (2009), The signature features of influenza pandemics-implications for policy (2009), Epidemiologic characterization of the summer wave of the 1918 influenza pandemic in Copenhagen: Implications for pandemic control (2008), Mortality benefits of influenza vaccination in elderly people: an ongoing controversy (2007), The genesis and spread of reassortment human influenza A/H3N2 viruses conferring adamantane resistance (2007), Pandemic versus epidemic influenza mortality: A pattern of changing age distribution (1998), Samlet liste over publikationer på Roskilde Universitets forskerportal
Hæder
Ridder af Dannebrogordenen, 2023RUC Kommunikation & Presse (Oktober 2023). Pandemiforsker udnævnt til ridder af Dannebrogordenen. Fritz Kauffmann-prisen, Fritz Kauffmanns Forskningsfond, 2023 Forskningskommunikationsprisen, Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2021 Forskningsformidlingsprisen, Roskilde Universitet (medpræmieret sammen med Viggo Andreasen), 2021
Henvisninger
Kategori:Ansatte ved Roskilde Universitet Kategori:Epidemiologer fra Danmark Kategori:Alumni fra Roskilde Universitet