Division I i ishockey 1954-55 var den 34. sæson af den bedste svenske ishockeyliga. Det var samtidig turneringen om det 31. svenske mesterskab i ishockey for mandlige klubhold. Turneringen havde deltagelse af 12 klubber, der var opdelt i to regionale puljer med seks hold, der spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle. De to puljevindere gik videre til SM-finalen, der blev afviklet over to kampe.

Mesterskabet blev vundet af Djurgårdens IF, som blev svenske mestre for anden sæson i træk og fjerde gang i alt. I finalen vandt Djurgårdens IF over to kampe samlet med 17-5 over lokalrivalerne Hammarby IF. Begge finaler blev spillet på det nyopførte Johanneshovs isstadion i Stockholm. Djurgårdens IF var hjemmehold i den første finalekamp, hvor holdet undervejs var bagud med 1-3 men endte med at vinde med 6-3. I returkampen sejrede Djurgårdens IF med hele 11-2. De 13 mål i den anden finale var ny scoringsrekord for SM-finaler.

Djurgårdens IF var i SM-finalen for syvende gang i alt. Hammarby IF havde kvalificeret sig til slutkampen for 14. gang i alt, og det var sjette gang, at holdet måtte nøjes med sølvmedaljerne. De to hold havde ikke tidligere mødtes i en SM-finale.

Grundspil

Division I Nord

Division I Syd

Finaler

De to puljevindere i Division I mødtes i finalen om det svenske mesterskab, der blev afviklet over to kampe, og hvor Djurgårdens IF samlet vandt med 17-5 over Gävle Godtemplare IK.

DatoKampRes.PerioderTilsk. Spillested 18. februarDjurgårdens IF - Hammarby IF 6–3 1-1, 1-2, 4-0 4.512Johanneshovs isstadion, Stockholm 21. februarHammarby IF - Djurgårdens IF 2–11 1-2, 1-3, 0-6 3.628Johanneshovs isstadion, Stockholm

Spillere

Djurgårdens IF's mesterhold bestod af følgende spillere: Carl-Erik Andersson (3. SM-titel) Lennart Berglund (2. SM-titel) Lars Björn (3. SM-titel) Yngve Carlsson (3. SM-titel) Gösta Johansson (3. SM-titel) Yngve Johansson (3. SM-titel) Bengt Larsson (2. SM-titel) Stig Sjöstam (1. SM-titel) Sven Tumba (2. SM-titel) Hans Tvilling (3. SM-titel) Stig Tvilling (3. SM-titel) Bert Zetterberg (3. SM-titel)

Kilder Hockeyarchives - Championnat de Suède 1954/55 Ishockeytabeller - 1954-55 Svenska Ishockeyförbundet - Historik - Nationellt Djurgården Hockey - Historia - 1950-1959 Hammarby IF - Historia - 1954/55 Svenskhockey.com - Allsvenskan 1954/55

Noter

1954-55 1954-55 Kategori:Ishockey i 1954 Kategori:Ishockey i 1955