VHL 2020-21 var den 11. sæson af ishockeyligaen VHL, der var Ruslands næstbedste ishockeyrække. Siden den foregående sæson var ligaen blevet reduceret fra 34 til 26 hold. Turneringen blev indledt med et grundspil, hvor hvert hold spillede 50 kampe, hvorefter de 16 bedste hold gik videre til slutspillet om Petrov-pokalen.
Petrov-pokalen blev vundet af HK Jugra fra Khanty-Mansijsk, som i slutspilsfinalen besejrede HK Metallurg fra Novokuznetsk med 4-1 i kampe. Den afgørende kamp blev spillet den 24. april 2021, hvor Jugra på hjemmebane vandt den femte finalekamp med 2-1 efter forlænget spilletid.VHL - «Югра» — обладатель Кубка Петрова сезона 2020-2021 (24. april 2021) Det afgørende mål til 2-1 blev scoret af Jugras Andrej Tjurkin efter mindre end tre minutter af den forlængede spilletid.VHL - «Югра» - чемпион! Серия закончилась в пятом матче (24. april 2021)
HK Jugra vandt sin første VHL-titel, og holdet havde også vundet grundspillet og dermed Silkevejspokalen. Jugra kvalificerede sig til finalen om Petrov-pokalen med en sejr på 4-3 i kampe over HK Dinamo Sankt Petersborg. HK Metallurg var sluttet på sjettepladsen i grundspillet, og vandt med 4-2 i kampe over HK Rubin i den anden semifinaleserie.
Hold
Siden den foregående sæson var ligaen blevet reduceret med otte hold fra 34 til 26 hold, idet de tre kinesiske hold, Tsen Tou, ORG og KRS-BSU, de tre kasakhiske hold, HK Nomad, HK Saryarka og HK Torpedo, ligaens enlige usbekiske hold, HK Humo, og HK Torpedo-Gorkij fra Rusland havde forladt ligaen. Dermed blev sæsonen gennemført udelukkende med russiske hold. På grund af indskrænkningen af ligaen fra 34 til 26 hold gik man tilbage til formatet fra sæsonen 2018-19, hvor holdene i én stor division alle mødte hinanden ude og hjemme i en dobbeltturnering.VHL - Календарь сезона 2020-2021 (28. august 2020)
HK Humo og ORG trak sig fra ligaen på grund af den ustabile situation forårsaget af COVID-19-pandemien.VHL - «Хумо» пропустит следующий сезон ВХЛ (17. april 2020) VHL - Официально (27. april 2020) De tre kasakhiske holds deltagelse i VHL blev suspenderet af Kasakhstans ishockeyforbund på grund af den uforudsigelige og ustabile situation i forbindelse med pandemien samt udfordringerne i forbindelse med at krydse grænsen til Rusland. Holdene spillede i stedet sæsonen i Kasakhstans ishockeyliga.VHL - Официально: «Сарыарка», «Торпедо» и «Номад» пропустят сезон ВХЛ (11. august 2020) HK Torpedo-Gorkij trak sig fra ligaen på grund af finansielle problemer tre uger før sæsonstart.VHL - Официально: «Торпедо-Горький» пропустит сезон ВХЛ (14. august)
Derudover var HK Dinamo Tver flyttet fra Tver til Moskva, hvor klubben under navnet HK Dinamo Moskva oblast flyttede ind i den nybyggede Krasnogorsk Arena i forstaden Krasnogorsk.VHL - «Динамо» переезжает из Твери в Красногорск (19. juni 2020)
Grundspil
Format
På grund af indskrænkningen af ligaen fra 34 til 26 hold, blev dens struktur ændret fra to konferencer med i alt fire divisioner til én stor division.VHL - ВЫСШАЯ ХОККЕЙНАЯ ЛИГА – КУБОК ШЕЛКОВОГО ПУТИ - ВСЕРОССИЙСКОЕ СОРЕВНОВАНИЕ ПО ХОККЕЮ - СРЕДИ МУЖСКИХ КОМАНД - СЕЗОН 2020/2021
Hvert hold spillede 50 kampe i grundspillet: to kampe (en hjemme- og en udekamp) mod hvert af de øvrige 25 hold.
Der blev uddelt point efter følgende pointsystem: Sejre gav 2 point. Nederlag i forlænget spilletid eller straffeslagskonkurrence gav 1 point. Nederlag i ordinær spilletid gav 0 point.
De 16 bedste hold gik videre til slutspillet om Petrov-pokalen.
Stilling
Kampe