Preben Nybo Andersen (født 3. februar 1926, død 1. februar 2018) var en dansk politiker fra partiet Venstre, der var borgmester i Allerød Kommune fra 1988 til 1993. Han overtog posten midt i perioden fra partifællen Oskar Jensen, der gik af efter 18 år som borgmester. Ved valget i 1993 valgte han ikke at genopstille, men i stedet opstille til amtsrådet i Frederiksborg Amt. Ved valget mistede Venstre for første gang borgmesterposten til Det Konservative Folkeparti med den ny borgmester Eva Nejstgaard i spidsen. Først 24 år senere, ved valget i 2017 lykkedes det atter Venstre med Karsten Längerich at vinde borgmesterposten i kommunen tilbage fra Det Konservative Folkeparti.

Preben Nybo Andersen blev kendt som "kulturens borgmester"http://alleroed.lokalavisen.dk/mindeord-kulturens-borgmester-/20180205/artikler/702069743/, idet han bl.a. var med til at stifte Allerød Kunstforening og teatergruppen Dr. Dante.

Desuden var han i starten af 1990'erne en af initiativtagerne til foreningen Allerød Flygtningevenner, hvis formål var at støtte de mange Balkan-flygtninge, der boede i Sandholmlejren.

Efter at have været medlem af Venstre i en menneskealder; i de senere år ovenikøbet som æresmedlem, valgte Preben Nybo Andersen i 2015 at melde sig ud af partiet i protest mod partiets og den daværende regerings udlændingepolitik.https://sn.dk/Danmark/Tidligere-Alleroed-borgmester-er-doed/artikel/721565

Referencer

Kategori:Borgmestre fra Venstre Kategori:Personer fra Allerød Kommune