Politikens filmjournal 068 er en dansk dokumentarisk optagelse fra 1950.

Handling

1) Julemanden går i land fra Havemanns juleskib. I en kane trukket af fire hvide heste kører han gennem København. Senere på dagen viser julemanden rundt i Politikens eventyrhave i Forum. Der er masser af forlystelser og underholdning. 2) Eksportdamperen "Frigga" minesprængt i Kattegat i Ålborgbugten. Det sker nogenlunde samme sted, hvor passagerskibet "København" i 1948 stødte på en mine og sank. Bugserskibe forsøger at få "Frigga" i havn, men det krænger og synker. 3) Ny Storebæltsfærge søsættes: Den lille prinsesse Benedikte døber Storebæltsfærgen "Dronning Ingrid" i Helsingør. 4) Tyskland: Seksdagesløb i Hannover. 5) USA: Togkatastrofe ved New York. 6) USA: Oversvømmelser i Californien og Nevada. 7) USA: Trygve Lie modtager Det Kommunistiske Kinas delegation i FN. Sovjet repræsenteres af Visjinski. 8) Det danske kongepar modtages på banegården i Paris med 101 kanonskud. Præsident Auriol tager imod, og flankeret af hestegarden kører kortegen gennem Paris. Modtagelsen slutter ved Elysée-palæet, hvor kongen og dronningen skal bo under besøget.

Politikens Filmjournal var en dansk ugerevy, der udkom i 257 afsnit fra august 1949 til juli 1954. De bestod af lige dele udenlandske indslag og reportager fra hjemlige begivenheder.

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Ugerevyer Kategori:Danske film fra 1950 Kategori:Begivenheder i 1950 Kategori:Danmark i 1950'erne Kategori:Dokumentariske optagelser