Minksagen omhandler Regeringen Mette Frederiksen I's ordre til at aflive alle mink i Danmark under COVID-19-pandemien. Ordren viste sig efterfølgende at være uden lovhjemmel.
Sagen opstod, da regeringen den 3. november 2020 på baggrund af en risikovurdering samme dag fra Statens Serum Institut (SSI), besluttede at aflive samtlige af landets mink. I risikovurderingen skrev SSI, at fortsat minkavl under den igangværende pandemi via nye mutationer ville indebære en risiko for folkesundheden og muligheden for at forebygge COVID-19 med vacciner.
Beslutningen om aflivningen blev offentliggjort af statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde 4. november. Den 8. november viste det sig, at beslutningen var taget uden lovhjemmel, for så vidt angik besætninger, der ikke lå i nærheden af en smittet minkfarm, og myndighederne ændrede derefter påbuddet til minkavlerne til en opfordring til at aflive dyrene. Regeringen indgik 16. november en aftale med et folketingsflertal om hurtigst muligt at sikre lovgrundlag for en tvungen aflivning af alle danske mink, og 21. december 2020 blev en lov herom endeligt vedtaget. I alt godt 15 millioner mink blev aflivet i efteråret 2020. Heraf blev ca. 150.000 dyr (én procent af den samlede aflivning) aflivet i dagene, hvor det ulovlige påbud var i kraft.
Oplysningen om den manglende hjemmel medførte stor debat, bl.a. om hændelsesforløbet forud for regeringens beslutning, og blev karakteriseret som grundlovsstridig af flere juridiske eksperter. Fødevareminister Mogens Jensen gik af 18. november 2020 i kølvandet på, at regeringens støttepartier erklærede, at de ikke længere havde tillid til ham. Folketinget nedsatte i april 2021 en granskningskommission kaldet Minkkommissionen til at undersøge hændelsesforløbet samt iværksatte to advokatundersøgelser; én om Politiets brug af såkaldte actioncards under operationen og én om nedgravningen af nogle af de aflivede mink.
Minkkommissionen offentliggjorde i juni 2022 sin beretning, hvori den kritiserede beslutningsforløbet og konstaterede, at udmeldingerne til minkavlere og offentligheden den 4. november og de følgende dage havde været groft vildledende. Det gjaldt således også Mette Frederiksens optræden på pressemødet 4. november. Kommissionen mente dog ikke, at hun og de øvrige ministre på beslutningstidspunktet eller på pressemødet havde vidst, at de handlede uden lovhjemmel. Mogens Jensen fik imidlertid kritik for at have afgivet urigtige oplysninger til Folketinget, da han i november 2020 på et samråd havde sagt, at han var blevet gjort opmærksom på den manglende hjemmel i tidsrummet den 6. til 8. november, hvor kommissionen konkluderede, at han fik oplysningen allerede 5. november. Kommissionen udtalte desuden kritik af en række ledende embedsmænd, herunder Rigspolitichefen og tre departementschefer.
På foranledning af beretningen modtog Mette Frederiksen og Mogens Jensen i juli 2022 en næse af Folketinget for deres ageren under forløbet. Samtidig truede Radikale Venstre med at vælte regeringen ved et mistillidsvotum, hvis den ikke udskrev valg senest i starten af oktober 2022. Med henvisning til dette udskrev Frederiksen den 5. oktober folketingsvalget 2022 til afholdelse 1. november. Regeringsforhandlingerne efter valget førte til dannelsen af trepartiregeringen Regeringen Mette Frederiksen II henover midten med deltagelse af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.
Baggrund Minkerhvervet før nedlukningen
Der var i 2019 knap 800 danske minkfarme med i alt knap 3.000 beskæftigede. Branchen var på det tidspunkt i nedgang med faldende omsætning samt færre beskæftigede og bedrifter end fem år tidligere, og de enkelte bedrifter havde hver især et underskud på 700.000 kr. i gennemsnit. Selve produktionsværdien af det danske minkerhverv lød ifølge Danmarks Statistik i 2019 på 2,5 mia. kr. Den danske minkbranche fremstillede 40 % af verdens pelse og var den største producent af minkskind i verden. Ifølge Landbrug & Fødevarer var minkpelse og -skind den tredjestørste landbrugseksportvare af dyreoprindelse med en årlig eksportværdi på 1,1 mia. euro. Ifølge DR eksporterede Danmark for 24,5 mio. minkskind til en samlet værdi af 4,9 mia. kr. i 2019.
COVID-19-pandemien begynder COVID-19-pandemien, forårsaget af alvorligt akut respiratorisk syndrom coronavirus 2 (SARS-CoV-2), begyndte med et udbrud af covid-19 i storbyen Wuhan, Kina, i december 2019. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) erklærede udbruddet for en global sundhedstrussel den 30. januar 2020 og 27. februar blev det første tilfælde konstateret i Danmark. Den 11. marts erklærede WHO virusudbruddet en pandemi og med de indledende ord "Det, jeg vil sige i aften, kommer til at få store konsekvenser for alle danskere" lukkede Frederiksen samme dag Danmark ned.
Første SARS-CoV-2-infektioner i mink Den 15. juni 2020 registrerede Fødevarestyrelsen covid-19 på en nordjysk minkbesætning i Sindal i Hjørring Kommune. Det var på dette tidspunkt ikke muligt at sige om minkene havde smittet mennesker eller omvendt. Smitten havde desuden spredt sig til flere beboere på plejehjemmet Vendelbocentret i Sindal. Da der ingen hospitalsindlæggelser knyttet til denne denne smittekilde var, kunne det ifølge SSI tyde på en relativ mild infektion.
Myndighederne besluttede, at minkene på disse farme skulle aflives for at forebygge yderligere smittespredning. SSI beskrev senere i september i en risikovurdering "en særlig minkvariant", som havde spredt sig i Nordjylland. Denne SARS-CoV-2-variant blev senere navngivet cluster 5 af SSI. I september tiltog smitten, og sundheds- og veterinærmyndighederne udtrykte bekymring. Den 1. oktober var der konstateret covid-19 blandt 41 besætninger i Nordjylland, og der var mistanke om smitte i yderligere 20. Regeringen meddelte derfor, at alle mink i en radius af 7,8 km fra en smittet farm skulle aflives og ejerne kompenseres. Der var allerede lovhjemmel til sådanne lokalt begrænsede tiltag. Beslutningen medførte, at ca. 100 nordjyske farme skulle slå deres besætninger ned.
SSI's risikovurdering thumb|Kåre Mølbak, direktør for SSI fra 2017 til 2021, var afsender på risikovurderingen der ledte til masseaflivningerne Den 13. oktober berettede overlæge Anders Fomsgaard fra SSI, at den muterede coronavirus cluster 5, der blev fundet i danske mink, potentielt kunne mindske effektiviteten i covid-19-vacciner. Den 2. november udtalte faglig direktør for SSI Kåre Mølbak, at der i et worst case-scenarie var risiko for, at Danmark kunne blive "et nyt Wuhan". Denne vurdering var ny for Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet. Man udbad sig derfor en ny risikovurdering fra SSI og indkaldte regeringens koordinationsudvalg til møde den 3. november. I SSI's nye risikovurdering fra 3. november 2020 indgik, at fortsat minkavl ville medføre en betydelig sandsynlighed for en fornyet stor smittespredning. Det kunne true folkesundheden både ved, at de mange inficerede minkfarme kunne føre til større sygdomsbyrde blandt mennesker, og ved, at et stort virusreservoir i mink ville øge risikoen for, at der igen opstod nye virusmutationer, potentielt mindskende den optimale vaccinebeskyttelse. Instituttet konkluderede, "En fortsat minkavl under en igangværende covid-19-epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge covid-19 med vacciner".
Beslutningsforløb
Møde i Koordinationsudvalget (3. november) Den 3. november om aftenen var der møde i regeringens koordinationsudvalg. På mødet, som afholdtes virtuelt grundet de gældende møderestriktioner under pandemien, deltog udover statsministeren også flere andre centrale ministre og embedsmænd. Mødet afholdtes uden referat, men forløbet blev senere kortlagt under Minkkommissionens afhøringer. Justitsministeriet havde til mødet udarbejdet en sag til forelæggelse, som indeholdt bidrag fra de forskellige ministerier og endte med at indstille to handlingsmuligheder: enten en dvaleordning for minkavlen eller et permanent forbud mod minkavl i Danmark. Sagens cover (sammenfatning af sagen, som normalt er det beslutningsgrundlag, ministre forholder sig til) nævnte de to alternativer og en indstilling om tempobonus. Coveret indeholdt dog ingen oplysninger om mulige problemer med lovhjemmel for aflivningen eller bevillingsmæssig hjemmel til en tempobonus, og problemstillingerne herom blev ikke nævnt på mødet. I to bilag, som ledsagede coveret, var hjemmelsudfordringerne imidlertid omtalt. Den fulde sag med alle bilagene kom imidlertid først ministrene og de øvrige embedsmænd i hænde seks minutter før mødet. Ingen af mødedeltagerne havde derfor haft mulighed for at læse bilagene, ligesom ingen af de embedsmænd, der var tilstede, gjorde opmærksom på hjemmelsproblemer. Frederiksen forklarede til Minkkommissionen, at hun som mødeleder havde besluttet, at mødet ikke skulle udsættes eller afbrydes for en læsepause, da det var hendes klare overbevisning, at der var behov for at handle hurtigt, og at hun stolede på, at ministrene påpegede de emner, som udvalget skulle være opmærksom på.https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/REU/bilag/301/2602662.pdf Side 735 På det 44 minutter lange møde blev det besluttet at aflive alle mink i Danmark, inklusive avlsdyrene. Som formand for udvalget havde Frederiksen det øverste ansvar for beslutningen.
Udmelding og udførelse af ordrerne (3.–8. november) Dagen efter indkaldte Statsministeriet til et pressemøde. Frederiksen meddelte her regeringens beslutning: "For det første er det nødvendigt at aflive samtlige mink i Danmark. Det gælder desværre også avlsdyrene".Pressemøde den 4. november 2020 Statsministeriet. Frederiksen udtalte endvidere, at "Med den mutation af corona, som vi nu ser i Nordjylland, kan vi risikere, at effekten af den kommende vaccine bliver svækket eller i værste fald udebliver". Mølbak udtalte i samme sammenhæng, at det var vigtigt at forstå, at "worst case er, at vi har en pandemi, der starter forfra igen med udgang i Danmark". I den følgende tid blev aflivningen af mink derfor kraftigt intensiveret. Danmark blev inddelt i tre zoner, hvor zone 1 var smittede besætninger, zone 2 besætninger indenfor en radius på 7,8 km fra en smittet besætning og zone 3 farme udenfor denne radius. Myndighederne (politiet, Fødevarestyrelsen, Forsvaret og Hjemmeværnet) bistod med aflivninger af mink i zone 1 og 2, hvor der var hjemmel til at påbyde aflivning. Farmerne blev stillet en "tempobonus" i udsigt, hvis de aflivede deres mink hurtigt. Besætninger kunne undervejs i aflivningsprocessen skifte zone f.eks. ved smitteudbrud i en given farm eller en nærliggende. Den 6. november påbegyndtes også aflivninger i zone 3, hvortil der ikke var lovhjemmel. Det var denne manglende lovhjemmel i zone 3, der var udgangspunktet for det juridiske aspekt i sagen.
I perioden fra den 10. oktober til 30. november blev der i hele Danmark aflivet ca. 15,5 mio. mink fordelt på 1.182 besætninger. Heraf var 351 minkbesætninger i zone 1 og 512 i zone 2 svarende til hhv. 4,9 og 6,5 mio. aflivede mink. I zone 3 blev der fra den 6. november til 30. november aflivet 319 besætninger svarende til fire mio. dyr. Heraf blev knap 150.000 dyr aflivet i dagene fra 6. til 10. november, på hvilken dato minkavlerne i zone 3 fik besked om, at der kun var tale om en anbefaling og ikke et påbud fra myndighederne om, at dyrene skulle aflives.