Dmitrij Pavlovitj af Rusland (; ) (18. september 1891 — 5. marts 1942) var en russisk storfyrste fra Huset Romanov, der var sønnesøn af tsar Aleksandr 2. og fætter til tsar Nikolaj 2. af Rusland. Han er i dag mest kendt for at have deltaget i mordet på Rasputin i Sankt Petersborg i 1916 og for sin affære med Coco Chanel i 1920'erne.

Storfyrst Dmitrij var søn af storfyrst Pavel af Rusland og prinsesse Alexandra af Grækenland. Hans opvækst var præget af hans mors død i barselsseng ved hans fødsel og hans far landsforvisning fra Rusland efter at have indgået et ikke-jævnbyrdigt ægteskab i 1902, der medførte, at han og hans søster hovedsageligt voksede op hos hans farbror storfyrst Sergej og hans hustru storfyrstinde Elisabeth i Moskva. Efter Sergej blev myrdet i 1905, og Elisabeth efterfølgende blev nonne, kom Dmitrij til at tilbringe en stor del af sin ungdom i selskab med sin fætter tsar Nikolaj 2. og den kejserlige familie, der næsten kom til at betragte ham som en plejesøn.

Sammen med blandt andre sin ven fyrst Feliks Jusupov deltog Storfyrst Dmitrij i 1916 i mordet på mystikeren Rasputin, der blev anset for at have en unødigt stor og skadelig indflydelse på Nikolaj 2. og kejserinde Aleksandra Fjodorovna. Efter mordet blev han forvist til Kaukasus af Nikolaj 2. Under den Russiske Revolution kunne han i 1918 flygte via Iran til Vesteuropa, hvor han tilbragte resten af livet i eksil.

Biografi Fødsel og familie

thumb|upright|left|Dmitrijs forældre: Storfyrst Pavel af Rusland og hans første hustru Alexandra af Grækenland i 1889. Storfyrst Dmitrij af Rusland blev født den 18. september 1891 som den eneste søn og det andet barn af Storfyrst Pavel Aleksandrovitj af Rusland og hans første hustru Alexandra af Grækenland. Dmitrijs far var den yngste søn af Kejser Aleksandr 2. af Rusland og Marie af Hessen og ved Rhinen, mens hans mor var datter af Kong Georg 1. af Grækenland og Olga Konstantinovna af Rusland. Gennem sin far var han fætter til den senere tsar Nikolaj 2. af Rusland, mens han gennem sin mor var oldebarn af kong Christian 9. af Danmark

thumb|Godset Iljinskoje ved Moskva-floden udenfor Moskva i begyndelsen af 1900-tallet. Fødslen fandt sted under tragiske omstændigheder. Storfyrstinde Alexandra var, da hun var syv måneder henne, sammen med Storfyrst Pavel på besøg hos sin svoger Storfyrst Sergej Aleksandrovitj på hans gods Iljinskoje udenfor Moskva, da fødslen uventet gik i gang. Dagen inden fødslen var hun faldet, mens hun under en spadseretur med nogle venner ved Moskva-floden hoppede om bord i en båd. Under et bal den efterfølgende dag kollapsede hun og fik krampeveer. Dmitrij blev født få timer senere. Der var ingen professionelle til at assistere, og fødslen fik Alexandra til at gå i koma, som hun aldrig vågnede op fra. Hun døde af eklampsi seks dage efter Dmitrijs fødsel. Selv om lægerne ikke regnede med, at den for tidligt fødte søn ville overleve, overlevede han alligevel med hjælp fra sin farbror Storfyrst Sergej, der gav Dmitrij de bade, lægerne foreskrev, svøbte ham i uld og lagde ham i en vugge fyldt med flasker med varmt vand for at regulere hans temperatur, en behandling der var datidens opskrift på at holde for tidligt fødte børn i live.

Opvækst thumb|upright|left|Storfyrst Sergej, Storfyrstinde Elisabeth og Storfyrst Pavel med Pavels to børn, Maria og den nyfødte Dmitrij (på sin fars skød) i 1891. Ved fødslen havde Dmitrij en ældre søster, Storfyrstinde Maria Pavlovna, med hvem han livet igennem havde et nært forhold. Storfyrst Pavel var så fortvivlet over sin unge kones uventede død, at han i første omgang forsømte sine to små børn. Det blev derfor i høj grad deres farbror, Storfyrst Sergej og hans hustru Elisabeth af Hessen og ved Rhinen, en søster til tsarina Aleksandra Fjodorovna, som selv var barnløse, der kom til at tage sig af de moderløse børn. Børnene tilbragte julen og senere nogle sommerferier hos Storfyrst Sergej og Storfyrstinde Elisabeth, der afsatte et legerum og soveværelser til dem på deres landsted Iljinskoje.

thumb|Storfyrst Pavels palæ ved Nevaen i Sankt Petersborg i 1880'erne. Som enkemand boede Storfyrst Pavel med sine børn i sit palads i Sankt Petersborg, hvor børnene boede i et børneafsnit på anden sal og blev passet af barnepiger og opvartersker. Storfyrst Dmitrij og hans søster modtog deres første undervisning hjemme af guvernanter og private tutorer. Som alle mandlige medlemmer af Romanov-familien var han forudbestemt til at følge en militær karriere, der traditionelt begyndte for en storfyrste, når han nåede en alder af syv år. Dette blev i Dmitrijs tilfælde udsat, indtil han var ni år gammel. I foråret 1901 blev hans uddannelse overdraget til general Georgij Mikhailovitj Laiming, der flyttede ind i paladset med sin hustru og søn. Laiming var et varmt og imødekommende menneske, der var dedikeret til sin opgave, og i hans lejlighed i paladset kunne Dmitri og hans søster nyde godt af et hyggeligt familieliv.

thumb|upright|left|Maria og Dmitrij med deres værge og plejefar Storfyrst Sergej. I 1895 indledte Storfyrst Pavel en affære med en gift kvinde, Olga Valerianovna von Pistolkors. Han formåede at arrangere en skilsmisse for hende, og han giftede sig til sidst med Olga i 1902, mens parret opholdt sig i udlandet. Da Romanov-familiens huslove forbød ethvert ikke-jævnbyrdigt ægteskab, forbød Tsar Nikolaj 2. dem at vende tilbage til Rusland, og Pavel fik ikke lov til at tage børnene med sig i eksil. De nu både moderløse og faderløse børn blev herefter sendt til Moskva for at bo fast hos Storfyrst Sergej og Storfyrstinde Elisabeth. Tabet af deres far og den pludselige flytning til Moskva voldte børnene store sorger, og i sine memoirer beskriver Storfyrstinde Maria Storfyrst Sergej som streng og autoritær og Storfyrstinde Elisabeth som kold og uimødekommende.

thumb|Gengivelse af attentatet på Storfyrst Sergej i Moskva i 1905. Den 4. februar 1905 blev Storfyrst Sergej, der for nylig var trådt tilbage fra stillingen som generalguvernør i Moskva, myrdet ved et attentat af Ivan Kaljaev, der var medlem af Det Socialrevolutionære Parti. Kaljaev havde, bevæbnet med en hjemmelavet bombe, afbrudt sit første forsøg på at dræbe Storfyrst Sergej, da han opdagede Dmitrij og Maria med deres onkel i hans vogn. Attentatet på Storfyrst Sergej er emnet for den franske forfatter Albert Camus' teaterstykke De retfærdige () fra 1949, hvor også Dmitrij og hans søster optræder.

Efter Storfyrst Sergejs død fik Dmitrijs far, Storfyrst Pavel, lov til at vende tilbage til Rusland for at deltage i begravelsen. Han bad Nikolaj 2. om at genoprette forældremyndigheden over sine børn, men i stedet udnævnte Nikolaj 2. Sergejs enke Storfyrstinde Elisabeth som børnenes værge. Maria Pavlovna fortsatte med at have vrede følelser rettet mod sin tante, som hun senere bebrejdede for sit alt for tidlige og mislykkede ægteskab med Prins Wilhelm af Sverige i 1908, mens Dmitri dannede et meget stærkt bånd med Elisabeth og kom til at beundre hendes personlige styrke.

Ungdom thumb|upright|left|Storfyrst Dmitrij omkr. 1910. I 1908 blev Maria Pavlovna gift med Prins Wilhelm af Sverige og rejste til Sverige med sin mand. Brylluppet fandt sted i Tsarskoje Selo udenfor Sankt Petersborg og efterfølgende opholdt Storfyrstinde Elisabeth og Dmitrij sig et stykke tid hos Tsar Nikolaj 2. og hans nærmeste familie på Alexander-paladset i Tsarskoje Selo. I denne periode begyndte Dmitrij at danne et tæt bånd med kejseren, som han fulgte på hans daglige gåture og søgte at tilbringe så meget tid sammen med som muligt. Også Tsar Nikolaj satte stor pris på Dmitrij og værdsatte den unge mands frie ånd og sans for humor, en velkommen afledning fra problemerne i hans daglige liv.Dmitrij skrev flere breve til sin søster under sit ophold hos Nikolaj og Alexandra og beskrev, hvor meget han hyggede sig hos dem. De originale breve er bevaret i Bernadotte-familiens arkiv på øen Mainau i Tyskland. Hans senere korrespondance med Nikolaj 2. fra 1908 til 1914 faldt i bolsjevikkernes hænder og blev offentliggjort i 1925 i "Nikolaj II og storfyrsterne" ["Николай II и Великие Князья"], redigeret af V.P. Semennikov. Da Storfyrstinde Elisabeth efterfølgende blev nonne, kom Dmitrij til at tilbringe en stor del af sin ungdom i selskab med kejserfamilien, der næsten kom til at betragte ham som en plejesøn.

thumb|Beloselskij-Belozerskij-paladset og Anitjkov-broen i 1890'erne. I 1909 flyttede Dmitrij til Sankt Petersborg for at forfølge sin militær karriere. Han boede først i sin fars ledige palads ved Nevaen, indtil han flyttede ind i Beloselskij-Belozerskij-paladset, som han havde arvet efter sin onkel Storfyrst Sergej. Paladset, der ligger hvor Sankt Petersborgs hovedstrøg Nevskij Prospekt krydser Fontanka-floden, blev hans hovedbolig, indtil han forlod Rusland. Han tog sin uddannelse på Nikolajevskoje-kavalleriskolen i Sankt Petersborg og blev herefter kornet i Hestgarden, det samme regiment som hans far engang havde befalet. I 1911 bad han som 20-årig ung officer tsaren om tilladelse til at melde sig frivilligt til den italienske hær i Libyen, hvor den italiensk-tyrkiske krig på det tidspunkt foregik, men det blev ham nægtet.

thumb|left|Storfyrst Dmitrij i 1910'erne. Som fætter til tsar Nikolaj 2. indtog Dmitrij en fremtrædende position ved det russiske kejserlige hof, men han havde ringe interesse i sin militære karriere og levede i stedet det søde liv i det russiske aristokrati. Han var kendt for sit fordelagtige ydre og vakte opsigt i selskabslivet med sit romantiske forhold til den russiske aristokrat fyrst Feliks Jusupov i vinteren 1912-1913. Også kejserparrets yngste datter, Storfyrstinde Olga Nikolajevna var indtaget i den charmerende storfyrste, i en sådan grad at det var meningen, at deres forlovelse skulle bekendtgøres den 6. juni 1912. Storfyrstinde Olgas mor, Kejserinde Alexandra, sørgede dog for at få forlovelsen afbrudt, inden den blev offentliggjort.

thumb|Storfyrst Dmitrij ved OL i Stockholm i 1912. Som en dygtig rytter deltog han i ridebanespringning for Rusland ved De Olympiske Lege i Stockholm i 1912, hvor han opnåede en niendeplads i den individuelle konkurrence, mens Rusland opnåede en femteplads i holdkonkurrencen. Efterfølgende lancerede Dmitrij, der var skuffet over det russiske holds resultat, i årene før udbruddet af Første Verdenskrig ideen om en national russisk sportskonkurrence, et koncept der senere blev taget op af Sovjetunionen som Spartakiaden.

I foråret 1914 fik Dmitrijs far, Storfyrst Pavel, omsider lov til at vende tilbage for at bo i Rusland, hvor han bosatte sig med sin anden kone og nye familie i Tsarskoje Selo udenfor Sankt Petersborg. Omkring samtidig vendte Dmitrijs søster, Storfyrstinde Maria Pavlovna, der var blevet skilt fra sin mand, Prins Wilhelm af Sverige, tilbage til Rusland og flyttede ind hos Dmitrij i Sankt Petersborg. Dmitrij var imidlertid generet af sin søsters stærke behov for ham og distancerede sig delvist fra hende, hvorved han kom til at såre hende dybt.

Verdenskrig og revolution thumb|upright|left|Storfyrst Dmitrij med sin far Storfyrst Pavel under Første Verdenskrig i 1915. I 1914 brød Første Verdenskrig ud, og som alle medlemmer af Romanov-familien deltog Storfyrst Dmitrij i krigsindsatsen, hvor han sammen med Hestgarden deltog i kampagnen i Østpreussen. I løbet af krigens første uger blev han tildelt Sankt Georgsordenen, efter at han havde reddet en såret korporal under hård beskydning.

thumb|Storfyrst Dmitri og kejserfamilien på en privat bådtur på floden Dnepr i 1916, nær den russiske hærs generalstabs lejr ved byen Mogiljov under Første Verdenskrig. Med uret: Kejser Nikolaj 2., Tsesarevitj Aleksej, Storfyrstinde Olga, Storfyrstinde Tatjana, Kejserinde Aleksandra og Storfyrst Dmitrij.