Roskildesyge (i folkemunde også kaldet "omgangssyge" eller "mave-influenza") er det danske navn for en meget smitsom, akut mave-tarm-infektion (). På engelsk kendes lidelsen under betegnelserne Norwalk disease eller winter vomiting disease. Sygdommen forårsages af et virus betegnet norovirus, som tilhører virusfamilien calicivirus (eller Norwalk-virus). Det danske navn for sygdommen er opstået på baggrund af et historisk udbrud i 1935, hvor en tredjedel af Roskildes indbyggere blev ramt af lidelsen.

De kliniske symptomer på infektionen omfatter opkastning, diarré og mavesmerter (ondt i maven). Hos voksne har sygdommen næsten altid et godartet og kortvarigt forløb på 1-2 dages varighed, hvorefter symptomerne normalt går over af sig selv, mens børn sædvanligvis kan opleve at have diarré i en uges tid. Sygdommen kan som udgangspunkt kun blive alvorlig hos patienter, der i forvejen er svækkede.

Smitte sker typisk ved direkte eller indirekte kontakt med forurenede genstande, smittede personer eller via fødevarer, og der skal udelukkende en meget lille mængde virus til for at inficere et menneske. Lidelsen optræder oftest i vintertiden, hvor den i særlig grad udbryder og spredes på hospitaler, institutioner og lignende steder.Norovirusinfektion (roskildesyge). Statens Serum InstitutRoskildesyge (Norovirus). Netdoktor.dk 2022Omgangssyge (virus). Sundhed.dkOh, No. Time to Worry About Norovirus Again. New York Times 2023 Da infektionen forårsages af et virus, har medicinsk behandling med antibiotika ingen virkning på sygdommen.

Behandling

Da diarré og opkastninger fører til dehydrering, bør man kompensere ved at drikke vand, samt spise fast føde for at genoprette eventuel relateret saltmangel. Et gammelt husråd lyder på at drikke cola eller andre sukkerholdige drikke. Cola indeholder ingen specielle ingredienser som hjælper mod virus, andet end at det er rent vand og sukker. Vand hjælper mod dehydreringen og sukkeret er ernærende.

Navnets oprindelse En tredjedel af Roskildes indbyggere blev i vinteren 1935 ramt af let feber, svimmelhed, opkastning og diarré. Epidemien i Roskilde blev omtalt i Ugeskrift for Læger i januar 1936, og her brugtes navnet Roskildesyge for første gang.

Henvisninger

Kilder Taxonomicon – Norwalk virus Diarrhoea and vomiting caused by gastroenteritis in children under 5 years: summary of NICE guidance

Kategori:Virussygdomme Syge