Bornholms Amt var et dansk amt, der blev oprettet i 1662 ved opløsning af Hammershus Len. Bornholms Amt bestod uændret i 340 år fra 1662 til 31. december 2002. Efter en folkeafstemning i 2001 om at sammenlægge amtet og de fem kommuner på øen, blev Bornholms Amt nedlagt. Fra 1. januar 2003 udgjorde det tidligere amt Bornholms Regionskommune, der efter Strukturreformen i 2007 indgår i Region Hovedstaden.
Amtet omfattede ikke Ertholmene mod nordøst, som var og er underlagt Forsvarsministeriet.
Kommuner
Fra 1970 indtil 2002 bestod amtet af de følgende 5 primærkommuner: +KommuneHovedbyBefolkningstal (2001)https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=2179&sid=befolkAllinge-GudhjemTejn7.584HasleHasle6.368NexøNexø8.543RønneRønne14.898AakirkebyAakirkeby6.631 Alle fem kommuner og Bornholms Amt ophørte 1.1.2003, da de blev sammenlagt til Bornholms Regionskommune.
Administration
Den sidste amtsborgmester i Bornholms Amt var Knud Andersen, der sad fra 1990 til 2002. Han var borgmester for Hasle Kommune 1986-1989.
Amtmænd
Årstal Navn 1685 – 16?? Johan Dideric von Wetberg (Johan døde i 1695) 1740 – 1778 Johan Christian Urne 1787 – 1801 Christen Heiberg 1804 – 1809 Frederik Thaarup 1837 – 1849 Ludvig Vilhelm Henrik Krabbe 1849 – 18?? C.P.T. Rosenørn-Teilmann 1866 – 1871 Emil Vedel 1871 – 1894 Peter Holten 1894 – 1902 Anton Groothoff 1903 - 1913 Axel Henrik baron Bille-Brahe 1934 – 1961 Poul Christian von Stemann (1891-1966) 1961 – 1985 Niels Elkær-Hansen 1985 – 1997 Johan Erichsen 1997 – 2002 Jørgen Varder
Amtsborgmestre (1970-2002) 1970-1971: Hans Andreas Pihl (Socialdemokratiet) 1971-1974: Kai Larsen (Socialdemokratiet) 1974-1989: Jens Koefoed Brandt (Venstre) 1990-2002: Knud Andersen (Venstre)
Historie
Da lenene blev omdannet til amter i 1662, blev Hammershus Len til Bornholms Amt. Det bestod af fire herreder, nemlig Nørre, Sønder, Vester, og Øster Herreder. Som det eneste amt i Danmark blev dets grænser hverken ændret ved reformerne i 1793 eller i 1970.
Indtil Kommunalreformen i 1970 var Bornholms Amt inddelt i 15 sognekommuner og 6 købstadskommuner. Denne inklusion af købstæderne i amtet var til forskel fra resten af landet, hvor købstadskommunerne ikke var del af et amt og i stedet var underlagt Indenrigsministeriets tilsyn. De 21 kommuner blev ved 1970-reformen sammenlagt og blev til de 5 der eksisterede indtil 31. december 2002.
I det danske nummerpladesystem havde Bornholms Amt bogstavet J fra 1903 til 1958 (1921-1930 dog I). Da systemet i 1958 blev omlagt, fik Rønne som amtets eneste registreringssted tildelt kombinationen JA.
Se også Kirker i Bornholms Amt
Referencer
Eksterne henvisninger
Nicolai Jonge: Danmarksbeskrivelse, 1777
Kategori:Danmarks amter (1662-1793) Kategori:Danmarks amter (1793-1970) Kategori:Danmarks amter (1970-2006) Kategori:Ophørt i 2002