Alejandro Padilla (født 22. marts 1973) er en amerikansk politiker fra det Demokratiske Parti, som har været senator for delstaten Californien siden 2021.

Baggrund Padilla blev født den 22. marts 1973 i Los Angeles, Californien. Begge hans forældre er indvandrere fra Mexico, som mødtes efter de havde flyttet til USA.Hymon, Steve. (7. maj 2006) "Sons Live Out a Dream" Los Angeles Times. (Arkiveret via Wayback Machine). Hentet 14. oktober 2021.Hubler, Shawn. (22. december 2020) "Alex Padilla Will Replace Kamala Harris in the Senate" New York Times. Hentet 14. oktober 2021.

Padilla er uddannet maskiningeniør fra Massachusetts Institute of Technology.Benefiel, Akka K. (4. august 1999) "Recent MIT Graduate Elected to Los Angeles City Council" Massachusetts Institute Technology. Hentet 14. oktober 2021.

Politiske karriere

Los Angeles byråd I 1999, i en alder af kun 26, blev Alex Padilla valgt til Los Angeles byråd. Han blev her både den yngste person og den første med latinamerikansk baggrund, til at blive valgt til byrådet."Padilla Becomes L.A.'s Youngest Councilman" Los Angeles Times. 7. juli 1999. Hentet 14. oktober 2021.

Californien Statssenat I 2006 blev Padilla kandidat til, og vandt en plads i, Californiens Statssenat. Padilla blev i 2010 genvalgt til statsenatet."Alex Padilla" Ballotpedia. Hentet 14. oktober 2021.

Californiens Statssekretær Padilla annoncerede i 2013, at han ville være kandidat til Californiens statssekretær.McGreevy, Patrick - Los Angeles Times - ''Sen. Alex Padilla announces run for California secretary of state' - 11. april 2013 (Arkiveret via WaybackMachine) Padilla vandt den demokratiske nominering, og vandt valget den 4. november 2014 over republikaneren Pete Peterson med 53,6% af stemmerne."Statement of Vote November 4, 2014, General Election" California Secretary of State. Hentet 14. oktober 2021. Han blev i 2018 genvalgt med 64,3% af stemmerne."Secretary of State - Statewide Results" California Secretary of State. (Arkiveret via Wayback Machine). Hentet 14. oktober 2021.

Senatet

Kamala Harris' erstatning i 2020 Efter præsidentvalget i 2020 blev Californiens ene senator, Kamala Harris, valgt til at være vicepræsident, og fratrådte derfor som senator. Californiens guvernør Gavin Newsom skulle hermed vælge en erstatning, og Padilla blev hurtigt nævnt som en kandidat.Ting, Eric. (7. november 2020) "What happens to Kamala Harris' Senate seat now that she's vice president-elect?" SF Gate. Hentet 14. oktober 2021. I december 2020 blev det annonceret, at Newsom ville vælge Padilla til senatet, og han blev officielt senator den 20. januar 2021. Hermed blev han den første latinamerikanske senator fra Californien.Zhou, Li. (20. januar 2021. "Alex Padilla is sworn in as California’s first Latino senator" Vox News. Hentet 14. oktober 2021.

Senatvalg i 2022 Padilla skulle allerede på genvalg i 2022, hvor at Harris' oprindelig valgperiode udløb. Han vandt her over republikaneren Mark Meuser med 61,1% af stemmerne.Mehta, Seema et al. (8. november 2022) "Alex Padilla makes history as first Latino elected to U.S. Senate from California" Los Angeles Times. Hentet 25. marts 2023.

Referencer

Eksterne henvisninger

Alex Padilla - Senate Website Alex Padilla - Official Website

Kategori:Personer fra Los Angeles Kategori:Medlemmer af Senatet i USA Kategori:Medlemmer af USA's kongres for det demokratiske parti Kategori:Alumni fra Massachusetts Institute of Technology