Matthew Staton Bomer (født 11. oktober 1977) er en prisbelønnet amerikansk skuespiller. Han har modtaget anerkendelser såsom en Golden Globe Award, en Critics' Choice Television Award og en Primetime Emmy Award-nominering.
I 2000 debuterede han i tv i den langekørende sæbeopera All My Children. Han er ellers kendt i hovedrollen som Neil Caffrey i krimiserien White Collar og som Luc i Tru Calling. Han er også kendt for sine roller i science-fiktion thrilleren In Time (2011), stripperfilmene Magic Mike (2012) og Magic Mike XXL (2015), The Normal Heart (2014), Walking Out (2018), samt som forskellige karakterer i American Horror Story, som stemmen til Negative Man/Larry Trainor i DC Universe-serien Doom Patrol (2019-) og Jamie Burns i The Sinner (2020-).
Bomer har også medvirket i flere skuespil på Broadway, bl.a. i Dustin Lance Black-skuespillet 8 som Jeff Zarrillo, samt i genopførslen af Mart Crowley-stykket The Boys in the Band, i rollen som Anders; han genoptog denne rolle i filmen fra 2020 af samme navn.
Opvækst Matthew Staton Bomer blev født i Webster Groves, Missouri, som søn af Elizabeth Macy (født Staton) og John O'Neill Bomer IV. Hans far, en Dallas Cowboys draft pick, spillede for holdet fra 1972 til 1974. Matt Bomer har en søster, Megan Bomer, og en bror, Neill Bomer, der er ingeniør. Bomer takker sine egne forældre for at være forstående, da de bemærkede, at han som barn var anderledes end andre. "Jeg har altid haft en livlig fantasi," siger Bomer. Han er en fjern slægtning til den amerikanske sanger Justin Timberlake. Bomers familie er af engelsk, walisisk, skotsk, irsk, schweizisk-tysk og fransk afstamning. thumb| Carnegie Mellon University hvor Bomer gik Bomer voksede op i Spring, Texas og gik på Klein High School; han var en klassekammerat til de fremtidige skuespillere Lee Pace og Lynn Collins. I high school fulgte Bomer i sin fars fodspor, da han spillede wide receiver og defensiv back på sin skoles footballhold, inden han besluttede at koncentrere sig om skuespillet.
Som 17-årig debuterede han på den professionelle scene som Young Collector i en opsætning af Tennessee Williams' A Streetcar Named Desire, på Alley Theatre i Houston. Han optrådte i 1998 også i opsætningen af Joseph and the Amazing Technicolor Dreamcoat på Utah Shakespeare Festival i Cedar City, Utah. Om sin første rolle i en større forestilling har Bomer sagt:Jeg begyndte at spille skuespil professionelt, da jeg var 17. Jeg droppede football og optrådte i en produktion af A Streetcar Named Desire på Alley Theatre i Houston. Jeg plejede at køre fra skole sidst på dagen, ned og spille forestillingen, lave mine lektier i pausen og så køre en time tilbage til Spring for at gå i skole den næste dag. Bomer gik på Carnegie Mellon University sammen med skuespillerkollegaen Joe Manganiello og afsluttede med en Bachelor of Fine Arts-grad i 2001. I 1999 arbejdede Bomer som bartender, da han boede et år i Galway, Irland.
Karriere
2000–2004: Tidlige roller Kort efter dimissionen fra Carnegie Mellon University flyttede Bomer til New York City, hvor han fik arbejde på et teater og derefter hans første rolle på tv. Hans tv-debut kom i 2000, på ABC hvor han spillede Ian Kipling i 1970'ernes drama-sæbeopera All My Children. To år senere havde han en gæsteoptræden i mysterie-fantasy- serien Relic Hunter (2002).
I 2001 fik han en fast trolle i sæbeoperaen Guiding Light. Han spillede Ben Reade, en karakter forbundet med flere af familierne i showet. Da Bomer forlod serien i 2003, ansås hans afgang som kontroversielt; Ben blev pludselig afsløret som en mandlig prostitueret og seriemorder. Han modtog en Gold Derby Awards for "Younger Actor - Daytime Drama" for sin præstation. Flere år senere i 2015 fortalt Bomer om hans medvirken i serien med ordene: "Jeg sagde, at de bare skulle kaste køkkenaffaldet efter mig og det gjorde de."
Hans næste rolle var i den overnaturlige dramaserie Tru Calling (2003-2004). Bomer spiller her rollen som Luc Johnston, som er kæreste med Eliza Dushkus' hovedperson i den første sæson. I 2003 vendte Bomer tilbage til teaterverden for at optræde i Powerhouse Theatres produktion af Paul Weitzs skuespil Roullete i New York. Et år senere optrådte han i afsnittet Bellport i primetime tv-serieudgaven af North Shore.
2005–2009: Overgang til film og gennembrud med White Collar Hans filmdebut fandt sted i 2005 med hovedrollen i den mystiske thriller Flightplan instrueret af Robert Schwentke over for Jodie Foster. Bomers karakter var en steward på flyet. Filmen indtjente $223,3 millioner på verdensplan og blev den 17. mest indbringende film i det år og Bomers hidtil mest lukrative film. I slasher-filmen The Texas Chainsaw Massacre: The Beginning (2006) portrætterede Bomer Eric, en veteran fra Vietnamkrigen, der kører tværs over Texas for at melde sig ind i hæren igen, efter at hans bror er blevet indkaldt til tjeneste.
Han havde sin første tv-filmrolle i Amy Coyne (2006); han spiller rollen som Case. Filmen fortæller historien om en ung kvinde, der overtager sin fars sportsbureau. Hans første hovedrolle var i serien Traveler (2007), sammen med Logan Marshall-Green, Aaron Stanford og Viola Davis, som varen kortvarig mellemsæson-erstatningsserie, som havde premiere på ABC den 30. maj 2007. Serien fortæller historien om to universitetsstuderende, der mistænkes for terrorisme efter et skateboardræs inde på et museum. Serien blev aflyst efter otte afsnit.
Bomer havde en så birolle i NBC action-komedie spion-dramaserien Chuck (2007-09). Serien handler om det "kedelige-nabo-computergeni" ved navn Chuck Bartowski (spillet af Zachary Levi), som modtager en kodet e-mail fra Bomers karakter, Bryce Larkin, som er en gammel universitetsven, der nu arbejder for CIA. I 2007 påtog Bomer rollen som Ernest Hemingway i en Williamstown Theatre Festival-opsætning af Crispin Whittells skuespil Villa America i Massachusetts, sammen med Jennifer Mudge og Nate Corddry.
2009 markerede et markant vendepunkt i Bomers karriere, da han medvirkede som snydepelsen Neal Caffrey i politikrimi-serien White Collar. Han var en del af en castbesætning, der omfattede Tim DeKay, Willie Garson og Tiffani Thiessen. White Collar havde premiere den 23. august 2009 på USA Network og blev set af mere end 5,40 millioner seere. Hans præstation såvel som resten af rollebesætningen blev rost; Mary McNamara fra Los Angeles Times skrev: "Fantastisk skuespil, humoristisk dialog og nørdet kriminalitet er ikke de eneste ting, der gør dette til det mest elektriske drama, der har premiere i dette efterår." Hun kunne også godt lide præstationen af de to hovedroller sammen og sagde, at de "er så nemme" og "perfekte sammen". Bomer vandt en People's Choice Award ved prisuddelingen i 2015. Derudover var Bomer producer på 19 afsnit af White Collar sammen med DeKay.
2010–2015: Anerkendelse 2010 begyndte med, at Bomer blev inviteret til at optræde sammen med skuespillerinden og den Tony Award- vindende sangerinde Kelli O'Hara ved eventet "Kennedy Center Honors". I september 2011 medvirkede Bomer i Dustin Lance Blacks skuespil, 8, en scenegenopførelse af den føderale retssag, der omstødte Californiens ottende lovforslag. Bomer spillede hovedrollen som Jeff Zarrillo. Produktionen blev instrueret af skuespilleren Joe Mantello og opført på Eugene O'Neill Theatre i New York City. I marts 2012 var han også med i Wilshire Ebell Theatres opsætning af stykket.
I 2011 blev Bomer castet som en 105-årig mand i Andrew Niccols science fiction-thrillerfilm In Time, overfor popstjernen Justin Timberlake. Den 10. april 2012 havde Bomer en gæsteoptræden i tredje sæson af tv-serien Glee, hvor han spillede Blaines ældre bror, Cooper Anderson. Cooper er en reklameskuespiller fra Hollywood, der kommer til Lima på et besøg og underviser en skuespils-master class for New Directions. Hans præstation i Glee afgav anmelderroser; anmelder Emily VanDerWerff fra The AV Club beskrev hans præstation som "helt fantastisk." Crystal Bell fra Huffington Post kaldte hans præstation "et perfekt cast" og Bomer som en af hendes yndlingsgæstestjerner. For denne optræden på Glee, vandt han en Gold Derby i kategorien "Best Comedy Guest Actor". right|thumb| Bomer i 2011 I hans næste film spillede Bomer overfor Channing Tatum i Steven Soderberghs komediedrama Magic Mike (2012). Han trænede med en trup kaldet Hollywood Men i Los Angeles, som forberedelse til rollen. Filmen havde premiere, da den lukkede Los Angeles Film Festival den 24. juni 2012. Magic Mike var en anmelder- og publikumssucces, og hans præstation blev rost. Sara Stewart fra New York Post bemærkede, at; "Matt Bomer er også i fin form som danseren Ken, hvis karakteristiske præstation afspiller hans dukkelignende ansigt." Bomer og Tatum blev nomineret til en MTV Movie & TV Awards ved prisuddelingen i 2013 i kategorien "Best Musical Moment".
Bomer optrådte to gange i 2013, den første som gæstestjerne i NBC-sitcommen The New Normal, hvor han spillede rollen Monty, ekskæresten til seriens hovedperson Bryan Collins, spillet af Andrew Rannells. Den anden var at lægge stemme til Superman i direct-to- video filmen Superman: Unbound, baseret på tegneserien "Superman: Brainiac" fra 2008 af Geoff Johns. Hans stemmerolle sikrede ham en invitation til Behind the Voice Actors Awards i 2013.
I 2014 optrådte Bomer i fem projekter. De første to film, Winter's Tale og Space Station 76, var kommercielle flop. Den første film, en romantisk og overnaturlig fantasy-dramafilm, blev skrevet og instrueret af Akiva Goldsman og baseret på Mark Helprins roman Winter's Tale. Bomer spiller den unge far til Colin Farrells karakter. Winter's Tale modtog negative anmeldelser. Hans anden film var i den sorte rumfiktionskomedie Space Station 76 af Jack Plotnick sammen med Liv Tyler og Patrick Wilson. James Rocchi fra The Wrap sagde; "alle skuespillere er kunstige" og beskrev Bomers præstation med ordene: "som en melankolsk ingeniør med en håndprotese, der minder om en Nintendo Power Glove".
Bomer medvirkede herefter i Ryan Murphys romantiske drama The Normal Heart i 2014, over for Mark Ruffalo, Jim Parsons og Julia Roberts. Baseret på Larry Kramers skuespil af samme navn spillede Bomer den skjulte homoseksuelle skribent ved The New York Times og Ruffalos kæreste. Filmen skildrer den eskalerende HIV/AIDS-krise i New York City fra 1981 og 1984, fortalt gennem forfatteren/aktivisten Ned Weeks' (Ruffalo) øjne, som var grundlæggeren af en fremtrædende HIV-støttegruppe. Produktionen af The Normale Heart stoppede i et par måneder, mens Bomer var på diæt. Bomers præstation blev rost af en anmelder fra The Hollywood Reporter, som anså hans optræden som højdepunktet i produktionen. Matthew Gilbert fra The Boston Globe bemærkede, at Bomer er: "ganske enkelt, hjerteskærende i denne film, hans skønhed afgiver resonans, fordi den begynder at falme så pludseligt, efterhånden som hans kinder stikker ud og sygdommen viser sig." Gilbert roste også kemien mellem Bomer og Ruffalo og sagde, at: "også er en af filmens styrker, da den bliver til en kerne af kærlighed og medfølelse midt i alt det hårde." Bomer modtog sin første Golden Globe i kategorien "Best Supporting Actor" og sin første Primetime Emmy Awards-nominering.